Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Randesund - Randfacies - Randforyngelse - Randfrø - Randgloser - Randgrid - Randkappe - Randlister - Randmoræne - Randolph - Randolph - Randolph, Thomas - Randon, Mont de - Randon, Jacques Louis César Alexandre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ovennævnte Randøer og Fastlandet er det egentlige
R., der har givet Herredet sit Navn.
Den tætteste Bebygning findes paa begge
Randøerne. Af større Gaarde inden for
Herredet kan nævnes: Rosenlund (Knarrevigen),
Strømme, Haanes, Timenes, Berhus, Vatne,
Frigstad, Randøen og Kosvig (Korsvig). I
Herredets ydre Del maa Fiskeri regnes som
Hovednæringsvej; i den øvrige Del af Herredet er
Agerbrug den vigtigste Næringsvej. Der er fl.
Savbrug. Af Veje bør mærkes den. Bygdevej,
som fra Randesundets midterste Parti
(Kongshavn) fører N. over forbi Randesund (Frigstad)
Kirke, hvorefter den deler sig; i en Arm mod
NV. til Topdalsfjorden og en mod NØ. forbi
dea indre Del af Kvaasefjorden til Høvaag
Kirke og videre Ø. over. Antagen Formue 1921
var 5,19 Mill. Kr. og Indtægt 7161160 Kr.
(P. N.). M. H.
Randfacies ell. Randzone er Betegnelser
for de Dannelser ell. Varieteter af Bjergarter,
som forekommer ved Randene af et
Bjergartmassiv paa dets Grænse mod andre Bjergarter.
J. P. R.
Randforyngelse kaldes den successive
Tilvejebringelse af et nyt Træsamfund paa en
Afdeling, naar Frøet ell. Planterne efterhaanden
anbringes paa Striber langs Randen af den gl.
Bevoksning, efter at dennes Træer er
lysstillede ell. borthuggede paa selve
Foryngelsesstriben. En R. maa paabegyndes fra
Afdelingens Læ- ell. Skyggeside, for at ikke Vind ell.
Sol skal gøre Skade paa den gamle Bevoksning
ell. paa Jorden under den.
C. V. P.
Randfrø (Torllis Adans.), Slægt af
Skærmplanterne (Gulerod-Gruppen), en- eller
fleraarige Urter med dobbeltfjersnitdelte, ru
Blade. Blomsterne har smaa Bægertænder og
omvendt ægdannede Kronblade med indhøjet
Spids. De furekernede Frugter har svage
Ribber med fine Børster og mellem Ribberne
kraftige Pigge. Hvas R. (T. anthriscus [L.] Gmel.,
norsk Rødkjeks) er indtil 1 m høj, enaarig.
Stængelen er ru; Bladene har lancetdannede
Afsnit; Blomsterne er rødlige (Juni—Juli). Den
vokser ved Veje, i Skove og Krat, alm. i
Danmark; forekommer i det sydøstlige Norge, men
er ellers sjælden der.
A. M.
Randgloser (Marginalgloser),
Bemærkninger, skrevne paa Margenen af en Side.
Randgrid (»den, der øder Skjoldet«),
Valkyrie; jfr Raadgrid.
Randkappe (Bevoksningskappe)
dannes af de Træer i et sluttet Træsamfund,
som med deres Grene rækker ud mod et
tilstødende aabent Areal, dog kun naar de i
Fællesskab giver en samlet Bladflade fra Jorden til
Træernes Top. En R. tilvejebringes ved tidlig,
hyppig og stærk Udhugning; Hensigten er, at
R. skal værne Jorden indenfor mod Sol og
Træk samt Afdelingens andre Træer mod
Stormskade: ved den stærke Udhugning faar R.’s
egne Træer stor Evne til at modstaa Vinden.
C. V. P.
Randlister (eng.: margin borders, fr.
bordures) kaldes den fyldige ornamentale
Udsmykning af den første Tekstside i de haandskrevne
og de ældste trykte Bøger. R. var smallere ved
Ryggen og foroven end ved de udvendige
Sider.
E. S-r.
Randmoræne, en Moræne, der er
fremkommet ved, at Randen af en tilbagerykkende
Landis i længere Tid har været stationær,
hvorfor der her er blevet aflejret betydelige
Mængder af Materiale. En af de smukkeste R. i
Danmark findes ved Troelstrup, 20 km V. f. Hobro.
J. P. R.
Randolph [’rändə£f], By i U. S. A.,
Massachusetts, ligger 20 km S. f. Boston og har
Fabrikation af Skotøj og Uldvarer. (1910) 4301
Indb.
G. Ht.
Randolph [’rändə£f], Navn for en anset og
udbredt Planterslægt i den nordamerik. Stat
Virginia; den indvandrede i 17. Aarh., men
søger i England sin Oprindelse tilbage til den
ældste normanniske Tid. Flere af dens
Medlemmer har vundet Navn i Nordamerikas
Historie. Peyton R. (1721—75) tog tidlig Del i
Frihedsbevægelsen over for England og var
1774 Formand baade for Virginias lovgivende
Forsamling og for den første Unionskongres.
— Edmund R. (1753—1813) var 1786—88
Guvernør i Virginia og tog tillige vigtig Del i
Forhandlingerne om Unionsforfatningen og om dens
Vedtagelse i hans Hjemstat. Han blev 1789
Unionens første Attorney-general og 1794—95
Statssekretær. — John R. (1773—1833) sad med
korte Afbrydelser i Unionens Repræsentanthus
1800—29; var ekscentrisk baade som Taler og i sin
politiske Færd, men var frygtet for sin hvasse
Tunge og for sin hensynsløse Aabenhjertethed.
Han var Fører for det daværende republikanske
(ɔ: senere demokratiske) Parti og ivrig
Talsmand for Staternes »Selvstændighed; brød 1805
med Jefferson, fordi denne var ham alt for
maadeholden, og bekæmpede baade Krigen 1812
og Missouri-Kompromisset 1820. Han var en
Modstander af Slaveriet, der i hans Øjne var
Sydstaternes Kræftskade, og fandt
Slavehandelen i Forbundsdistriktet Columbia afgjort
forkastelig; ved sit Testamente frigav han sine
300 Slaver.
E. E.
Randolph [’rändə£f], Thomas, eng. Digter
(1605—35), hører til de betydeligere af de
senere stuartske Dramatikere og var en af dem,
som Ben Jonson hædrede med Navnet Søn. Af
hans Værker kan nævnes: The Jealous Lovers
(1632), Amyntas; or, the Impossible Dowry
(1638), The Muses’ Looking Glass, udg. sammen
med hans Poems 1668. — Hans Dramatic Works
er udg. af W. C. Hazlitt (1875).
(T. L.). I. O.
Randon, Mont de [’må-d-rã’då], en svagt
hvælvet Granittop i Auvergne, Dept Lozère,
SSV. f. Le Puy, er det højeste Punkt (1554 m)
i Margaride-Bjergene.
E. St.
Randon [rã’då], Jacques Louis César
Alexandre, fr. Marskal (1795—1871), tjente
med Dygtighed i Felttogene 1812—14 og kom
1830 til Algier, hvor det viste sig, at han var
kommet paa sin rette Plads, saavel i Fred som
i Krig. 1848 indtraadte han i Krigsministeriet
som Leder af de algierske Forhold, men blev
afskediget, da han ikke vilde med til Napoleon’s
Statskup; han blev dog 1851 Krigsminister og
kort efter Generalguvernør i Algier. R., der
1856 var blevet Marskal, blev 1859 paa ny
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
