Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Radiotelegrafi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Koblingsfrekvenserne m1 og m2, i
begge Kredse. For disse gælder, at den
mindste af Koblingsfrekvenserne er mindre end den
mindste og den største større end den største
af de naturlige Frekvenser. Selv i det Tilfælde,
hvor n1 — n2, hvor altsaa de to Kredse før
Koblingen har samme naturlige Frekvens,
opstaar der dog to forsk. Frekvenser i det
koblede System, se Fig. 6. Forskellen mellem m1
og m2 er desto større, jo fastere Koblingen er.
Samvirkningen af de to Koblingssvingninger
med forsk. Frekvens, der findes i begge Kredse,
resulterer i, at den ikke forbrugte Del af
Svingningsenergien — i hvert Fald delvis — vandrer
frem og tilbage mellem Primær- og
Sekundærkreds. For n1 = n2 er Energivandringen
fuldstændig, saaledes at hver af de to Kredse
periodevis i et Øjeblik er i Besiddelse af hele den
resterende Svingningsenergi, medens den
andens Energi samtidig er lig med Nul, se Fig. 7.
Afbrydes Primærstrømmen paa det Tidspunkt
t1, hvor hele Svingningsenergien befinder sig i
Sekundærkredsen, saa maa Energien forblive i
denne, der da svinger ganske, som om
Primærkredsen ikke var til Stede, altsaa med
Frekvensen n2, se Fig. 8. Afbrydningen af
Primærkredsen kan ske ved at »slukke« Gnisten, hvorom
senere. Disse Forhold har stor Bet. for koblede
Gnistsendere.
Diskontinuerlige og
kontinuerlige Svingninger.
Karakteristisk for de foran omhandlede,
diskontinuerlige Svingningstog er, at hele
Svingningsenergien ved Svingningens Beg. befinder
sig i det svingende System. De med
Svingningens Opretholdelse forbundne Energitab
(Opvarmning af Lederne, Gnisttab, Udstraaling m.
m.) maa derfor tages fra den opr.
Svingningsenergi, og Svingningernes Amplitude maa som
Følge deraf stadig aftage. Man faar altsaa
aftagende, dæmpede,
diskontinuerlige Svingningstog. Ved
kontinuerlige, vedvarende Svingninger
tilføres derimod i hver Periode den til
Svingningernes Opretholdelse i een Periode
nødvendige Energi, saaledes at Svingningernes
Amplitude opretholdes uforandret. Forholdene
er vist skematisk i Fig. 9. For kontinuerlige,
vedvarende Svingninger benyttes ofte, men ikke
helt korrekt, Betegnelsen udæmpede.
Svingningernes Opretholdelse vil altid være
forbundet med et vist Energitab, en vis Dæmpning;
men ved de kontinuerlige Svingninger
kompenseres dette Energitab inden for hver Periode
af den i Løbet af samme Tid tilførte Energi.
Inducerede Svingninger i en
enkelt Kreds.
Den E. M. K. virker i Kredsen i Serie med
Traadrulle og Kondensator.
En enkelt Kreds, der indeholder Selvinduktion
(L), Modstand (R) og Kapacitet (C), paavirkes
af en ren Vekselspænding med den E. M. K.
e = E mcosωt, der er i Serie med L, R og C
(se Fig. 10).
Denne Paavirkning kan fremkomme paa flere
Maader, af hvilke der i Fig. 10 er vist to. Vi
betragter foreløbig kun det Tilfælde, hvor den
E. M. K., Kredsens Traadrulle (L) samt
Kondensatoren (C) alle 3 er i Serie, ω kaldes
Paavirkningens Vinkelfrekvens og f = ω/2π dens
Frekvens.
Har den E. M. K. e = Em cosωt virket saa
længe, at de Egensvingninger i Kredsen, der
eventuelt fandtes i ell. opstod ved
Paavirkningens Beg., kan betragtes som fuldstændig
hendøde, vil der i Kredsen findes en induceret ell.
paatvunget Svingning med samme Frekvens som
Paavirkningen. Amplituden Qm af Ladningen
paa Kondensatoren og Strømamplituden Jm er
bestemt ved:
Qm = Em/ω R √1 + (1/C—ω L/ω r)2
og
Im = Em/R √1 + (1/C—ω L/ω r)2.
Den Effekt, P, der tilføres Kredsen, er
bestemt ved
P = 1/2 Im2 = 1/2 · Em2/R(1+(1/C — ω2 L/ω R)2).
Tænker vi os, at Paavirkningens Frekvens
holdes konstant, og at Kredsens Selvinduktion
og Modstand ligeledes forbliver uforandret,
medens vi varierer Værdien af Kondensatoren C,
saa vil den inducerede Strøms Amplitude (Jm)
og som Følge deraf ogsaa den til Kredsen
afgivne Effekt (P) afhænge af Værdien af C,
altsaa af Kredsens Indstilling eller
Afstemning, idet Kredsens Egenfrekvens er
afhængig af C. For (1/C — ω2 L) = 0, altsaa for
h = ω, antager Jm og P deres største
Værdier, nemlig: Immax = Em/R og Pmax = Em2/2 R.
Den inducerede Strøm har i dette Tilfælde
nøjagtig samme Forløb og den tilførte Effekt
samme Værdi, som de vilde have, hvis Kredsen
hverken indeholdt Selvinduktion ell. Kapacitet,
men kun Modstanden R. Spændingsamplituden
Vmmax over Kondensatoren har i dette
Tilfælde for svagt dæmpede Kredse Værdien
Vmmax = 1/2 S Em = π/δ Em.
Vmmax kan for meget selektive Kredse blive
meget større end Amplituden Em af den
paavirkende E. M. K. Man siger derfor ogsaa, at
Kredsen i dette Tilfælde er i
Spændingsresonans (ell. simpelthen Resonans) med
Paavirkningen, ell. udtrykt paa anden Maade,
at Kredsen er afstemt til Paavirkninger
Frekvens. Skyldes Kredsens Paavirkning udefra
kommende elektromagnetiske Bølger, siger man,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
