Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Reffy - Refleks (fys.) - Refleks (fysiol.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
tunge Projektil benævnt Canon de sept; denne
gjorde god Gavn under Paris’ Belejring og
dannede, fremstillet enten af Bronze ell. af Staal,
i Forbindelse med den noget senere Canon de
cinq det fr. Feltartilleris foreløbige Bevæbning
efter Krigen 1870—71.
(F. W.). C. H. R.
Refleks (fys.), tilbagekastet Lys, f. Eks. fra
blanke Flader som Overfladen af Vand eller
blankt Metal, ell. fra matte, lyse Flader som
en Snemark. Naar Havet er isfrit og Landet
dækket med Sne, ser man paa en jævn
Skyhimmel em stærk R. fra Landjorden, hvorved
Skylaget bliver meget lysere over Landet end
over Søen. Fjerne Vaaget i et is- og snedækket
Hav kan opdages ved de mørke Pletter, der
viser sig over dem paa et Skylag, medens
Resten af Skylaget er lysere p. Gr. a. R. fra
Sneen. Ved kunstnerisk Gengivelse af
Genstande med Lyst og Skygge maa der tages Hensyn
til, at der ved R. kan komme Lys ind paa
Steder, hvor der ellers intet vilde være, og
denne R. frembringer ofte særlig smukke
Lysvirkninger.
(K. S. K.). H. M. H.
Refleks (fysiol.). Ved en R. forstaar man
en uvilkaarlig Bevægelse ell. Kirtelafsondring,
fremkaldt gennem en Sansepaavirkning. De
mest simple R. er de saakaldte Senereflekser,
som for største Delen fremkaldes over
Rygmarven. Hvis man sidder med Knæleddet bøjet
og giver et let og hurtigt Slag paa den Sene,
der fra Knæskallen gaar ned til Skinnebenet,
trækker Laarets Strækkemuskel sig sammen,
saa at Benet spjætter ud. Denne Bevægelse
kaldes Knærefileksen (Patellarrefleksen), og den
opstaar paa flg. Maade: Ved Paavirkning af
Følenerverne i Senen ledes en Nervestrøm
gennem Følenerverne op til Rygmarven; disse
Følenerver har Forgreninger omkr. de
motoriske Nerveceller i Rygmarvens Forhorn.
Gennem disse Forgreninger (den saakaldte
Refleksbue) ledes Nervestrømmen, over paa de
motoriske Forhornsceller, hvorfra
Bevægenerverne udgaar. Herfra gaar Strømmen videre
gennem Bevægenerverne fra Rygmarven ned til
Laarets Strækkemuskel, som derved trækker
sig sammen. En tilsvarende R.,
Achillessenerefleksen, opstaar ved Slag paa Adhillessenen
og viser sig da ved, at Lægmusklen trækker
sig sammen og Foden bøjes nedad. Paa
Armene fremkaldes, tilsvarende R., Biceps- og
Tricepsrefleksenne, og i store Træk kan der
siges, at en Muskel reflektorisk trækker sig
sammen, naar man slaar paa dens Sene. Ogsaa
ved Slag paa Benhinden kan der fremkaldes
lgn. R., Periostreflekserne. Senereflekserae er
underkastet en Hemning fra Hjernen gennem
de saakaldte Pyramidebaner, der gaar fra
Hjernen ned gennem Rygmarven. Hvis
Pyramidehanerne er lidende, hvilket f. Eks. er Tilfældet
med mange Hjernesygdomme (særlig efter
Hjerneblødninger) og Rygmarvssygdomme, vil
derfor Senereflekserne blive forstærkede. Paa
den anden Side vil Senereflekserne udslukkes
ved andre Rygmarvssygdomme (navnlig
Rygmarvstæring og Følgerne efter Børnelammelse)
og ved Lidelser af de perifere Nerver, især
Nervebetændelser, ved hvilke enten
Følenerverne ell. Bevægenerverne er angrebet. Visse
Forgiftninger (Stryknin, Stivkrampegift)
fremkalder en forøget Irritabilitet af Refleksbuen i
Rygmarven. Herved opstaar en saa voldsom
Forøgelse af alle Senereflekserne, at Musklerne
holdes vedvarende krampagtigt sammentrukne
(Reflekskramper).
En anden Gruppe R. er Hudreflekserne. Hvis
man med en Naal stryger let hen over Huden
paa Underlivet hos et andet Menneske (man
kan sædvanlig ikke fremkalde Hudreflekser
hos sig selv), vil man se Underlivsmusklerne
trække sig sammen under det Sted, hvor man
stryger. Paa lgn. Maade vil de smaa Tæer
krumme sig, naar man stryger Vedkommende
under Foden. Fra Slimhinderne kan man
udløse tilsvarende Reflekser, f. Eks. Svælgrefleksen,
som er en Kløgningsbevægelse, der opstaar ved
Berøring af Svælgets Bagvæg; endvidere
Cornearefleksen, der opstaar ved Berøring af
Øjets Hornhinde, og Analrefleksen, der
fremkommer ved Berøring af Endetarmsaabningen.
Hudreflekserne ledes ikke alene over
Rygmarven, men deres Bane gaar helt op til
Hjernen, hvorfra de ledes tilbage gennem
Pyramidebanerne. Hudreflekserne vil derfor
forsvinde, ikke alene ved de Sygdomme, ved
hvilke Senereflekserne ophæves, men ogsaa ved de
Hjerne- og Rygmarvslidelser, hvor
Pyramidebanerne og de centrale Følebaner er angrebne.
Kildren er en Fornemmelse, der opstaar paa
visse Hudpartier, som er særlig ømfindtlige for
Reflekspaavirkning (Armhuler, Fodflader), og
hvorved der udløses udbredte Hudreflekser.
Mere komplicerede R. opstaar ved Lyd- og
Synsindtryk, naar man f. Eks. farer sammen
ved en Lyd ell. løfter Haanden; afværgende op
ved Slag mod Ansigtet. I Virkeligheden bliver
herved Grænserne mellem R. og saakaldte
vilkaarlige Handlinger ikke helt skarpe.
De ovenn. R. giver sig Udslag i Bevægelser,
som man ogsaa vilkaarligt kan foretage. Men
ogsaa Muskler, hvis Bevægelser er uvilkaarlige,
kan reflektioirisk sættes i Bevægelse, f. Eks.
fremkalder Lysindfald i Øjet en Forsnævring
af Pupillen, andre Paavirkninger kan
frembringe Forøgelse af Antallet af Hjertets
Sammentrækninger, Udvidelse af Hudkarrene ell.
Stritten af Haarene. Kirtelafsondringer kan
forstærkes reflektorisk, saaledes vil Irritation af
Øjets Bindehinde frembringe forøget
Taareafsondring, Indbringelse af Føde i Mundhulen
fremkalder forøget Spytafsomdring o. s. v.
R. kan for en stor Del opfattes som
Beskyttelsesforanstaltninger for Organismen; nogle af
dem er muligvis Udtryk for automatiske
Bevægelser fra dennes Side. Medens de fleste R. er
normalt forekommende, er der enkelte, der kun
optræder ved sygelige Tilstande, f. Eks. den
saakaldte Krympningsrefleks paa Benene: Ved
meget svære Rygmarvslæsioner, hvor
Pyramidebanerne er stærkt angrebne, og der er
fuldstændig Lammelse af Benene, kan man ofte
ved Irritation af Nerverne paa Foden
fremkalde en Bøjning i Hofte- og Knæled tillige med
Opadbøjning af Fod og Stortaa. Er
Pyramidebanerne kun lettere angrebet, kommer der kun
Opadbøjning af Stortaaen (Babinski’s
Taafænomen).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
