Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ranunculus - Ranunkel - Ranunkelfamilien - Ranunkel-Græsrust - Ranz des vaches - Raon l'Étape - Raoul de Houdenc
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
opsvulmet; Blosterbladene er under
Blomstringen slaaede tilbage; alm. i Danmark paa tørre
Marker og Bakker, sjælden i Norge (sydlige).
Medens de foregaaende er fleraarige, er R.
arvensis L. (Ager-R.) enaarig; den udmærker
sig ved piggede Nødder og bliver 20—40 cm
høj; Ukrud i Sæden i de sydlige Egne af
Danmark. Af de norske Fjeldarter kan nævnes flg.:
R. glacialis L. (Is-Soleie, (norsk
Reinblom) er 10—20 cm høj og har brunhaarede
Blosterblade; Honningbladene er hvide, efter
Blomstringen rødviolette; den vokser lige til
den evige Sne og ædes af Vildrenen. R.
platanifolius L. (R. aconitifolius L., Hvid S.,
Soleikonge) er 0,30—1 m høj og har tykke og
kødede Rødder og mange hvide eller rødlige
Blomster. Den vokser i Birkeregionens Krat,
helt til Saltdalen (67° n. Br.) og dyrkes som
Prydplante, især med fyldte Blomster
(Sølvknapper). R. nivalis L. (Sne-R.) findes
ogsaa nær Snegrænsen i mosrige Sumpe; den er
5—15 om høj og har enblomstrede Stængler
med en stor gul Blomst, hvis Blosterblade er
brunfiltede; Honningen er ikke dækket af Skæl.
Endnu mindre er R. pygmæus Wahl., 2—10 cm
høj og med smaa Blomster. Beslægtet med de
sidste er den i begge Lande forekommende
R. auricomus L. (Nyrebladet R. og S.),
som let kendes paa de i Omrids nyredannede
Grundblade; den er hyppig i Skove og Krat og
blomstrer om Foraaret. Overgang mellem R. og
Slægten Frøpeber dannes af R. sceleratus L.
(Tigger-R., norsk Kjelsoleie), der er
enaarig, 15—60 cm høj og glat; den hule
Stængel bærer mange smaa og bleggule Blomster,
hvis Honning ikke er dækket; Nødderne er
glatte. Den vokser ved Grøfter og Damme og
er alm. i begge Lande. Den skarpe Saft skal
have været anvendt af Tiggere til at fremkalde
Saar paa Huden, for derved at vække
Medlidenhed. R. asiaticus L. (Have-R.,
Kugle-R.) fra Middelhavslandene har tykke Rødder og
gule, hvide ell. røde, mest stærkt fyldte
Blomster. Den er Prydplante i Haver, hvor ogsaa
R. amplexicaulis L. (Alperne) med store hvide
Blomster finder samme Anvendelse (se ndf.).
A. M.
Som Prydplanter dyrkes de ovenn. R.
aconitifolius fl. pl., med fyldte hvide Blomster, paa
Stauderabatter; den er egnet til Afskæring. R.
amplexicaulus, der er lavere, særlig paa
Stenhøj; den har store hvide Blomster. R. repens
fl. pl. med fyldte gule Blomster; den er
særlig anvendt som Indfatningsplante. R. asiaticus,
af hvilken der findes en Mængde Kulturformer
med stærkt fyldte Blomster i næsten alle
Farver. Knoldene af disse indforskrives fra
Udlandet og lægges om Foraaret 4 cm dybt og
med 10—15 cm Afstand i en varm næringsrig
Muldjord. Lægges Knoldene først paa en kold
Bænk, fremmes Blomstringen. Da den ikke er
haardfør, maa Knoldene optages om Efteraaret,
eller erstattes af ny om Foraaret. Ogsaa til
Pottekultur er denne Art vel egnet.
(L. H.). P. F.
Ranunkel, se Ranunculus.
Ranunkelfamilien (norsk Soleifamilien,
Ranunculaceæ), tokimbladede og frikronede
Planter af Flerfoldfrugtedes Orden, mest
urteagtige Planter med spredte og gerne mere ell.
mindre haanddelte Blade, der ved Grunden er
skedeformede og sjælden har Akselblade.
Blomsterne er tvekønnede, regelmæssige (med
enkelte Undtagelser) og undersædige; deres Blade
er skruestillede ell. sidder i Kranse. Der er et
dobbelt eller enkelt Bloster af farvede,
kronbladagtige Blade, hvorefter ofte følger
de saakaldte Honningblade, som kan være
mere eller mindre kræmmerhusformede. Der
findes et stort Antal Støvdragere, som
vender Knapperne udad. I Blomstens Midte sidder
paa den mere ell. mindre hvælvede
Blomsterbund oftest talrige fri Støvveje. Bestøvningen
sker ved støv- ell. honningsamlende Insekter.
Smaafrugterne er enten Bælgkapsler ell.
Nødder, kun sjælden Bær; bliver de Nødder, er
Støvvejenes Antal størst. Frøene har en rigelig
olieholdig Frøhvide. Familien tæller over 900
Arter, som især lever i nordlig tempererede
Egne. De fleste Arter udmærker sig ved
Indhold af skarpe ell. giftige Stoffer; nogle har
derigennem faaet Anvendelse som
Lægeplanter. Mange er p. Gr. a. Blomsternes Skønhed
yndede Prydplanter paa Friland; ingen
udmærker sig ved Duft. I øvrigt har R. ingen
større økonomisk Bet. De falder i 2
Hovedgrupper efter Smaafrugternes Karakter. De
Slægter, der har Bælgkapsler, samles i
flg. Grupper: Pæon-Gruppen,
Nyserod-Gruppen (med Nyserod, Engblomme, Kabbeleje,
Eranthis, Akkeleje, Nigella o. fl.),
Ridderspore-Gruppen (med Ridderspore og
Stormhat). De Slægter, der har Nødder, samles i
Anemone-Gruppen (med Anemone,
Kobjælde, Frøstjerne), Ranunkel-Gruppen (med
Ranunkel, Vorterod, Frøpeber, Musehale,
Adonis o. a.) og Skovranke-Gruppen (med
Skovranke).
A. M.
Ranunkel-Græsrust, se Encellerust.
Ranz des vaches [rã(s)-de-’va∫], se
Kuhreigen.
Raon l’Étape [rã-l-e’tap], By i det
nordøstlige Frankrig, Dept Vosges, SØ. f. Nancy,
ved Meurthe, som her optager Plaine, og
Østbanen, 4500 Indb. R. har Slotsruiner,
Jernstøberi, Fabrikation af Landbrugsmaskiner,
Kniplinger og Pottemagervarer, Tømmerhandel og
Stenbrud. De fr. Tropper blev 5. Oktbr 1870
efter en hidsig Kamp fordrevne fra Byen af
Tyskerne. 24. Aug. 1914 ødelagdes Byen delvis
ved Brand, paasat af Tyskerne.
E. St.
Raoul de Houdenc [ra’ul-dö-u’dã] (eller
Houdan), fr. middelalderlig Digter, levede
i Slutningen af det 12. og Begyndelsen af det
13. Aarh. Hans Hovedværk er et episk Digt
Méraugis de Portlesguez (udg. af M.
Friedwagner, Halle, 1897); han behandler her Emner
og Personer, der hører til den bretonske
Sagnkreds, og viser sig som en behændig og dygtig
Arvtager efter Chrétien de Troyes. Han er
ogsaa Forf. til nogle allegoriske Digte, Songe
d’Enfer og Voie de Paradis, der begge delvis
synes at have tjent til Forbilleder for visse
Dele af Roman de la Rose; i det første af
Digtene skildrer R. en Drøm, i hvilken han
kommer til Helvede; hvad han der ser, giver ham
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
