Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Realunion - Realvidenskaber - Rea Silvia - reassumere - Reassumtion - Reassurance - Reate - Réaumur, René Antoine Ferchault de - Réaumurs Porcelæn - Réaumur-Termometer - Reb - rebdragen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
trufne Ordning, og for Sverige-Norges Vedk.
synes det overset, at en R. meget vel kan
opløses med begge Parters Samtykke. Hatschek’s
og de øvrige om R. fremsatte Teorier er
imidlertid karakteristiske for de Vanskeligheder,
der er forbundet med at sammenfatte en Rk.
indbyrdes forsk. Statsforbindelser under en
systematisk Betegnelse, naar denne som Begrebet
R. i Virkeligheden dækker over uensartede
Tilfælde. (Litt.: Hatschek, »Völkerrecht«
[Leipzig 1923], S. 35 ff.; Heilborn i
»Wörterbuch des Völkerrechts und der Diplomatie«
[Berlin 1924], II, 334; Knud Berlin, »Den
dansk-islandske Forbundslov«, 2. Udg. [Kbhvn
1924], S. 23 ff.).
G. R.
Realvidenskaber, praktiske Videnskaber.
Rea Silvia, ogsaa kaldet Ilia, var efter
det ældre rom. Sagn en Datter af Æneas.
Senere gjorde man hende imidlertid til en Datter
af den albanske Konge Numitor. Af sin
Farbroder Amulius, der havde stødt Numitor fra
Tronen, blev hun gjort til Vestalinde, men blev
derefter ved Guden Mars Moder til Romulus
og Remus, som senere grundlagde Rom. Om
hendes senere Skæbne fortæller Sagnet paa
forsk. Maade; sædvanlig fortælles, at hun blev
styrtet i Tiberen ell. selv styrtede sig i Floden,
hvorefter Flodguden tog hende til sin Hustru.
H. H. R.
reassumere (lat.), genoptage, se
Reassumtion.
Reassumtion (lat.), Genoptagelse. Udtrykket
bruges særlig i Processen om Genoptagelse til
fortsat Behandling af en Sag, der alt er
optaget til Dom, men endnu ikke paadømt, jfr
det i Retsplejelovens § 284 omhandlede
Tilfælde. I videre Forstand omfatter Udtrykket
ogsaa Genoptagelse, efter at Dom er afsagt ell.
anden endelig Retsafgørelse truffet. Saaledes
tales der om R. af et Skifte, efter at Boet er
sluttet, naar der f. Eks. tilfalder Boet et hidtil
ikke i Betragtning taget Aktiv, der nu skal
deles. Idet der ang. R. af en alt paadømt Sag
henvises til Art. Genoptagelse, bemærkes,
at de dér omtalte Regler om Genoptagelse af
Straffesager nu findes optagne i
Retsplejelovens Kap. 86. Om Genoptagelse af
borgerlige Sager findes Regler dels i Lovens
§§ 375 og 376 (se Udeblivelse), dels i dens
Kap. 38, hvorefter Højesteret paa Andragende
undtagelsesvis kan tillade, at en af denne Ret
paadømt Sag paany foretages, nemlig naar der
er tilvejebragt en meget stor Sandsynlighed for,
at Sagen uden Andragerens Skyld har
foreligget urigtigt oplyst, og for, at der nu haves
Oplysninger, som vil medføre et væsentlig forsk.
Resultat, samt naar samtlige Sagens
Omstændigheder i høj Grad taler for Bevilgelsen af
Andragendet, derunder ogsaa, at det maa anses
for givet, at Andrageren kun ad denne Vej vil
kunne undgaa ell. oprette et for ham
indgribende Tab.
E. T.
Reassurance, se Genforsikring.
Reate, By i Italien i Oldtiden, Hovedstaden
i Sabinernes Land; af Romerne blev den gjort
til et Præfektur. Det er det nuv. Rieti.
H. H. R.
Réaumur [reå’my.r], René Antoine
Ferchault de, fr. Naturkyndig, f. 28. Febr
1683, d. 17. Oktbr 1757. R. begyndte med at
studere Jura, men vendte sig snart til
Matematik og Naturvidenskab, og knap 20 Aar gl
udgav han sine første matematiske Arbejder,
der vidnede om stor Begavelse. 1708 blev han
i Anledning af en mat. Afh. valgt til Medlem
af Videnskabernes Selskab i Paris. Hans
Formue satte ham i Stand til at anvende hele sin
Tid paa videnskabeligt Arbejde, og han strakte
sig over mange forsk. Omraader, hvad der
næppe var til Gavn for Nøjagtigheden. Han har
saaledes skrevet en Insekternes Naturhistorie
(Mémoires pour servir à l’histoire des insectes,
6 Bd, 1734—42), har studeret Termometri (se
Termometer), Varmeledning og
Kuldeblandinger, Dannelsen af Fiskeskæl og Perler,
Tilvirkning af Porcelæn og Jern. Hans Navn er
særlig kendt ved den 80-delte Termometerskala,
der har holdt sig, selv efter at man har
ombyttet Sprit med Kvægsølv som
Termometervædske.
(K. S. K.). A. W. M.
Réaumurs Porcelæn [reå’my.rs-], se
Afglasning.
Réaumur-Termometer [reå’my.r], se
Termometer.
Reb (Søv.). At tage R. ind, at rebe,
Rebning, kaldes det at formindske Sejlene, saa
Størrelsen kommer til at svare til
Kulingsgraden. Til dette Brug er Sejlene forsynede med
de nødvendige Indretninger, saa Rebningen kan
foregaa med kort Varsel. Paa Raasejlene er
parallelt med Overliget fastgjort en Rebline,
ud for denne i det staaende Lig en
Rebkovs; em Kovs er tillige indsyet under det
nederste R., og i denne er den nederste Blok
af en Talje — Rebtaljen — fastgjort, hvis
øverste Blok sidder paa Nokken af Raaen;
Taljeløberen gaar gennem en Blok paa Midten
af Raaen og ned til Dækket. Til Fastgørelse
af Sejlet til Raaen anvendes Rebsejsinger,
der bestaar af flade, flettede Tovstykker med
et langt Øje og en Knebel i den ene Ende, der
fastgøres langs Raaen til et Jerntraadstov —
Stræktovet. Til at strække Sejlet langs Raaen
benyttes Stikbovter, der er et Tov,
fastgjort paa Nokken af Raaen, og som ved
Rebningen vises gennem Rebkovsen. Naar et
Raasejl skal rebes, luves der op med Skibet for at
tage Vinden ud af Sejlet, Raaen fires
tilstrækkeligt ned, og Sejlet hales op i Rebtaljerne,
hvorefter Folkene paa Raaen strækker Sejlet
ud langs Raaen ved Stikbovterne og fastgør det
til Raaen ved Rebsejsingerne, der stikkes
gennem Reblinerne og knebles. Herefter kan Sejlet
atter strækkes (hejses). I fulde Merssejl haves
3 R., i dobbelte kun 1 i det underste og i
Undersejl 1. Ved Rebning af Mesan og Stagsejl
rulles den nederste Del af Sejlet op og
fastgøres ved Knyttelser, der som Regel sidder
fast i Sejlet. I moderne Lystfartøjer rebes
Sejlene ved automatisk Oprulning paa Bomme af
den nederste Del af Sejlet.
C. B-h.
rebdragen kaldtes i Middelalderen den Jord,
som ved Maaling med et Reb var udloddet
mellem Deltagerne i et Landsbyfællig, og som, naar
Grænsestrid opstod mellem Lodsejerne, atter
maatte udloddes ved Rebning. R. Jord
betegnede m. a. O. den Del af den dyrkede Jord i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
