- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
842

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Radiotelefoni - Radiotelefonstationer - Radiotelegrafi

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Detektorstrømmen her vil variere i Overensstemmelse med
Amplituden af de ankommende Bølger.
Telefonen vil selvfølgelig gengive det i Mikrofonen
sagte. Gengivelsen kan være klar og tydelig.
Det er i saa Henseende navnlig
Mikrofonanlægget, det kommer an paa. Der er derfor
ogsaa udviklet en Række særlig herfor bestemte
Mikrofoner, der afviger ret stærkt fra de i den
alm. Telefoni benyttede. Yderligere Fremskridt
kan sikkert ventes paa dette Omraade.

Ved Radiofoni (Broadcasting) sendes
der kun i een Retning, nemlig fra
Radiofonistationen til de »lyttende« Modtagerstationer.

Men man er ogsaa i Stand til at indrette
Radiotelefonen saaledes, at der samtidig og
uden særlig Omstilling kan tales i begge
Retninger, og disse Anlæg kan knyttes til det alm.
Telefonnet. Et af de første Anlæg af denne Slags
er Radiotelefonen Kbhvn—Bornholm. Denne
traadløse Telefoni vil formentlig faa stor Bet.,
navnlig for bevægelige Stationer — Tog, Skibe,
Flyvemaskiner, der derigennem kan knyttes til
det alm. Telefonnet.

Radiofonien vil uden Tvivl komme til at spille
en meget stor Rolle, ikke mindst i kulturel
Henseende: Udsendelse af Koncerter,
Prædikerer, Foredrag m. m. Den tekn. Udvikling af
Radiofonien har krævet og vil endnu kræve
Løsningen af en Række vanskelige,
telefontekniske Opgaver. Til Belysning heraf skal anføres
flg.: Til Opnaaelsen af en kommerciel
tilfredsstillende, alm. Telefonforbindelse kræves kun,
at de Lydbølger, hvis Frekvens ligger mellem
200 og 2000, gengives paa nogenlunde rigtig
Maade. For en tilfredsstillende Gengivelse af
Foredrag e. l. ved Hjælp af Højtaler kræves
derimod, at Frekvensomraadet fra 100 til 3000
à 3500 gengives nogenlunde rigtigt. Og en smuk
Gengivelse af Koncert forlanger en naturtro
Gengivelse af Frekvensomraadet fra 50 til 5 à
10000. (De angivne Grænser er kun at betragte
som omtrentlige). Der er i Løbet af den sidste
Tid sket meget store Fremskridt paa dette
Omraade, og denne Udvikling vil formentlig
fortsættes.
P. O. P.

Radiotelefonstationer findes i Danmark paa
Sjælland (Lyngby Radio) og paa Bornholm
(Rønne Radio) samt mellem Hammeren paa
Bornholm og Christiansø. Igennem R. mellem
Sjælland og Bornholm kan der i Tilslutning til
Landets Traadtelefon-Anlæg føres Samtaler
mellem Bornholm og det øvrige Land i
Almindelighed uden væsentlige Forstyrrelser.
Imellem Hammeren og Christiansø er Anlægget af
rent lokal Art og benyttes kun til stedlig
Udveksling af Samtaler i en Retning ad Gangen.
Se Radiotelefoni.
M. G.

Radiotelegrafi. Nær beslægtet hermed er
Radiotelefoni, og begge sammenfattes
ofte under Betegnelsen Radioteknik. I
R. overføres Signalerne, i Radiotelefonien Talen
fra Sender til Modtager ved Hjælp af
elektromagnetiske Bølger. Udsendelsen af
elektromagnetiske Bølger fra Senderen er dels betinget af,
at der i denne foregaar elektromagnetiske
Svingninger, dels af at mindst een af de
Kredse, hvori Svingningerne foregaar, formes
paa rette Maade. Kendskab til de
elektromagnetiske Svingningers Natur og til Midlerne til
deres Frembringelse danner derfor Grundlaget
for Læren om Radioteknikken. Udsendelsen,
Radiationen, af elektromagnetiske Bølger
er, som nævnt, betinget af, at mindst een af de
Kredse, hvori der foregaar Svingninger,
formes paa hensigtsmæssig Maade. Denne
Udstraalings- ell. Radiationskreds kaldes som Regel
Antennen ell. Luftnettet og udgør i de fleste
Tilfælde den kostbareste Del af en
Sendestation. De elektromagnetiske Bølger lider under
deres Bevægelse fra Sender til Modtager i de
fleste Tilfælde en meget stærk Svækkelse, hvis
Størrelse bl. a. er afhængig af det
mellemliggende Terræns Beskaffenhed, af Atmosfærens
Tilstand og af de benyttede Bølgers Længde.
Denne Svækkelse er ganske overordentlig
variabel. Spørgsmaalet om de
elektromagnetiske Bølgers Transmission fra Sender til
Modtager er derfor af stor Betydning for
Radioteknikken, men Kendskabet til de Forhold, der
betinger Svækkelsens Størrelse, er endnu ret
ringe. Paa Modtagerstationen kræves
bl. a. et Organ, Antennen, der opfanger en
Del af de forbivandrende Bølgers Energi og
omsætter denne til elektromagnetiske
Svingninger i Modtageren, og disse højfrekvente
Svingninger maa gennem en Detektor,
Ensretter e. l. omdannes til
lavfrekvente Svingninger og derved gøres egnede
til at paavirke det Organ, som frembringer de
hørlige ell. synlige Signaler, der direkte
iagttages. Ofte vil det være nødvendigt at
forstærke de modtagne Svingninger, førend
disse detekteres eller ensrettes
(Højfrekvensforstærkning), eller efter at dette
er sket (Lavfrekvensforstærkning)
hyppig begge Dele. Undertiden indskydes en
Mellemfrekvens med
Mellemfrekvensforstærkning. Ofte er det
nødvendigt at foretage særlige Forholdsregler til
Udelukkelse af Forstyrrelser hidrørende fra andre
Radiostationer ell. fra Atmosfæren. Navnlig de
atmosfæriske Forstyrrelser
Statik«, »X«’er) er ofte meget generende.
Radiostationernes Udstyr retter sig i øvrigt efter
Omfanget og Karakteren af den Trafik, de skal
besørge. For Stationer med ringe Trafik samles
som Regel Sende- og Modtageanlæg paa eet
Sted til en komplet Radiotelegrafstation med
simpleks Drift, idet der enten kan sendes ell.
modtages, men ikke begge Dele samtidig. For
Stationer med stor Trafik er sammenhørende
Sende- og Modtagerstation ofte adskilte og
saaledes indrettede, at der kan anvendes
dupleks Drift med samtidig Sending og Modtagning.

Radiotelefonien adskiller sig, teknisk
set, kun paa ganske enkelte Punkter fra
Radiotelegrafien. I St f. Telegrafnøglen, der i
Radiotelegrafien styrer Udsendelsen af de
elektromagnetiske Bølger, træder i Telefonien
Mikrofonen, der under Talens Paavirkning
gennem egnede Organer regulerer, former ell.
modulerer Udstraalingen i
Overensstemmelse med Lydsvingningerne i Talen. I
Modtageren paavirker de ankommende Bølger efter
fornøden Detektering og
Forstærkning en Telefon ell. Højtaler.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:01:45 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/19/0868.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free