Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ramie - Ramifikation - Ramitha - Ramle - Ramleh, Er - Ramler - Ramler, Karl Wilhelm - Ramloftstue - Ramlösa Brunn - Ramme - Rammeantenne - Rammelsberg - Rammelsberg, Karl Friedrich
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
for at kunne benyttes til Fremstilling af
Tekstilvarer først maa underkastes en yderligere
Behandling, den saakaldte Kotonisering. Denne
bestaar i en Rødning og Brydning, efterfulgt af
Blegning og eventuelt Behandling med forsk.
Klorpræparater og Natronlud samt endelig en
Kæmning. De raa Trævler, der i stor Mængde
indføres til Europa for enten at anvendes som
saadanne ell. for at kotoniseres, udmærker sig
navnlig ved de enkelte Cellers Længde, der
overgaar alle andre Bastcellers, idet de kan naa
en Længde af 260 mm. Ofte er imidlertid to
ell. fl. saadanne Celler saa fast forbundne
indbyrdes, at de er meget vanskelige at skille ad,
saaledes at de tilsyneladende danner en enkelt
Celle af over 0,5 m’s Længde. Cellernes
Tværsnit er sædvanlig 0,05 mm. Den kotoniserede
R. benyttes til Fremstilling af forsk. vævede
Stoffer (Grasscloth, Ardeas o. a.), glatvævede,
mønstrede og damaskagtige, bl. a. ogsaa farvet
til Møbelbetræk og som Møbelplys samt til
Trikotstoffer til Underbeklædning. Taverne
udmærker sig foruden ved deres Længde, som
nævnt, tillige ved deres Styrke og smukke Glans,
der kan blive næsten silkeagtig, ligesom de
ogsaa lader sig blege fuldstændig hvide.
K. M.
Ramifikation (lat.), Forgrening.
Ramitha, se Ladikieh.
Ramle (er-Ramle). By i Palæstina med
omtr. 7000 Indb., hvoraf 2500 Kristne,
væsentlig af den græsk-ortodokse Konfession, ligger
ved Jernbanen mellem Jaffa og Jerusalem og
driver betydelig Vin-, Frugt- og Kornavl. R.
identificeres undertiden med Oldtidens Arimalhia.
M. V.
Ramleh, Er (Klitterne), Badested i
Ægypten, 4000 Indb., ligger 7 km. NØ. f. Aexandria
paa den Landtange, der adskiller Abukir-Søen
fra Middelhavet. R. benyttes som
Sommeropholdssted af velhavende Folk i Alexandria.
M. V.
Ramler, Betegnelsen i Jagtsproget af
Hanharen. At Harene ramler vil sige, at de
parrer sig.
S. F.
Ramler, Karl Wilhelm, tysk Digter
(1725—98), studerede i Halle, blev Lærer og
senere Prof. i Logik i Berlin, hvor han 1786
optoges som Medlem af Videnskabernes Akademi.
Han stod i venskabeligt Forhold til Ewald v.
Kleist, Nicolai og Lessing og ledede i Aarene
1790—96 Nationalteatret. Som Digter tilhørte
han i udpræget Grad Oplysningens Tidsalder,
og hans Anseelse var i høj Grad betinget af
Tidens Modesmag. Ejendommelig for R.’s
Personlighed har Trangen til at forbedre andre
Digteres Arbejdere været, f. Eks. i »Lyrische
Blumenlese«. Selv har han skrevet Oder og
Kantater, bl. a. »Teksten til Graun’s Tod Jesu«. Hans
»Oder« udkom 1767, »Lyrische Gedichte« 1772.
»Poetische Werke«, udg. ved v. Göckigk
(1800—01). (Litt.: Schüddekopf, »R.
bis zu seiner Verbindung mit Lessing« [1886];
»Briefwechsel zwischen Gleim und R.« [1906]).
C. B-s.
Ramloftstue kaldes i Norge en
ejendommelig gammel Form for Beboelseshuse,
karakteriseret ved det saakaldte Ramloft, der er en
i ret Vinkel mod Husets Hovedakse lagt
Overbygning med særskilt Trappe og Indgang uden
paa Husets Gavlside. R. danner et Mellemled
mellem de ældste Huse i eet Stokværk og de
senere toetages, der paa Landet i Norge først
blev alm., da Indførelsen af Jernovne i 1.
Halvdel af 18. Aarh. tillod at opvarme de øvre
Rum. (Litt.: Eilert Sundt, »Bygningsskik
paa Bygderne i Norge« [Oslo 1900]).
Wt. K.
Ramlösa Brunn, Badested i Sydsverige, 3
km SØ. f. Helsingborg, Station paa
Jernbanelinien Helsingborg—Hessleholm. Til Helsingborg
fører en elektrisk Sporvej, som ogsaa forbinder
Anstalten med et den tilhørende Terrain paa
100 Tdr Land ved Øresund, hvor der findes en
Søbadeanstalt. R., som er oprettet 1707, ligger
i en stor Park, hvorigennem Ramlösabækken
løber. Paa dennes nordlige Skraaning
udspringer en kulsyreholdig Jernkilde og en svagt
alkalisk Kilde, som begge bruges til Drikkekure.
Den alkaliske Kilde aftappes og forsendes
overalt i Sverige, og mange Steder i Udlandet
under Navn af »R. Vatten«. Foruden
Brønddrikning findes Badehuse med alle Slags Bade,
Sygegymnastik, Massage. R. søges af Patienter
med Stofskiftesygdomme, Sukkersyge,
Reumatisme, Nyresygdomme, Mave- og
Tarmsygdomme, Blodmangel. Desuden anvendes Stedet
meget som Sommerudflugtssted, særlig fra
Helsingborg. Sæson 15. Maj—1. Septbr.
E. F.
Ramme kaldes i jernbaneteknisk Henseende
den Konstruktionsdel paa et Jernbanekøretøj,
som tjener til at bære Køretøjets Overdel, og
som selv gennem Fjederophængningen hviler
paa Hjulsættene. R. kan være sammenbygget
helt af Træplanker eller af Jernplader,
indbyrdes forbundne ved Vinkeljern, ell. være en
Kombination af begge disse Dele; enkelte
Lokomotivrammer ell. Dele deraf kan ogsaa være
staalstøbte (Barrerammer). R. bestaar i
Hovedsagen af de to Længde-
(Hoved-)dragere (Vanger) i Køretøjets
Længderetning, forbundet med hinanden dels ved
Tværafstivningerne, dels ved
Diagonalafstivningerne
(Skraadragere); de ved begge Ender af Køretøjet værende
Tværafstivninger kaldes som Regel
Bufferplanker (se i øvrigt Jernbanevogne,
S. 18 og Lokomotiv. S. 991).
G. K.
Rammeantenne, se Radiotelegrafi.
Rammelsberg [-bærk], Bjerg i Øvreharzen
S. f. Goslar, 636 m højt. Det er meget rigt paa
Malm og særlig kendt ved sine store
Kobbergruber (Kobberkis), der ogsaa leverer noget
Bly, Sølv, ja endog Guld.
O. B. B.
Rammelsberg [-bærk], Karl Friedrich,
tysk Kemiker (1813—99), var opr. Farmaceut, tog
Doktorgraden 1837, blev 1846 Privatdocent og
derefter ekstraordinær Prof. og senere Prof. i
uorganisk Kemi ved Univ. i Berlin og var fra
1850 tillige Lærer ved Königl. Gewerbe
Institut; 1855 blev han Medlem af Berlin-Akademiet.
1874—91 var han Direktør for
Universitetslaboratorium II. R.’s Undersøgelser er udførte paa
den uorganiske og ganske særlig paa den
mineralogiske Kemis Omraade; han erhvervede
sig stor Fortjeneste ved Udgivelsen af sin
»Handbuch der Mineralchemie« (2. Opl. 1875)
og sin »Krystallographische physikalische
Chemie«. Foruden talrige Tidsskriftartikler, der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
