Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rebolledo, Bernardino de - Rebondimeter - Reboul, Jean - Reboux, Paul - Rebroussement - Rebroussementspunkt - Rebslagning - Rebsmænd - Rebus
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Guvernør i Nedrepfalz, hvor han formaaede at
holde den nævnte Fæstning trods
Franskmændenes gentagne Angreb og et Par Gange
tilføjede dem Nederlag ved dristige Kup. En ny,
diplomatisk Løbebane begyndte R., — der 1638
havde faaet Titel som »Greve af det hellige
romerske Rige« —, da han 1647 udnævntes til
sp. Gesandt i Danmark. Han indtraf i Kbhvn
i Foraaret 1648. Medens hans Helbred, der
allerede havde faaet mangt et slemt Stød under
Krigerlivet, led stærkt ved det ublide nordiske
Klima, bragte de flg. Aars politiske
Forviklinger ham talrige Bryderier. En hel Del
Energi satte han ind paa at bevæge den danske
Regering til at indgaa Alliance med Wien-Hoffet
imod Karl Gustaf, saa at han blev medvirkende
Aarsag til Danmarks Krigserklæring 1657.
Derimod beror det vistnok paa en Misforstaaelse,
naar man har antaget, at R. forsøgte paa at
gøre direkte katolsk Propaganda hos Frederik
III og hans Dronning, der begge synes at have
sat ikke ringe Pris paa ham. I Sommeren 1659
ophørte han at være Minister i Kbhvn, og efter
en lang Hjemrejse tilbragte han Resten af sit
Liv i sit Fædreland, hvor der tildeltes ham
mange indbringende Æresposter. — R. var en
i fl. Retninger begavet og kundskabsrig Mand,
men skønt han ikke var uden poetisk Talent,
indtager han ikke nogen synderlig høj Plads
i den sp. Litt., om end han en Tid var meget
anset. Bedst lykkedes Epigrammer o. l.
spøgefulde Smaadigte ham; i sine større Arbejder er
han ofte skruet ell. ogsaa plat prosaisk. Hans
Emner er just heller ikke altid egnede til
poetisk Behandling, hvad især gælder om hans
Læredigte om Krigskunsten og Statskunsten
(Selva militar y politica) og om de danske
Kongers Historie (Selvas danicas [1655]). Men hans
metriske Oversættelser af Hiob, Salmerne,
Jeremia’s Klagesang og Kristi Lidelseshistorie er
gode. Talrige politisk-historiske og
kulturhistoriske Træk vedrørende danske Forhold ved 17.
Aarh.’s Midte findes baade i hans
Digterværker, i fl. trykte Breve og i hans diplomatiske
Indberetninger. R.’s Obras poéticas udkom i
Antwerpen 1660—61 (3 Bd); en bedre Udgave
er fra Madrid 1778 (4 Bd). (Litt.: E. Gigas,
»Grev B. de R., sp. Gesandt i Kbhvn 1648—50«
[Kbhvn 1883]; Samme, »Et Par Bidrag- til
Trediveaarskrigens Historie« [i »Litteratur og
Historie«, III. Kbhvn 1902]).
E. G.
Rebondimeter, se Haardhed (tekn.).
Reboul [rö’bul], Jean, fr. Digter, f. i Nîmes
(1796—1864), var Bager og skrev i sin Fritid
lyriske Digte, 1828 det elegiske Digt L’ange et
l’enfant. Lamartine henledte Opmærksomheden
paa ham; hans Poésies (1836) udkom i 5 Opl.,
og fra nu af levede han alene for at digte. Han
udgav fremdeles Poésies nouvelles (1846), Les
traditionnelles (1857) og det lidet vellykkede
dramatiske Mysterium Le martyre de Vivia
(1850). Efter hans Død udkom Dernières poésies
(1865). (Litt.: Montrond, Jean R. [Lille
1865]).
S. Ms.
Reboux [rö’bu], Paul, fr. Forf., f. 1877
i Paris, vandt sig Navn som udmærket
Teaterkritiker og blev litterær Leder ved Le Journal,
udgav Digtsamlingerne Les matinales (1897),
Les iris noirs (1898), Misset d’amitié (1900), en
Rk. Tendensromaner i den Zola’ske Retning:
Josette (1903), La maison de danses (1905), Le
Phare (1907), Le jeune amant (1913), samt den
neapolitanske Roman La petite Papacoda
(1911). Med Charles Müller udgav han de
yndede Parodisamlinger À la manière de . . . (I
1908, II 1910, III 1913), hvori berømte, mest
moderne Digtere skuffende og morsomt
imiteres.
S. Ms.
Rebroussement [rebrusə’maŋ, fr. röbrus’mã]
(Rebroussementsstation), se
Banegaard.
Rebroussementspunkt [rebrusə’maŋs-]
(mat.), paa en Kurve, se Spids.
Rebslagning, ved hvilken man som
Raamateriale navnlig anvender Hamp,
Manila-Hamp, Sunhamp, Hør, nyzealamdsk Hør, Jute,
Aloëhamp, Jerntraad m. m., bestaar for de
vegetabilske Stoffers Vedk. i en Hegling,
Spinding af det heglede Materiale til Garn og
Sammensnoning af flere Garn til Reb. Spindingen
foregik tidligere altid som Haandarbejde, nu
sædvanlig maskinmæssig. Det dannede Garn,
Kabelgarn, bruges undertiden, som det er,
men sædvanlig snos, »slaas«, flere Kabelgarn
sammen, to ell. tre til Sejlgarn, Hyssing
ell. Snore, ell. i et større Antal, lige til 200, til
saakaldte Dugter, som atter slaas til tre- ell.
fireslagne Trosser, der kaldes Kordeler
(treslagne), naar Dugterne forud er afskaarne
i bestemte Længder. Kordelerne slaas atter
sammen til tre- ell. fireslaaet Kabelgods.
Ved disse Arbejder sørger man altid for at sno
de enkelte Elementer sammen i modsat
Retning af den, hvori de selv er snoede, og
sædvanlig saaledes at Garn, Trosser og Kordeler
er højresnoede, Dugter og Kabelgods
venstresnoede. Jo stærkere Snoningen er, des stivere
og mere vandtæt bliver Rebet, men samtidig
lider Styrken. Naar Rebet slaas af fire eller
seks Dugter, maa man helst sno disse uden om
en tynd Dugt, »Sjælen«, for at Rebet kan blive
rundt; dog kan Sjælen udelades, naar Rebet
har et mindre Omfang end 8 cm. — Ved
Fremstillingen af Jerntraadstove benyttes altid en
saadan Sjæl, oftest af Hamp, sjældnere af
udglødet, blød Jerntraad, omkr. hvilken man
opvikler Jerntraade, sædvanlig af 1—2 mm’s
Tykkelse. Foruden de alm. runde Tove hører til
Rebslagerarbejder ogsaa de flade Gjorde,
der fremstilles af flere Dugter, som lægges ved
Siden af hinanden, vekselvis snoede til højre
og til venstre, for at Gjorden ikke skal faa
Tilbøjelighed til at sno sig, og derpaa sammensys
med Hampesnor ell. med udglødet Metaltraad.
K. M.
Rebsmænd kaldtes i Jordfællesskabets Tid
de Mænd, der udmeldtes for at foretage
Rebning af en Landsbys Marker (se
Jordfællesskab, S. 181). R., der var 12 i Tallet og
i det mindste opr. skulde være Selvejere, var
en Slags Nævninger; de udmeldtes af
Herredstinget. I D. L. omtales de i 1—18.
P. J. J.
Rebus (lat.), Billedgaade,
Billedordspil, Gaade bestaaende af Billeder, der læses,
som Navnet lyder, og som, ofte sammen med
Tal ell. Bogstaver, tilsammen udtrykker
bestemte Ord ell. Sætninger. Navnet menes at
stamme fra de satiriske Smaaskrifter,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
