Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ravn, Frederik Kølpin - Ravn, Hans Mikkelsen - Ravn, Jesper Peter Johansen - Ravn, Johan Theodor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
han med megen Iver kastede sig over Studiet
af Kornarternes Sygdomme, særlig Stribesygen;
Resultatet af Undersøgelserne over denne
sidste nedlagde han i det store Arbejde: »Nogle
Helminthosporium-Arter og de af dem
fremkaldte Sygdomme hos Byg og Havre« (paa
Tysk i »Zeitschrift für Pflanzenkrankheiten«,
1901), som 1900 indbragte ham den filosofiske
Doktorgrad, og hvorved han stillede sit Navn
øverst i Stribesygeforskernes Række. —
Hjemvendt fra en Studierejse til Udlandet 1901,
optog R. det Arbejde som ved Siden af hans
Lærergerning skulde blive hans Livs
Hovedbedrift: Organisationen af det plantepatologiske
Forsøgs- og Oplysningsarbejde herhjemme.
Det skyldes R.’s rastløse Arbejde for denne
Sag, at Landboforeningerne i 1905 oprettede
en plantepatologisk Forsøgsvirksomhed, af
hvilken R. blev Leder, samtidig med, at han
virkede som Konsulent for Samvirksomheden.
Ogsaa efter sin Udnævnelse til Prof. fortsatte R.
sit praktiske Forsøgsarbejde med
Plantesygdomme; helt til 1919. varetog han Ledelsen af
de plantepatologiske Forsøg, der 1913 indgik
som et Led i Statens Forsøgsvirksomhed i
Plantekultur. Gennem hele denne Periode
udgav han, i Medarbejderskab med andre
Patologer, aarlige Oversigter over
Landbrugsplanternes Sygdomme, foruden en Række af
Forsøgsberetninger vedrørende økonomisk vigtige
Sygdomme, som Kornarternes Brand og
Stribesyge, Kaalbroksvampen, Kartoffelskimmelen,
Sygdomme hos Roer og Kartofler under
Opbevaringen. Af videnskabelig Bet. blev her
navnlig hans Kaalbrokstudier (»Kaalbroksvampen«
[»Tidsskr. f. Landbr. Planteavl«, 1908]);
sammen med Harald R. Christensen og Poul
Harder: »Undersøgelser over Forholdet mellem
Jordbundens Beskaffenhed og Kaalbroksvampen
Optræden i Egnen mellem Aarhus og
Silkeborg« [smst. 1909]), hvori Sammenhængen
mellem Jordbundens kem.-fys. Tilstand- og
Sygdommens Optræden klart belystes paa Grundlag af
et stort Iagttagelses- og Forsøgsmateriale, som
han siden stadig forøgede. — Endda fik R.
Tid til at indlede Undersøgelser og Forsøg over
Haveplanternes Sygdomme og at bistaa Det
forstlige Forsøgsvæsen som Plantepatolog; en
Frugt af dette sidste Arbejde er den saavel
teoretisk som praktisk vigtige Afh. om Egens
Meldug (sammen med L. A. Hauch [»Medd. fra
det forstlige Forsøgsvæsen«, 1912]). De talrige
mindre Opsatser i Land-, Have- og
Skovbrugsblade, hvori R. samtidig meddelte Praktikerne
af sin rige Viden, advarede mod truende
Farer og anviste Vejen til deres Bekæmpelse,
kan her Mike opregnes.
En Frugt af R.’s Lærervirksomhed er hans
1914 udkomne, fortrinlige: »Smitsomme
Sygdomme hos Landbrugsplanterne« (2. Udg. 1922
ved O. Ferdinandsen). Ved Siden af sine
Forelæsninger i Plantepatologi varetog R.
Undervisningen i Arvelighedslære paa
Landbohøjskolen; Arvelighedslærens Elementer udgav han
1904 i en oversigtlig populær Fremstilling
(»Forplantning og Arvelighed«). I særlig Grad
fangedes R.’s Interesse af det internationale
Samarbejde til Plantesygdommenes Bekæmpelse;
det var hans Haab, at alle Kulturlande engang
kunde enes om forstandige Forholdsregler til
Plantesygdommenes Udelukkelse fra ny
Omraader, og til deres Begrænsning ell.
Udryddelse paa gamle.
R. arbejdede ivrigt paa Gennemførelsen af
en dansk Plantesygdomslov og havde — som et
første Skridt paa Vejen — faaet oprettet et
Tilsyn med smitsomme Plantesygdomme 1914.
R.’s Navn var anset bl. Plantepatologer Verden
over. En smuk Mindetavle er opsat til hans
Ære i Forhallen til Statens plantepatologiske
Forsøgs ny Bygning i Lyngby. (Litt.
Nekrologer af C. H. Ostenfeld i »Bot. Tidsskr.«,
37. Bd; C. Ferdinandsen i »Nordisk
Jordbrugsforskning« [1920]).
C. F.
Ravn, Hans Mikkelsen (Corvinus),
dansk Forf., Skolemand og Præst, f. ved Grenaa
1610, d. i Ørslev (Vester-Flakkebjerg Herred)
10. Aug. 1663. Kort efter at have taget teol.
Attestats fik R. Ansættelse som Hører ved
Herlufsholm Skole og snart efter som Rektor ved
Slagelse Skole, hvor han sad i 12 Aar
(1640—52), da han blev kaldet til Sognepræst i Ørslev
og Bjerre. R. interesserer i første Række
ved sin Sans for Modersmaalets Velklang og
ved sine Studier over rytmiske og metriske
Forhold i dansk Poesi. I saa Henseende kan
henvises til hans Rhytmologia danica (1649)
foruden til nogle utrykte Bidrag til det danske
Sprogs Historie. Ogsaa pædagogiske
Spørgsmaal har R. syslet med og udtalt sin
Formening i en meget frimodig Skrivelse om,
hvorledes Skolevæsenet rettest burde ordnes. Det
Skrift, til hvilket R.’s Navn dog først og
fremmest er knyttet, er hans Heptachordum
danicum (1646), det første Arbejde i sin Slags, en
Blanding af en Musikteori. Kompositionislære
og Udsigt over Musikkens Historie i Danmark,
lige fra Skjaldene, Saxo og Kæmpeviserne, til
hvis Foredrag han knytter fine Bemærkninger,
og ned til Forf.’s egen Tid. Til Slut giver han
i en særlig Afh., Logistica harmonica, en
Udvikling af de for Tonerne gældende matematiske
Forhold. (Litt.: Afh. af H. F. Rørdam i »Hist.
Tidsskr.«, III, 4; A. Hammerich,
»Musikken ved Christian IV’s Hof« [1892]).
J. Cl.
Ravn, Jesper Peter Johansen, dansk
Palæontolog og Geolog, f. 31. Novbr 1866, Student
1885, cand. mag. i Naturhistorie og Geografi
1892, Inspektør ved Mineralogisk Mus. 1907,
Docent i Palæontologi ved Univ. 1904. R. har
skrevet en stor Mængde Afh., væsentlig om
danske Kridt- og Tertiæraflejringer og deres
Forsteninger; navnlig maa mærkes: »Molluskerne
i Danmarks Kridtaflejringer« (1902 og 1903),
og »Molluskfaunaen i Jyllands
Tertiæraflejringer« (1907), for hvilken han modtog Vidensk.
Selskabs Guldmedaille, samt i de senere Aar
forsk. Afh. om den bornholmske
Kridtformation.
O. B. B.
Ravn, Johan Theodor, dansk Officer,
f. 23. Marts 1820 i Kbhvn, d. smst. 7. Novbr
1913, blev Officer 1838. Han var som
Premierløjtnant i Rendsborg ved Oprørets Udbrud og
kom ikke i Felten 1848. Om Efteraaret blev
han Adjutant ved 2. Forstærkningsbataillon og
var med ved Ullerup, Kolding, Gudsø og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
