Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Pyrenæerne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Roncesvaux (1207 m), over hvilket Vejen fører
fra Bayonne til Aragonien, og Betale (Port de
Vélate, 868 m), der benyttes af Vejen
Bayonne-Pomplona. Jernbanelinien Bayonne—San
Sebastian gaar derimod længst mod V. langs
Kysten. Skønt Vestpyrenæerne over for de øvrige
P. udmærker sig ved deres regnrigere og mere
oceaniske Klima, danner Hovedkæden her
alligevel en klimatisk og plantegeografisk
Grænse. N. f. Betale-Passet har Landskabet et
mellemeuropæisk Præg med grønne Enge og
Bøgeskov og med velhavende Landsbyer i Lunde
af Æble- og Valnøddetræer. S. f. Passet træffer
man en fattig Vegetation med aromatiske
Tørhedsplanter, Buskadser af Buksbom og Fyr
og fattige Landsbyer. — Med det 2504 m høje Pic
d’Anie paa Grænsen af Aragonien og Navarra
begynder V. fra Central- ell. Høje-P., der mod
Ø. naar til Segre-Dalen og indtager 3/5 af hele
Bjerglandet. Middelhøjden er 2500 m, og de
højere Toppe ligger mellem 3000 og 3400 m. De
fra Hovedkæden udgaaende Tværkæder er paa
Nordsiden korte, men paa Sydsiden forbundne
ved mægtige Bjergmassiver, der bærer nogle
af P.’s højeste Toppe. Ø. paa nævnes Pic
Carlitte (2021 m) og Pic de Montcalm (3080 m),
SØ. f. hvilken ligger Republikken Andorras Dal.
V. herfor hæver sig den 350 km2 store,
granitiske Bjerggruppe Maladetta (Montes
Malditos, Monts Maudits), der helt ligger paa sp.
Omraade og i Pico de Aneto ell. Pic d’Anethou
(3404 m) besidder P.’s Kulminationspunkt. Paa
sydlige Sidekæder ligger Bjergene Posets (3367
m) og Mont Perdu, (3352 m); Vignemale (via
mala), der bestaar af kambriske Kvartsitter,
bærer derimod den højeste fr. Pyrenæertop (3298
m). Yderligere nævnes Pic du Midi d’Ossau
(2885 m). Pic de l’Escarpuru (2605 m) samt den
langt mod N. fremskudte Pic du Midi de
Bigorre (2877 m), hvis Top bærer et Observatorium.
Overgangene over Central-P. ligger i en
Middelhøjde af 2327 m, og de af Samfærdselen
benyttede Veje ligger kun 600 m under
Middelkamhøjden og 1000 m under
Middeltophøjden. De vigtigste er Port de Gavarnie (2283 m),
der fører mellem Mont Perdu og Vignemale,
samt Port de Venasque (2417 m) mellem Pico
de Aneto og Pico Perdighero. I Central-P.
træffer man den mest storslaaede Bjergnatur med
Veksel mellem de snævre, dybe Fjeldslugter og
bredere, opdyrkede ell. øde Dale, bl. hvilke de
ejendommelige Cirkusdale er de vigtigste. Af
saadanne nævnes den paa Nordsiden
liggende Cirque de Gavarnie, der ligger i Kalksten
1640 m o. H. med en Omkreds paa 3 1/2 km,
og hvis Vægge hæver sig amfiteatralsk
1400—1700 m i 3 store o. fl. mindre Etager, ned over
hvilke styrter 17 Fjeldbække, der har Afløb
gennem Gave de Pau. Med Vandfaldene og de
omgivende vældige Snetoppe frembyder Cirque
de Gavarnie et storartet Bjergpanorama. Af
Cirkusdale nævnes yderligere Troumouse, der
ligger i Granit 1800 m o. H. med 800—1200 m høje
Vægge og med Afløb gennem Gave de Héas,
samt den paa Sydskraaningen liggende
Panticosa. — Østpyrenæerne bestaar for en stor Del
af Granit og har Middelhøjder paa 2000—2300
m. Af betydeligere Højder nævnes Puigmal
(2909 m) samt i de nordlige fr. Udløbere
Canigou (2785 m), hvis sneklædte isolerede Top
virker storslaaet. S. paa gaar fl. Udløbere,
hvoriblandt Sierra del Cadi (2638 m) SV. f.
Segre-Dalen. I østlig Retning fortsættes
Østpyrenæerne af Monts Albères, der med en Højde paa
650 m ender i Kap Cerbère. Hen imod
Cevennerne ligger endelig Monts Corbières, der
opløser sig i fl. adskilte og lavere Grupper og
Kæder. Sammenlignet med Central-P. er
Østpyrenæerne ikke vanskelige at passere, og af
vigtige Pasovergange nævnes Col de la Perche
(1577 m), der fører fra Prades til Puigcerda,
samt Col de Perthus (290 m) med Jernvejen
fra Perpignan til Barcelona.
Omtr. 4/5 af den samlede Vandmængde, der
strømmer fra P., gaar N. paa for gennem
Adour og Garonne at løbe til Atlanterhavet ell.
gennem Aude, Tet og Tech til Middelhavet.
Paa Sydsiden fører Segre, Gallego og Aragon
til Ebro og Ter og Llobregat direkte til
Middelhavet. Af Søer findes i P. temmelig mange,
der dog alle er smaa og ligger mellem 1550
og 2600 m o. H. i de gamle Bjergarter,
hvorimod de ganske mangler i Kalkstensregionerne.
Nordsiden af P. er ualmindelig rig paa
Mineralkilder, og man regner, at der i alt findes
1000, hvoraf de 250 er varme med Temp. fra
11° til 77°. Fl. St. findes derfor vigtige Bade-
og Kursteder. I klimatisk Henseende er der den
største Forskel mellem Nord- og
Sydskraaningen samt væsentlige Forskelligheder fra V. til
Ø. Medens Sydsiden har stadig Sol, tør Luft og
korte, voldsomme Regnskyl, har Nordsiden
mindre Sol og jævnere Regnforhold. Endelig
har Østpyrenæerne et varmt Middelhavsklima
i Modsætning til Vestpyrenæernes fugtige Øklima.
Som Følge af disse Forhold gaar Plantevæksten
højere mod Ø. og S. end mod V. og N. Paa
Sydsiden stiger saaledes Trægrænsen fra 1400
m ved Canfranc til 1800 m ved Panticosa og
2240 m i Østpyrenæerne. Paa Nordskraaningen
gaar Eg og Bøg V. paa til 1400 m, Ø. paa til
1600 m. I Østpyrenæerne gaar Oliven til 420 m,
Vin til 550 m, Kastanjer til 800, Kartofler
til 1565 m og Rugen til 1625 m. Indtil
1600—1700 m o. H. er Løvskoven herskende;
derefter følger Naaleskoven indtil 22—2400 m og
de subalpine og alpine Regioner indtil
Snegrænsen. I Alm. er dog Skovbestanden, hvis
fornemste Skovtræer er Bog og Gran, temmelig
ringe, og de alpine Græsgange er langtfra saa
frodigie og saftige som i Alperne. P. Gr. a.
Forskellen i Nedbør ligger Snegrænsen lavere paa
Nordsiden end paa Sydsiden, og den har
førstnævnte Sted en Middelhøjde paa 2530 m, men
sænker sig V. paa til 2500 m, og stiger Ø. paa
til 2800 m. Paa Sydsiden ligger Snegrænsen
ved c. 3100 m. I Istiden var Snegrænsen for
Nord- og Sydsiden henh. 1700 og 2000 m, og
Gletscherne gik ned til en Højde af 1000 m.
Som ejendommelige Virkninger af denne
Isbedækning kan foruden Skurstriber, erratiske
Blokke og Moræner nævnes de fleste Søer og
Cirkusdalene. P.’s Dyreverden har Fællestræk
baade med Alperne og Bjergene paa den sp.
Halvø. Kronhjort, Vildsvin og Los er nu
udryddede; men Vildkatten. Ulven og den brune
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
