Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Redoute - Redouté, Pierre Joseph - Redowa - Redpine - redressere - Red River - Red River of the North - Red River Settlement - Redruth - Redruthit - Redscheb - Redsel - Redskabs- og Maskinprøver - Red-skin - Redskud
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Redoute [dansk re’dutə, fr. rö’dut] (fr.) er
Betegnelsen paa et i Feltbefæstningen anvendt
lukket Værk, se Feltskanse.
Sch. P.
Redouté [rödu’te], Pierre Joseph, belg.
Maler og Litograf, f. 1759 i St Hubert
(Belgien), d. 1840 i Paris. R. var Elev af Maleren
Charles Joseph R. (1715—76) og tilhørte en
udbredt belgisk Kunstnerfamilie. Ganske ung kom
han til Paris, hvor han blev Blomstermaler og
snart naaede stort Ry som saadan
(»Blomsternes Rafael«); han blev Lærer for Maria
Antoinette, senere for Josephine og Marie-Louise.
Nogle Billeder i Louvre. Han skal have leveret
over 6000 Akvareller til det naturhistoriske
Museums Samling, endvidere Tegninger til kendte
botaniske Værker og de smukke Samlinger
Les Liliacées (8 Bd Folio, 1802—16), Les Roses
(3 Bd Folio, 1817—24) og Choix des plus belles
fleurs (Folio, 1827—33).
A. Hk.
Redowa [’rædåva], en bøhmisk, vals- eller
mazurkalignende Dans i 3/4 Takt og temmelig
hurtig Bevægelse.
S. L.
Redpine [’redpa^in] er en amer.
Handelsbetegnelse for Veddet af Norwaypine. Navnet
bruges ogsaa for Veddet af Pinus mitis, naar
særlige Bundforhold har bibragt det en rød
Farve. Ogsaa Douglasie og Splinten af Pinus
palustris forhandles undertiden som R.
E. Su.
redressere (lat.), bringe noget i Orden igen,
gøre noget usket.
Red River [’red-’rivə], R. R. of the South,
Biflod til Mississippi i U. S. A., udspringer paa
Llano Estacado i det vestlige Texas, flyder mod
Ø. paa Grænsen af Oklahoma og Texas,
gennemstrømmer derefter Arkansas og Louisiana
med sydøstlig Retning og udmunder efter et
Løb paa 1900 km lidt N. f. Deltaet. R. R. har
et Flodomraade paa 1/4 Mill. km2 af meget
vekslende Natur, idet det skifter fra den tørre,
saltholdige Højslette mod V. gennem frugtbare
Prærier og bakkede Skovlandskaber til den
hede og yppige Slette ved Mississippi. R. R.
optager talrige Bifloder som Wichita, Washita og
Little River. Den er sejlbar paa 925 km.
G. Ht.
Red River of the North [-red-’rivər-əv-ðə-
’nå.əþ], Flod i Nordamerika, strømmer fra S.
til N., fra U. S. A. til Dominion of Canada,
udspringer i en sørig Egn i Minnesota, danner
Grænsen mellem Minnesota og Nord-Dakota,
strømmer ind i Manitoba og udmunder i
Winnipeg-Lake. Længden er 1200 km, men R. er kun
sejlbar for smaa Dampere. Dens Hovedtilløb er
Assiniboine.
G. Ht.
Red River Settlement [’red-’rivə-’set£mənt],
se Manitoba.
Redruth [red’ru.þ ell. ’redru.þ], By i
Cornwall i det sydvestlige England, 16 km NV. f.
Falmouth, med (1921) 26710 Indb., hvoraf de
3/5 i Landdistriktet. R. er den vigtigste Mineby
i Cornwall, og Hovedmængden af Befolkningen
arbejder i Tinminer ell. ved Tinudvaskning. Der
findes et mineral. Mus. Industrien fremstiller
bl. a. Støbegods, Jernbanemateriel og Øl. En
Sporvogn fører mod NV. til Havnen Portreath.
Omegnen har keltiske Oldtidsminder. Mod SØ.
er Gwenna Pit, hvor Wesley prædikede, og
hvor Wesleyanerne holder store Friluftsmøder
(20—30000 Personer).
G. G.
Redruthit [-’tit], se Kobberglans.
Redscheb er dem 7. Maaned, i det
muhammedanske Maaneaar.
J. Ø.
Redsel brugtes i Danmark i tidligere Tid
som Betegnelse for det, som Bonden aarlig
skulde yde i Skatter til Kongen og i Afgifter til
Jorddrotten og Herskabet, jfr ogsaa Smaa-R.
I noget lgn. Bet. brugtes i Norge Rede.
H. Gr.
Redskabs- og Maskinprøver tjener til at
undersøge forsk. Forhold, som har Bet. ved
Bedømmelse og Vurdering af Redskaber og
Maskiner. De er fortrinsvis udviklede til
Undersøgelse af Landbrugsredskaber. Da den enkelte
Landmand alm. ikke har Midler og Evner til
at foretage de hyppig omfattende
Undersøgelser, som er nødvendige for en nogenlunde
sikker Bedømmelse, er det naturligt, at offentlige
Institutioner lader afholde saadanne Prøver,
hvis Resultater kan komme alle til Gode.
I Danmark blev der allerede 1770 af det
dengang nylig oprettede Kgl. danske
Landhusholdningsselskab arrangeret en Plovprøve, hvorom
der foreligger en udførlig Beretning, trykt 1771.
De egl. sammenlignende R. begynder 1872 og
fortsættes i Tilknytning til Landmandsmøderne
indtil 1892; med det Aar begynder de
statsunderstøttede R., der lededes af
Landhusholdningsselskabets Maskinudvalg. De 30
Beretninger, som foreligger fra dette Udvalg, er
offentliggjort i »Tidsskrift for Landøkonomi«. Fra
April 1914 overgik Ledelsen af R. til Statens
Redskabsudvalg, som bestaar af Medlemmer,
der er valgte som Repræsentanter for Det kgl.
danske Landhusholdningsselskab, De
samvirkende danske Landboforeninger, De
samvirkende danske Husmandsforeninger, Den kgl.
Veterinær- og Landbohøjskole samt Teknologisk
Institut.
I Henhold til vedtagne Bestemmelser kan
Statens Redskabsudvalg lade afholde: 1)
Hovedprøver ell. sammenlignende Arbejdsprøver, 2)
Enkeltprøver og Nyhedsprøver samt 3)
Varighedsprøver.
For Deltagelse i Hovedprøver ell.
sammenlignende Arbejdsprøver, der afholdes paa
Initiativ af Statens Redskabsudvalg, betales ingen
Afgift. Enkeltprøver og Nyhedsprøver afholdes
efter Begæring af Fabrikanter, Handlende,
Landmænd, Opfindere o. a., som er interesseret
i at faa en ny ell. mindre kendt Maskine
prøvet. Den, der rekvirerer Enkeltprøver,
erlægger Prøveafgift efter en fastsat Tarif.
I de 10 Aar, Statens Redskabsudvalg har
virket, er der afholdt Hovedprøver ell.
sammenlignende Arbejdsprøver med de fleste Grupper
af Landbrugsredskaber og Maskiner, ligesom
der er foretaget en Del Enkeltprøver,
Nyhedsprøver, Supplementsprøver og Varighedsprøver.
Resultaterne er offentliggjort i Beretninger,
som faas i Boghandelen. Ved Udgangen af 1924
var der af Statens Redskabsudvalg udsendt 35
Beretninger om Redskabs- og Maskinprøver.
A. C-n.
Red-skin [’red-’skin] (eng.: »Rødhud«),
Indianer.
Redskud er det middelalderlige danske
Udtryk for, hvad man senere kaldte Ægter, altsaa
pligtmæssig Befordring ydet en offentlig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
