Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Radius, Anna - Radius vektor - Radix - radiær - Radlkofer, Ludwig Adolf Timotheus - Radloff, Friedrich Wilhelm - Radnitzki, Karl - Radnor (Shire) - Radnor (Landsby) - Radolin, Hugo
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
udpræget pessimistiske Iagttagelsesevne,
hendes kraftige Fremstillingstalent og hendes
poetiske Skildringer af Kvindens Følelsesliv har
skaffet hende en smuk Position i den nyere ital.
Prosadigtning. Foruden nogle mindre
Fortællinger har hun skrevet en Række Romaner, hvoraf
den bedste er Teresa (1886). Nævnes kan
desuden: Il castigo (1881, 2. Udg. 1891, indeholder
en Selvbiografi), La Regaldina (1884), Il marito
dell’amica (1885), Lydia (1887), L’indomani
(1890), Senio (1892), Nel sogno (1893), Anima
sola (1894), L’amuleto (1897), Una passione (1903),
Il canzoniere della nonna (1909), La vecchia
cosa (1910) etc. Desuden har hun skrevet nogle
Afh.: Le idee di una donna (1903) etc. og sine
Erindringer: Una giovenezza del secolo XIX
(1919, med Fortale af B. Croce). (Litt.: M.
Serao, Ricordando Neera [Milano 1921]).
(E. G.). E. M-r.
Radius vektor (mat.) er en Linie, trukken
fra et fast Punkt til et vilkaarligt Punkt paa en
Kurve ell. Flade; de i den 2. Kepler’ske Lov
omtalte R. v. udgaar fra det Brændpunkt for
den elliptiske Planetbane, hvori Solen befinder
sig. Se Koordinater.
Chr. C.
Radix (lat.), Rod.
radiær (fr., af lat. radius, Straale), straalet,
straaleformet.
Radlkofer [’ra.dəlko.fər], Ludwig Adolf
Timotheus, tysk Botaniker, f. 1829 i
München. Han studerede først Medicin, var derpaa
Læge ved Münchens alm. Sygehus, indtil hans
bot. Interesser 1854 fik ham til at gaa til Univ.
i Jena. Han foretog længere Rejser i England og
Frankrig og blev 1859 overordentlig, 1863
ordentlig Prof. og Direktør for det bot. Museum
i München. Han har leveret en lang Række
Arbejder bl. a. over systematisk-anat. Emner og
navnlig værdifulde Publikationer over
Sapindaceerne (»Monographie der Gattung Serjania«,
München 1875; monografisk Behandling af
Familien i Engler & Prantl’s store Haandbog samt
Martius’ Flora Brasiliensis), hvis ofte saa
mærkelige Lianstammers Anatomi han har skildret og
forklaret meget indgaaende. Slægterne
Radlkofera Gilg af den nævnte Familie, Radlkoferella
Pierre (af Sapotaceernes) og Radlkoferotoma O.
Ktze. (af Kurvblomstrede) er opkaldte efter
ham.
(V. A. P.). A. M.
Radloff [’ra.dlåf], Friedrich Wilhelm,
tysk-russ. Sprogforsker og Rejsende, f. i Berlin
17. Jan. 1837, d. i Petrograd 12. Maj 1918. Efter
at have drevet sprogvidenskabelige Studier i
Halle, Berlin og Jena gik R. 1858 til Petrograd
og blev 1859 Lærer ved Bjergværksskolen i
Barnaul (i Vestsibirien), hvorfra han i de flg. Aar
foretog mange Rejser bl. de i Sibirien levende
nordtyrkiske Stammer. 1871 blev han
Kredsinspektør for de muhammedanske Skoler i
Kasan, 1884 Direktør for det asiatiske Museum i
Petrograd og Medlem af Videnskabernes
Akademi smst. For Studiet af de tyrkiske, særlig de
nordtyrkiske, Sprog og Folk har han udfoldet
en energisk og i visse Henseender fortjenstlig
Virksomhed, hvis Værdi dog kun altfor ofte
forringes ved hans stærkt fremtrædende
Mangel paa filologisk Metode og Akribi. De vigtigste
af hans større Arbejder er: »Proben der
Volkslitteratur der (nördlichen) türk. Stamme (10 Bd
Tekst og 10 Bd Overs., 1866—1904), »Vergleich.
Grammatik der nördl. Türksprachen, I,
Phonetik«. (1882—83); »Aus Sibirien, lose Blätter aus
dem Tagebuche eines reisenden Linguisten« (2
Bd, 1884, 2. Opl., 1899); »Versuch eines
Wörterbuches der türk. Dialekte« (I—IV, 1888—1911);
»Arbeiten der Orchon-Expedition; Atlas der
Alterthümer der Mongolei« (1892 ff.). Endvidere
har han udg. det store uiguriske Digt »Kudatku
Bilik« i Faksimile (1890) og typografisk
Gengivelse (1891) samt en transskriberet Tekst og
Oversættelse (1900). Under Titlen »Die
alttürkischen Inschriften d. Mongolei« (1894—95) med
Fortsættelserne »Neue Folge« (1897) og »Zweite
Folge« (1899) har han givet forsk. mer ell.
mindre heldige, til Dels ganske ubrugelige
Bearbejdelser af Orkhon- og Jenisej-Indskrifterne.
Vilh. Th.
Radnitzki [rad’nitski], Karl, den Ældre,
østerr. Medaillør og Billedhugger, f. 16.
November 1818 i Wien, d. 10. Januar 1901 smst.
R. blev Elev af Böhm, 1836 Møntgravør og
1855 Professor i Smaaplastik ved Wiens
Akademi. Han har blandt andet modeleret
Medailler for Beethoven, Mozart og Schiller (1876).
Til Ny Carlsberg Glyptotek kom Medaillerne
»Kunstakademiet i Wien« og »Oberst C. v.
Kopal«.
A. Hk.
Radnor [’rädnə], Shire i det indre Wales,
omgivet af Shirerne Montgomery, Shrop,
Hereford, Brecknock og Cardigan, med et
Fladefang paa 1219 km2 og (1921) 23517 Indb. (19
Indb. pr km2). R. er et lavt Bjergland, som i de
østlige Egne — i Radnor Forest — har Højder
paa indtil 666 m. R. gennemstrømmes af flere
mindre, ikke sejlbare Floder, den største er
den fiskerige Wye, der danner Sydvestgrænsen
og fylder ud i Severn nær dennes Munding.
De talrige Bjergstrømme, som ingen Industri
forurener, leverer Drikkevand til fl. fjernere
Storbyer, saaledes Birmingham, Cardiff og
Swansea samt London (Projekt). C. 40 % af
Arealet er Bjergland, Hede og Mose, 4 % Skov,
c. 40 % Græsland. Kvægavl — især Faar
(300000 Stkr) og Køer (35000 Stkr) — er den
vigtigste Næringsvej. Mælken isendes i stigende
Grad til Byerne, hvorfor Oste- og
Smørtilvirkningen aftager. Af Kornarealet, 5 %, indtager
Hpvren 2/3. R.’s Landbrug hører til det bedste
i Wales, Fiskeri (Laks) er ret vigtig, Minedrift
og Industri ubetydelige. Folkemængden vokser
kun langsomt og har endnu ikke naaet Tallet
for 1851: 24716. R., der af Walliserne kaldes
Maesyfed, har Hovedstaden Presteign. (Litt.:
Cambridge County Geographics: Radnorshire
[1912]).
G. G.
Radnor [’rädnə], Landsby i det midterste
Wales, Radnorshire, ved Grænsen mod
England, har Borgruiner og (1921) 368 Indb.
G. G.
Radolin, Hugo, Fyrst (opr. Grev), tysk
Diplomat (1841—1917), var 1866—68 preussisk
Attaché i Firenze ved den italienske Regering,
derefter Legationssekretær i Paris og 1870 i
Stuttgart, samt fulgte under Krigen 1870—71
med Manteuffel’s Hovedkvarter. 1875—81 var
han Legationsraad i Konstantinopel og
1882—84 prenss. Sendemand i Weimar. Han blev
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
