Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rede - Redebygning - Redekamsbremse - Redekasser (1)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
R., men lægger Æggene paa nøgne
Klippehylder (en Del Alkefugle) ell. i en lille Fordybning
paa Jordbunden, i Græs, Sand ell. Smaasten
(adskillige Maager og Snæppefugle).
Nogle Fugle, f. Eks. de store Rovfugle,
bygger kun i lang Afstand fra hinanden, saa at der
paa store Strækninger kun findes en enkelt R.;
en Mængde, f. Eks. de fleste Spurvefugle,
yngler, hvor som helst der findes Plads, ene ell.
nær ved andre, atter andre yngler altid i
Fællesskab med Fugle af samme Art, ja nogle
bygger endog større ell. mindre Fællesboliger. Hos
talrige Arter, bl. a. mange Vade- og
Svømmefugle, er Grunden til, at de bygger saa tæt
sammen, den, at der overhovedet kun findes faa
gode Ynglepladser; ingen Fugle yngler sammen
i saadanne Masser som nogle Svømmefugle, af
hvilke Millioner kan ruge paa samme
Klippevæg.
De Steder, hvor Rederne anbringes, er
utallige, saa at der, bortset fra det aabne Hav og
den evige Is, næppe findes noget Sted, hvor
ikke een ell. fl. Arter bygger R. Talrige Arter
af alle Grupper anbringer R. paa Jorden, i
grønne Enge ell. solsvedne Ørkener, endnu fl.
i Træer og Buske, i Stammehuller, i
Grenkløfter ell. hængende paa Spidsen af en Kvist; paa
bratte Fjeldvægge og nøgne Skær yngler
Søfuglene, paa utilgængelige Klippespidser store
Rovfugle, medens Svaler og Sejlere kliner
deres R. paa bratte Skrænter ell. høje
Bygninger; i Jorden søger mange Beskyttelse for
Reden; Gravanden bygger i Klitter og Klinter,
Digesvalen og Isfuglen graver sig ind i stejle
Brinker, Lunden ned under Klippeskræntens
Grønsvær. Vandet benytter Fuglene paa
mangfoldig Vis til at skærme R.; Æggene lægges paa
Smaaholme, hvor Pattedyr ej kan komme over
at røve Æg og Unger; R. anbringes halvt
svømmende paa Vandspejlet (Lappedykkere) eller
liggende i utilgængelige Sumpe og Fladvande
(Flamingoer); nogle Arter hænger R. op mellem
Rør (Rørsangere) ell. paa Buske, der luder ud
over Vandspejlet (Pungmejse). — Mange Arter
kan vælge forsk. Steder til at anbringe R. paa,
enten nødtvungne, som naar Ravnen i et
Sletteland bygger i Træer, i et øde Bjergland paa
Klippesider, ell. fordi det ene Sted passer dem
saa godt som det andet. Rødhalsen bygger lige
saa godt paa Jorden som i et Træhul,
Taarnfalken bygger R. paa en stejl Skrænt, i et
Kirketaarn ell. en høj Gran.
Formen af de forsk. R. er udvendig højst
forsk., medens selve Redeskaalen i Alm. har
Form af en opad aaben Halvkugle; men alle
Overgange findes fra den næsten usporlige
Fordybning i Ringduens R. til den dybe Skaal i
Gulbugens, der næsten udgør 2/3 af en Kugle.
Ret ofte anbringes et Tag over R. (Skade,
Løvsanger), ell. R. bliver helt lukket med Indgang
paa Siden (Gærdesmutte, Halemejse), endog
nedenfra (nogle Vævere).
Saa forsk. som Formen er Stoffet, hvoraf R.
bygges. Oftest er det Plantedele, fra de store
Grene, som Ørne og Storke bruger til deres R.,
til det Mos og Lav, der udgør Ydersiden af
Gærdesmuttens og Bogfinkens R. Svalerne
kliner deres af Ler, nogle Sejlere (Salanganer)
bygger R. af sejt Slim, som de selv afsondrer.
Indvendig fores R. ofte med Fjer, Haar, Papir,
Dun, kort sagt alle bløde Dele. Isfuglen lægger
sine Æg paa opgylpede Fiskeben, mange
Klatre-fugle paa Træspaaner.
Bygningen af R. sker oftest ved, at Hannen
bringer Stoffet, medens Hunnen lægger det til
Rette og former det ved idelig at dreje sig inde
i Skaalen. Væverne fletter kunstfærdig Masser
af Plantetrævler ind i hinanden, og
Skrædderfuglen syr endog Blade sammen om R. med
Næbbet som Naal, en Plantetrævl som Traad.
Nogle Arter bygger ny R. for hvert Kuld Æg,
andre benytter i lange Aarrækker den samme R.
Studiet af Fuglenes R. (»Nidologi«) drives i
den nyere Tid ret ivrigt og har taget et stærkt
Opsving ved den udstrakte Anvendelse af
Fotografien i Ornitologiens Tjeneste. (Litt.: Talrige
Værker med Fotografier af R. er udkomne i
de senere Aar, navnlig i England. Fotografisk
Gengivelse af alle nordiske Fugles Reder findes
i Paul Rosenius, »Sveriges Fåglar och
Fågelbon« [Lund]).
O. H.
Redebygning, se Rede.
Redekamsbremse, se Lamellebremse.
Redekasser. En stor Del Fugle har som
deres naturlige Yngleplads Huller i Træer; de
færreste blandt disse er som Spætterne i Stand
til selv at hugge saadanne Huller, men maa
bruge de tilfældige Huller, der findes i gl., syge,
halvt udgaaede Træer. I Lande med rationelt
Skovbrug fjernes saadanne Træer, hvorved de
Arter, som bygger i Træhuller, bliver hjemløse,
aftager stærkt i Tal ell. helt forsvinder, naar
de ikke kan faa passende Erstatning for de
naturlige Rugepladser. Man har derfor søgt
ved Anbringelse af kunstige R. at komme de
hulbyggende Fugle til Hjælp, dels af Interesse
for Fuglene, dels fordi en Del af de Arter, det
drejer sig om, maa regnes for nyttige, ved at
de fortærer skadelige Insekter, Larver o. l.,
dels ogsaa af direkte økonomiske Grunde, naar
det er Fugle, hvis Æg ell. Unger kan yde
Mennesket Føde. Den Fugl, som man i de fleste
 |
| Fig. 1 Redekasse til Mejser. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
