Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rabenhorst, Ludwig - Raben-Levetzau - Raben-Levetzau, Frederik Christopher Otto - Raben-Levetzau'ske Fond, Den - Rabes, Max - Rabies - Rabinal - Rabindranath Tagore - Rabisino, Tommaso da - Rabitz-Konstruktion - Rabiusa - Rabot, Charles - Rabulist - Rabundus - Rabusson, Henri
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Süsswasserdiatomazeen« (1853), »Beiträge zur näheren
Kenntnis und Verbreitung der Algen« (1863—70, 2
Bd), Flora europæa algarum aque dulcis et
submarinæ (1864—68, 3 Bd), Mycologia europæa
(1869—82), m. fl. Han grundlagde og udgav fra
1852 det endnu eksisterende Tidsskrift
»Hedwigia, Notizblatt für kryptogam. Studien«.
A. M.
Raben-Levetzau [-’le.vətsa^u], se Raben.
Raben-Levetzau [-’le.vətsa^u], Frederik
Christopher Otto, dansk Lensgreve og
Minister, f. 27. Maj 1850, blev Student 1870 og cand.
polit. 1877, samt var Attaché i Wien 1878—81. Ved
Faderens Død 1889 blev han Lensgreve til
Christiansholm paa Lolland (Aalholm) og tillige Ejer
af Herregaardene Beldringe og Lekkende i
Sydsjælland. 1900 var han Danmarks Kommissær
ved Verdensudstillingen i Paris.
Jan. 1905—Septbr 1908 var han Udenrigsminister i I. C.
Christensen’s Ministerium, fik 1907 afsluttet
Aftalen med Preussen om de nordslesvigske
Optanters Stilling og desuden en Række Traktater
om tvungen Voldgift i folkeretlige Stridigheder.
Medens ham var Minister, afsluttedes desuden
1908 de to Traktater mellem Østersø- og
Nordsømagterne, og Loven om Udenrigsministeriets
og Diplomatiets ny Ordning vedtoges s. A.
Siden 1905 er han Formand i Kristiansborg
Byggeudvalg og desuden siden 1906 Æresformand
i »Geografisk Selskab« og siden 1915
Næstformand i »Oldskriftselskabet«.
E. E.
Raben-Levetzau’ske Fond, Den
[-’le.vət-sa^uskə-fån’], stiftedes ved Testamenter af 7.
Septbr 1868 og 21. April 1869 af
Geheimekonferensraad, Kammerherre Carl Vilhelm
Raben-Levetzau (f. 10. Juni 1789 paa
Dronninggaard, d. 18. Maj 1870 i Kbhvn) og
Hustru, Julia Adelaide Harriet, født
Bornemann (f. 30. Juni 1808 i Kbhvn, d. 28.
Marts 1888 smst.), med 400000 Rdlr, nu c.
1850000 Kr, hvoraf Virksomhedskapital c.
1620000 Kr. Af Fondens Renter anvendes
aarligt to Fjerdedele til Fremme af sociale
Formaal, navnlig som Bidrag til Foreninger,
Selskaber og Stiftelser, en Fjerdedel til Fordel for
velgørende Foreninger, Selskaber og Stiftelser
og en Fjerdedel til Bedste for Kunst og
Viden-skab (se Raben).
P. B. G.
Rabes, Max, tysk Maler, f. 1868 i Samter
(Posen), uddannet i Berlin, vandt Navn ved
Landskaber, Arkitekturbilleder og Genrestykker
fra Sicilien og Orienten. Adskillige af hans
Arbejder kom til tyske Samlinger (Mus. i
Schwerin, Karlsruhe, Posen m. v.). Han blev Prof. i
Berlin. R. har endvidere udfoldet betydelig
Virksomhed ved dekorative Malerier (i Slotte,
Teatre, saaledes i Breslaus Schauspielhaus) og
Illustrationer; mange Akvareller. (Litt.:
Rapsilber, »R.« [1918]).
A. Hk.
Rabies, se Hundegalskab.
Rabinal, By i Guatemala, Mellemamerika, i
Landskabet Baja Verapaz, 5000 Indb., beboet af
Quiché-Indianere. I Omegnen findes talrige
Ruiner, deriblandt Rester af Byen Nimpokom, som
i Fortiden var Hovedstad i Pokomanernes Rige
og skal have haft 100000 Indb.
M. V.
Rabindranath Tagore, se Tagore.
Rabisino (Barisini), Tommaso da,
kaldet Tommaso da Modena (da
Mutina), ital. Maler (1325—76). Han var bl. a.
sysselsat i Treviso og virkede her fornyende
ved sin realistiske, dygtige Kunst; i S. Nicolo
her Helgenbilleder og Dominikanerportrætter
m. m. (Albertus Magnus) og i Domkirken smst.
Fresken med Kristus paa Korset mellem Maria
og Johannes. 1357 rejste R. til Prag, hvor han
for Kejser Karl IV udførte flere Arbejder i
Slottet Karlstein, saaledes Pietà, Madonna med
Barnet, og Fresker i Katharina-Kapellet;
endvidere Maria mellem to Helgene (Gal. i Wien).
(A. R.). A. Hk.
Rabitz-Konstruktion [’ra.bits-], en
selvbærende og brandsikker Konstruktion, hvorefter
Skillerum, Varme- og Ventilationskanaler o. l.
fremstilles af Kalkpuds (undertiden med
Gipstilsætning) paa et Jerntraadsvæv af c. 1 mm
tykke, bedst forzinkede Traade.
A. O-d.
Rabiusa (»den rasende«). Navn paa fl.
Bjergstrømme i Kanton Graubünden i Schweiz,
hvoraf en, der ogsaa kaldes Safirrhin,
udspringer 2932 m o. H. og udmunder efter et Løb
paa 30 km i højre Bred af Vorderrhein,
medens en anden, der gennemstrømmer
Churwalder-Dalen, udmunder i Plessur 1 1/2 km S.
f. Chur.
(H. P. S.). O. K.
Rabot [ra’bo], Charles, fr. Geograf, f.
1856, har foretaget Rejser i Lapland, det
nordlige Rusland, Spitsbergen, Island, Jan Mayen
og Grønland, har skrevet en Mængde
videnskabelige Afh., i fr. Fagtidsskrifter, og desuden
flere populære Rejseskildringer og Overs. af
skandinaviske Rejseberetninger.
M. V.
Rabulist vil egl. sige »Vinkelskriver« og
stammer fra lat. rabula, »tarvelig (støjende og
skrigende) Sagfører«. Nu anvendes Ordet alm.
kun om politiske Opviglere.
H. F.
Rabundus bruges kun i Forbindelsen gaa
sjældnere: være) R., gaa til Grunde, blive helt
ruineret (forarmet o. desl.). Udtrykket, der
kun bruges i daglig Tale, stammer fra
nedertysk rabunten gaan, strejfe om, komme paa
Afveje, mellemnedertysk rubunten gân, drive
Narrestreger paa Gader og Stræder (især ved
Fastelavn); beslægtet dermed er vist højtysk in
die Rapuse gehen, gaa tabt, Rap(p)use,
Plyndring, Bytte, et Ord, som fra
Landsknægtesproget er trængt ind i det alm. Sprog.
V. D.
Rabusson [raby’så], Henri, fr. Romanforf.,
f. 1850 i Paris, hørte til Zola’s Efterfølgere og
vakte Opsigt ved den Skarphed og Dristighed,
hvormed han kritiserer og revser Nutidslivet,
især i fornemme Piariserkredse. Af hans
Romaner kan anføres: Dans le monde (1882),
Mme de Givré (1883), Le roman d’un fataliste
(1885), L’aventure de Mlle de Saint-Alais (1885),
Le Stage d’Adhémar (1886), Un homme
d’aujourd’hui (1887), Le mari de Mlle d’Orgevaut
(1888), L’épousée (1889), L’illusion de Florestan
(1889), Hallali! (1890), Bon garçon (1892),
Monsieur Cotillon (1894), Griffes roses (1898), Les
chiméres de Marc le Praistre (1899), Scrupule
de vierge (1903), L’invisible lien (1904), Les
colonnes d’Hercule (1905), Œuvre de chair . . .
(1906), Le grief secret (1907), Frissons
dangereux (1908), Le frein (1910), La justice de
l’amour (1912), Gogo et Cie. Une famille de la
bourgeoisie contemporaine (1914) o. fl.
S. Ms.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
