Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rabarber - Rabarberdraaber - Rabarberrod
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
sandsynligvis ogsaa en Slags Rabarberrod. De
til Køkkenbrug dyrkede R.-Arter er: R.
undulatum L. (Transbaikalien og Dahurien) med
ægdannede, ved Grunden hjertedannede og i
Randen stærkt bølgede Blade, R. Emodi Wall.
(Himalaja) med meget store Blade af lgn. Form,
men mindre bølgede i Randen og purpurrøde
Blomster (Bastarden R. hybridum Murr. med
store, kileformede Tænder i Bladranden) o. fl.,
der alle optræder i et ikke ringe Antal
Varieteter. Bladstilkene anvendes i Husholdningen,
ligesom ogsaa den unge Blomsterstand, der kan
benyttes som Blomkaal. Ogsaa Vin kan
fremstilles af Stilkene. Som Prydplanter dyrkes
endelig en Del Arter, der kan være af stor
dekorativ Virkning, saaledes R. Collinsianum Hort.
(R. palmatum X Emodi), der ligner R. officinale
meget, men har mørkegrønne Blade, R.
palmatum L., R. Emodi Wall., R. undulatum L., R.
Ribes L., R. nobile Hook. (Sikkim) o. a. (se
ndf.).
A. M.
R. fordrer en dyb, kraftig, stærkt gødet Jord
med solrig Beliggenhed. R. formeres ved
Deling, men Frøudsæd kan ogsaa anvendes.
Delingen foretages saaledes, at hver Plante faar 2—3
Knopper, og Planterne anbringes straks paa
Blivestedet. Jorden bør være kulegravet og
rigelig gødet. Afstanden mellem Planterne gøres
for Sorten Victoria c. 2 m mellem Rækkerne
og 150 cm mellem Planterne; Linnæus, som har
mindre kraftige og noget rødlige Bladstilke, kan
nøjes med 150 cm mellem Rækkerne og 120 cm
mellem Planterne i Rækken. Endvidere findes
under Fællesnavnet Vinrabarber forsk.
Varieteter med mørkerøde Stilke, der ogsaa er røde
indvendig og giver rødlig Saft. Stilkene er
mindre end hos Linnæus. En af de alm. af disse er
Earlyred. Hullerne udgraves 30 cm i Kvadrat
og 40 cm dybe og fyldes halvt med Kogødning,
som blandes med Jorden i Bunden af Hullet.
Planterne sættes saa dybt, at Knopperne er
dækkede med 5 cm Jord. I Løbet af Sommeren
passes de med Renholdelse, og naar
Blomsterstænglerne er naaet op i Højde med Bladene,
afskæres de. Om Efteraaret gødes og graves
Jorden. Trækningen af Stilkene, som begynder
i April og kan fortsættes i c. 8 Uger, maa helst
opsættes til 3. Aar efter Plantningen, men med
Forsigtighed kan der dog trækkes noget i
2. Aar.
Drivning af R. foretages til tidlig Brug i Hus,
senere i Varmebed. Man benytter hertil
Planter fra Jordstykker med R., som har staaet
saa længe, at de trænger til Omlægning. De gl
Planter optages om Efteraaret og anbringes
enten paa Gulvet i et Hus ell. plantes i et
Varmebed. I Hus kan Drivningen paabegyndes først i
Jan. med 10—12°, i Varmebed først naar
Foraarsvarmen begynder at gøre sig gældende. Til
Drivning kan alle ovenn. Sorter anvendes.
De som Prydplanter anvendte R., Rheum
Emodi, R. officinale, R. palmatum og R.
undulatum, har store haandlappede ell. i Randen
bølgede Blade og virker tillige dekorativt ved de
høje Blomsterstængler. De dyrkes enten
fritstaaende ell. i større Rabatter, i dybt
bearbejdet, næringsrig Jord. Formering sker ved
Frøudsæd ell. Deling.
(L. H.). P. F.
Rabarberdraaber (infusum Rhei alkalinum)
fremstilles ved at udtrække Rabarberrod først med
en Natriumkarbonatopløsning og derefter med
vinaandholdigt Vand; de to Udtræk
sammenblandes, og efter passende Inddampning og Klaring
tilsættes vinaandholdigt Kanelvand. R. anvendes
som Bittermiddel ved svækket Fordøjelse
(draabe- ell. teskefuldvis) ell. som
Afføringsmiddel (spiseskefuldvis).
(A. B.). E. K.
Rabarberrod (Rhizoma Rhei) vindes af
Rheum Arter, sandsynligvis R. palmatum L.,
R. tanguticum Tschirch og R. officinale Baillon
(Polygonaceæ). Det er fleraarige Urter, som
har hjemme i det vestlige Kinas Bjergegne i
Provinserne Shensi, Kansu, Szechuen og
Kukunor. Vokseomraadet naar mod N. til det
sydlige Mongoli, mod V. til ind i Tibet. Planterne
har en lodret Rodstok, som danner faa kødede
Rødder og fra Sideknopper ny Rodstokke, som
atter forgrenes. Kinesisk R. samles af Mongoler
og Tanguter af vildtvoksende, indtil 5-aarige
Planter, der graves op forinden Blomstringen
ell. efter Frugtmodning. Rodstokkene skrælles
— de store flækkes tillige — og underkastes en
foreløbig Tørring, enten i fri Luft ell. i Hytterne
lagt paa Rammer ell. ophængt paa Snore. Fra
Produktionsstederne sendes R. ad Flodvejene
til Stabelpladser ved Jangtsekiang og dens
Bifloder, den undergaar her en Efterskrælling og
Eftertørring og føres videre til Shanghai,
hvorfra den udføres i Kister, der indvendig er
bestaaet med Blik. I Europa indføres
Hovedparten til London, hvor R. efter ydre Forhold
sorteres i Kvaliteterne: Shensi, Kanton og
»highdried« (i tysk Handel: Shanghai). R. skrabes
og pudses yderligere i Europa og benævnes
derefter 1/1, 3/4 og 1/2 munderet. Handelsvaren
bestaar af plankonvekse og tøndeformede
Stykker, hidrørende fra henh. store, flækkede og
fra smaa Rodstokke, samt af uregelmæssigt
formede Brudstykker. Rodstokken er indtil 15 cm
lang og 9 cm bred, gul med kornet-ujævnt Brud.
R. lugter ejendommeligt, smager aromatisk, lidt
bittert og farver Spyttet gult. Shensi-R. vurderes
højest, den er fast og tung, knaser ved Tygning
p. Gr. a. sit høje Indhold af Kalksalte,
Askemængden er indtil 20 %. Kanton og
»highdried«-Sorterne har lavere Askemængde, de
lugter noget branket, især »high-dried«. Da R.
skrælles omtr. til Vækstlaget, ses yderst paa
Tværsnittet en indtil 1 cm bred Vedring med
afvekslende hvide og røde, radiære Striber; de
hvide er stivelseførende Parenkym, de røde er
Marvstraalerne, som indeholder de virksomme
Bestanddele. Vedringen omslutter en stor Marv,
hvis ydre Del har en Kreds af leptocentrisk
byggede Karstrenge, som afgiver
Karaktermærke for kin. R. Strengenes Tværsnit danner
stjerneformede Figurer med fra Centrum
udstraalende røde Marvstraaler, medens de i
Skraa- og Længdesnit ses som røde Striber.
Rabarberens rødgult støvede Yderflade viser
ofte et rudeformet, hvidt Netværk og i Maskerne
lodret staaende, røde Marvstraaler. De
virksomme, afførende Bestanddele er
Antrakinonderivater, som dels forekommer fri:
Krysofansyre, Emodin, Aloe-Emodin,
Emodin-Monometylæter, dels glykosidisk bundet, samt en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
