Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rasch, Halvor Heyerdahl - Rasch, Jonas Gottfried - Raschovka - Raseiniai - Rascia - rasere - raserende Stykke - Raseri - Rashi - Rask, Gertrud - Rask, Rass - Rask, Rasmus Kristian
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
øvrige Naturvidenskaber 1825 fik han en
Konservatorstilling ved Universitetet, foretog 1833
en ornitologisk Studierejse langs Norges Kyst,
opholdt sig 1840—42 navnlig i Leyden og Paris
for at studere Museumsteknik, hvorefter han
1843 blev Universitetsstipendiat, 1847 Lektor,
1852—74 Prof. i Zoologi. R., der selv var en
fremragende Jæger og Sportsmand,
interesserede sig især for Jagt- og Fiskerinæringen. Hans
Bog »Jagten i Norge« (1845) gav
Foranledningen til Jagtloven af 4. Aug. s. A. Han fremmede
kunstig Fiskeudklækning, Østersavl,
Husdyropdrætning og Biavl ved sin
Oplysningsvirksomhed, der til Dels dreves under Medvirkning af
det kgl. Selskab for Norges Vel, af hvis
Bestyrelse R. var Medlem. I Betænkninger, Afh. og
Bladopsæt har han efterladt talrige Bidrag til
Belysning af de Spørgsmaal, hans Interesser
omfattede.
(K. V. H.). Wt. K.
Rasch, Jonas Gottfried, norsk
Medicinalhistoriker, f. i Fredrikshald 10. Jan. 1831,
d. i Id 27. Septbr 1902. R. blev cand. med. 1866,
gik 1863 ind i Hæren og avancerede til
Sanitetskaptajn 1888. Afsked 1897. Praktiserede i
Fredrikshald 1857—1900. R. hørte til Norges bedste
Medicinalhistorikere og var fra 1896 Medlem af
Videnskabsselskabet i Oslo. Hans Artikler,
væsentligst optagne i »Norsk Mag. for
Lægevidenskaben«, omhandler den gammelægyptiske
Lægekunst og dens Indflydelse paa den gr.
Medicin (1892); Lægevidenskaben i
Alexandrinertiden (1894), Aretaios’ Levetid og Forfatterskab
(1896), Asklepiades fra Prusias (1897) o. fl. a.,
alle omhandlende antikke Emner. Nogle
Arbejder behandler de medicinske Forhold ved Oslo
Univ. i dets tidligste Tid. Desuden udgav han:
»Udvalg af de ældste medicinske Klassikeres
Skrifter i Oversættelse tillige med korte
Levnedsskildringer af Forfatterne og bibliografiske
Oplysninger« (1887).
J. S. J.
Raschovka, Landsby i Ukraine, Guv.
Poltava, 90 km NV. f. Poltava, har c. 5000 Indb. og
er bekendt for sin Opdrætning af Katte og sine
Katteskindspelse.
N. H. J.
Raseiniai, Rossiény, By i Litauen,
ligger ved Floden Rossienka 84. km NV. f.
Kaunas. 7000 Indb., hvoraf 2/3 er Jøder. R. var
tidligere Samogitiens Hovedstad og har været
udsat for mange Angreb. I tyske Krøniker
forekommer den under Navnene Rossigen,
Ruschigen og Rasseyne.
(H. P. S.). N. H. J.
Rascia [’ra∫a?], se Novibasar.
rasere (fr.) er i Befæstningskunsten
Betegnelsen for de Arbejder, som udføres i den
Hensigt at skaffe tilstrækkelig frit Skud ud over en
Stillings ell. et befæstet Anlægs Forterrain, se
Rydninger. I den permanente Befæstning
anvendtes tidligere til Flankering af Gravene
raserende Ild, der udgik fra skudsikre
Bygninger, Kaponierer, paa Gravbunden, og som var
langt virksommere end den Flankering, der
kunde ske fra den aabne Vold, hvorfra Ilden
altid vilde blive plongerende.
Sch. P.
raserende Stykke, se Kuglebane.
Raseri er en med Vrede beslægtet Tilstand,
hvor Muskelsystemet som Regel er i stærk
Aktivitet, hvor Individet ikke er sig selv mægtigt,
og alle Objekter, der møder Individet, er udsat
for dettes Ødelæggelses- og Angrebstendenser.
Edg. R.
Rashi (Raschi), Navn dannet af
Begyndelsesbogstaverne i Rabbi Shelomo ben Jischaq,
jød. Lærd, f. i Troyes (Champagne), d. 1105.
Han har skrevet Komimentarer til store Dele af
Talmud og Bibelen; disse blev meget udbredt
og skaffede ham en stor Discipelkreds, saa at
Nordfrankrig blev et Centrum for jødisk
Lærdom. Hans Svigersønner og Børnebørn fortsatte
hans Værk; særlig bekendt bl. de sidste er
Samuel ben Meïr og Ja’aqob ben Meïr
(Rabbenu Tam).
J. P.
Rask, Gertrud, f. 1673 i Norge, d. 21.
Decbr 1735 i Grønland, ægtede Hans Egede
1707. Hun var i Beg. imod sin Mands
Missionsplaner, men blev vundet for dem og fulgte
1721 med ham til Grønland, hvor hun var ham
en trofast Støtte, særlig under den store
Koppeepidemi 1733—34, da hun troligt hjalp med at
pleje de Syge, saa at hendes eget Helbred blev
nedbrudt derved. Da H. Egede 1736 vendte
tilbage til Danmark, havde han sin Hustrus Lig
med. Hun blev begravet paa Nicolai
Kirkegaard i Kbhvn, hvor hendes Mand ogsaa blev
stedet til Hvile 1758. (Litt.: se Egede, H.).
L. B-n.
Rask, Rass, et groft, tre- ell. firetraadet
kipret Kamgarnsstof, der tidligere benyttedes
meget til Klæder, For og lignende.
Sædvanlig benyttedes til Vævningen Halvkamgarn,
der derfra har faaet Navnet
Rasmagergarn.
K. M.
Rask, Rasmus Kristian, dansk
Sprogforsker, f. 22. Novbr 1787 i Brændekilde ved
Odense, d. i Kbhvn 14. Novbr 1832. Hans Fader,
der var Husmand og Skrædder og tillige havde
Ry som »klog
Mand«, skal
have været en
begavet og
navnlig for hist.
Læsning
interesseret Mand.
R. selv var som
Barn svagelig,
men hans store
Begavelse viste
sig tidlig, og
det blev
bestemt, at han
skulde gaa den
studerende Vej.
1801 blev han
optaget i
Odense Katedralskole, hvor han
snart viste sig
som en ualm. Discipel, hvis videnskabelige
Interesser og Kundskabstrang førte ham langt ud
over, hvad Skolen kunde byde. Paa egen Haand
studerede han Islandsk og udarbejdede sig selv
en isl. Ordbog og Grammatik; ogsaa med andre
Sprog syslede han allerede i Skoletiden. 1807
blev han Student, og Tanken var nu, at han
skulde studere Teologi; men han naaede aldrig
 |
| R. K. Rask. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
