- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
868

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Radziwiłł - Radøen - Rae - Rae, Dr. John - Raeburn, Henry - Raemakers, Louis - Rafael (Engel) - Rafael, Santi

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

den tyske Rigsdags Centrumsparti, men blev
senere Benediktinermunk og forfattede en Rk.
kirkelige Skr.
A. K.

Radøen, en 101 km2 stor Ø med 4802 Indb.
paa Kysten af Hordaland Fylke. Den tilhører
for den allerstørste Del Manger Herred, men
Dele falder ogsaa inden for Alversund og
Lindaas Herreder.
M. H.

Rae Trei], Fort R., Handelsplads og katolsk
Missionsstation i Dominion of Canada, ligger i
Nordvestterritoriet ved Store Slavesø paa 62°
39′ n. Br. og var 1882—83 Overvintringsplads
for Kaptajn Dawson, der deltog i den
internationale Polarforskning.
G. Ht.

Rae [rei], Dr. John, eng. arktisk Rejsende,
f. 30. Septbr 1813 paa Orkn-Øerne, d. 22. Juli
1893 i London. R. gik som ganske ung i
Hudson Bay-Kompagniets Tjeneste og opholdt sig
10 Aar ved Moose Factory. Hans første store
Opdagelsesrejse, der udsendtes af Hudson
Bay-Kompagniet, foretoges 1846—47. I Baad roede
han langs Kysten af Hudson Bay til Repulse
Bay, hvor han overvintrede under meget
besværlige Forhold. Næste Foraar foretog han en
lang Slædetur, paa hvilken han bragte
Forbindelse mellem Ross’ Undersøgelser af Boothia
og Parry’s ved Fury- og Hekla-Stræde. Han
undersøgte paa denne Rejse 1400 km af ny
Kystlinie. Den eneste Bog, R. har udg., er en
kort Fortælling om denne Ekspedition.
1848—49 deltog R. i Sir John Richardson’s meget
vanskelige Baadrejse mellem Mackenzie- og
Kobbermine-Floderne for at søge efter
Franklin-Ekspeditionen. 1851 udsendtes R. atter af
Regeringen. Han kortlagde og undersøgte,
rejsende til Fods og trækkende en Slæde, 2200 km af
Sydkysterne af Wollaston Land og Victoria Land
og opdagede Havarmen mellem det sidstnævnte
Land og Boothia. 1853—54 udrustede Hudson
Bay Kompagniet atter en Ekspedition under
R.’s Ledelse. Paa denne yderst besværlige Rejse
undersøgte han Vestkysten af Boothia, paaviste,
at King William Land var en Ø, og naaede sit
længe søgte Maal, thi Eskimoerne bragte ham
Underretning om Franklin-Ekspeditionens
Undergang paa King William Land og bragte ham
mange Sager fra denne Ekspedition. R.
modtog til Belønning den af Regeringen udsatte
Gave paa 10000 £ for at have bragt sikker
Efterretning om den borteblevne Ekspedition. R.
havde saa stort Held med sine arktiske Rejser,
fordi han kunde leve paa Eskimoernes Vis. For
ikke at bære Telt byggede han hyppig paa sine
Rejser en Snehytte hver Nat, og p. Gr. a. hans
Duelighed som Jæger førte han kun en meget
lille Forsyning af Proviant med sig. R. var en
skarp Iagttager af Naturen og foretog mange
Undersøgelser af stor videnskabelig Værdi.
Rapporterne om hans Rejser er meget
kortfattede og usmykkede. (Litt.: Rae, Narrative
of an Expedition to the Shores of the Arctic
Sea
[London 1850]; Voyages and travels of Dr.
R. in arctic regions
[1856]; Parliamentary
Papers and Blue Books
[1850, 1852 og 1855]).
G. F. H.

Raeburn [’reibən], Henry, Sir, skotsk
Maler, f. 1756 i Stockbridge ved Edinburgh, d.
1823 i Edinburgh. R. uddannede sig delvis paa
egen Haand; hans Kunst er stærkt paavirket af
Reynolds; men han staar dog selvstændigere til
Mesteren end dennes øvrige Kreds, ofte paa
Højde med ham og med en egen Energi i
Penselføringen og Farvevalget. Han stod ogsaa i
personlig Berøring med Reynolds, og paa hans
Raad rejste han til Italien. Efter to Aars
Studier her vendte han tilbage til Skotland, hvor
han i Portrætfaget indtog Førstestillingen,
stærkt søgt og skattet. 1812 blev han Præsident
for Kunstnersamfundet i Edinburgh, 1813
Medlem af London’s Roy. Acad., paa hvis
Udstillinger han 1792—1823 havde 53 Portrætter
fremme; 1822 adledes han, 1823 blev han skotsk
Hofmaler. R.’s Portrætkunst, der omfatter en stor
Mængde af Skotlands fremragende
Personligheder, er virkelighedstro og skarp i
Karakteristikken (Mænd lykkes ham bedre end Kvinder),
Tegningen er sikker, Koloritten rolig, fint
afstemt og af sluttet malerisk Helhedsindtryk. I
den nyeste Tid er hans Kunst i stigende
Anseelse. Hans Fremgangsmaade at male
Figurerne set noget nedefra (fordi de tænktes hænge
højt oppe paa Væggen) kan ofte skade Ansigtets
Linieforhold noget; saaledes følte i den
Anledning Walter Scott sig højst brøstholden ved R.’s
Portræt af ham. Mange Portrætter i det skotske
Mus. i Glasgow og Londons Portrætgaleri,
Londons Nation. Gal.; han er ogsaa repræsenteret
i Louvre, Dresden etc. Et betydeligt Arbejde er
»Invaliden fra Greenwich«. Udstillingen af ældre
eng. Kunst i Kbhvn 1908 gav smukke Prøver
paa R.’s holdningsfulde Portrætkunst:
Portrætterne af Lady R. og Lady Maitland, Mrs.
Mackenzie, Gruppebilledet George og Maria Stewart
m. m. I Kunstmuseet i Kbhvn et Mandsportræt
af Sir R. (Litt.: W. Raeburn, Andrew R.
[1894]; W. Armstrong, R. [1903];
Pinnington, R. [1905]; The masterpieces of R.
[Gowan’s art books, 1908]).
A. Hk.

Raemakers [’ra.ma.kərs], Louis, hollandsk
Tegner, f. 1869. Han studerede i Amsterdam,
blev Leder af Tegneskolen i Wageingen og
udstillede Portrætter og Landskaber. Det var dog
først, da han fra 1908 dyrkede Tegningen —
politiske Tegninger m. v. af megen Vid — og
særlig under Verdenskrigen (han boede mest i
London under Krigen), da han leverede
Tegninger imod Tyskerne i den eng. »Times« m. m.,
at han naaede Berømmelsen. Hans Tegningers
Brod var saa skarp, saa Tyskerne skal have
sat en Pris paa hans Hoved.
A. Hk.

Rafael [hebr. refa.’e.l] bet. Gud læger. Navn
paa en Engel, der først nævnes i Tobias’ Bog,
hvor han ledsager og hjælper den unge Tobias,
og som i den senere Litteratur nævnes blandt
de syv Ærkeengle.
J. P.

Rafael [ital. rafa’æl.o], Santi (Rafaelo,
Raffaelo, R. di Giovanni Santi,
Raffaello da Urbino, Raffael, Raphael,
tidligere urigtig kaldet R. Sanzio, tegner sig
Raphael Urbinas, ital. Maler og Arkitekt,
f. i Urbino 7. Apr. 1483 (maaske 22. Marts), d.
i Rom 6. Apr. 1520. Han var eneste Søn af den
dygtige og ansete Maler Giovanni Santi og har
vei faaet sin første Vejledning af denne; den
nære Tilknytning til det kulturelle Urbino-Hof
har sikkert virket i høj Grad dannende og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:01:45 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/19/0898.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free