Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Reformation - Reformationsfest - Reformator - reformatorisk Dom - Reformatory - Reformbanketter - Reformbill - reformere - Reformerte Kirke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Menno og Mennonitter) og
Socinianerne (s. d.).
Ang. R.’s Bet. se ogsaa Hierarki, Kirke,
Liturgi, Lægmand,
Menighedspleje, Præstedragt, Præstestand,
Præstevalg og Salme. (Litt.: L. v.
Ranke, »Deutsche Geschichte im Zeitalter der
R.« [Leipzig 1894]; Fr. v. Bezold, »Gesch.
der deutschen R.« [Berlin 1890]; W. Möller
og Kawerau, »Lehrbuch d.
Kirchengeschichte«, Bd III [Tübingen 1907]; Fr.
Hammerich, »Den kristne Kirkes Historie«, Bd III
[1891]; Fr. Nielsen, »Kirkehistorie«, Bd II
[1903]; Th. Brieger, »Die Reformation«
[1914]; G. Jørgensen, »Reformationen i
Danmark« [1919]; Hj. Holmquist,
»Lutherska Reformationens Historia« [1919]; Gustav
Wolf, »Quellenkunde der deutschen
Reformationsgeschichte«, I—III [1915—23]).
A. Th. J.
Reformationsfest, Kirke- ell.
Universitetsfest til Minde om Reformationens Indførelse. R.
fejres i Alm. 31. Oktbr, fordi Luther paa den
Dato 1517 opslog sine 95 Theses. I Danmark
indførtes R. ved Univ. 1617 paa Foranledning
af Biskop Hans Povlsen Resen, og den holdt
sig indtil for nogle Aar siden.
A. Th. J.
Reformator, en Mand, som leder en
Reformation.
reformatorisk Dom, en Dom, afsagt af
overordnet Ret, hvorved Underrettens Dom helt
ell. delvis ændres.
E. T.
Reformatory [ri’få.əmətari] er det eng. Navn
for en Tvangsopdragelsesanstalt for Børn og
unge Forbrydere. I England findes saadanne
R.-Schools i de fleste Grevskaber; de oprettes
af Private, men maa først benyttes efter en af
Indenrigsministeriet udfærdiget Tilladelse,
forud for hvilken gaar en nøje Undersøgelse;
Ministeriet giver endvidere Forskrifter for den
nærmere Forvaltning og fører stadigt Tilsyn
ved rejsende Inspektører. Optagne bliver Børn
fra 10—16 Aar i et Tidsrum af 2—5 Aar, naar
Dommeren har henvist Barnet til Anbringelse
i et R., hvilket kun kan ske, naar Barnet
samtidig idømmes en Fængselsstraf af mindst 10
Dage. Børn under 10 Aar anbringes i R., naar
de har været dømte ell. anklagede for egl.
Forbrydelser (felony). De i R. anbragte kan
med Ministeriets Tilladelse løslades paa
Prøve, naar Halvdelen af den idømte Tid er
forløben. — I Amerika er R.-Princippet i flere
Stater bragt til Anvendelse ogsaa paa yngre,
voksne Forbrydere, idet disse paa ubestemt
Tid ifølge Dom underkastes en Efteropdragelse,
gaaende ud paa at udvide Fangens alm.
Kundskaber, højne hans moralske Standpunkt og
lære ham et Haandværk, hvormed han kan
ernære sig (se nærmere Elmira R.), og dette
System er i de senere Aar ogsaa med Held
prøvet i England (Borstalsystem),
ligesom det ligger til Grund for det i dansk
Straffelovsudkast 1923 og det 2. Decbr 1924
Rigsdagen forelagte Straffeudkast omhandlede
Ungdomsfængsel (s. d.).
A. Gl.
Reformbanketter kaldtes de politiske Fester,
som den fr. Opposition siden Juli 1847 holdt for
at rejse Klager over Julikongedømmets afgjort
konservative Retning og vække Stemningen for
en Valgreform. Regeringens Forbud mod en
saadan Fest i Paris gav det første Stød til
Februarrevolutionen 1848.
E. E.
Reformbill [ri’få.əmbi£] kaldtes 1831—32
Udkastene til den store eng. Valgreform og senere
de tilsvarende Forslag i 1850’erne og 1860’erne.
reformere, foretage en Reform (s. d.),
omforme, forbedre.
Reformerte Kirke, den protestantiske
Kirkeafdeling, som blev til under Zwingli’s og
Calvin’s Ledelse. Paa alle afgørende dogmatiske
Punkter er der Enighed mellem den r. K. og
den lutherske (se herom Protestantisme),
og over for Rom staar de Side om Side, men
dog har hver af de to protestantiske
Kirkeafdelinger sin Grundtype, som gaar baade gennem
Læren, Forfatningen, Gudstjenesten og
Kærlighedsgerningerne. Den reformerte Type
karakteriseres først og fremmest ved den strenge
Tilknytning til Skriftens Bogstav. Livet skal leves,
Forfatningen dannes og Gudstjenesten holdes,
som Guds Lov byder. Underordningsprincippet
betones stærkere hos de Reformerte, medens de
Lutherske stærkere betoner Frihedsprincippet.
Paa Lærens Omraade er der ingen Forskel m.
H. t. Lærefremstillingens Kilde. Her opstiller
begge protestantiske Kirkeafdelinger den
hellige Skrift og udlægger den efter den
bogstavelige Udtydning, men i Enkeltheder er der
Forskelle. Den r. K. har stadig, hvad der fremgaar
af dens Symboler, holdt fast ved
Prædestinationslæren (se Calvin og
Prædestination), saaledes som dens store Fører opr.
fremsatte den, og denne Lære fik en afgørende
Indflydelse paa hele det dogmatiske System.
Først og fremmest blev Naademidlernes
objektive Kraft og Gyldighed ganske stillet i Skygge
ell. ligefrem benægtet. Dog har der gjort sig
Forskelligheder gældende i den nærmere
Udførelse af Prædestinationslæren i den r. K. til
de forsk. Tider, i de forsk. Lande og inden for
dens mange Forgreninger. I nyere Tid har der
været en stærk Tilbøjelighed til at nærme sig
den luth. Lære om Naademidlerne og svække
Prædestinationslæren. Ang. Forfatningen se
Presbytere og Synodalforfatning
og ang. Gudstjenesten Liturgi. Paa
Kærlighedsgerningernes Omraade har den r. K. altid
staaet højt. Ogsaa her spores
Prædestinationslærens Virkning. Den, som er forudbestemt til
Frelse, maa jo gøre godt og ser sin egen
Udvælgelse derigennem, at hans Liv former sig
indadtil gennem et stadig inderligere Samliv
med Gud, udadtil gennem Kærlighed til Næsten.
M. H. t. nye Ideer paa Kærlighedsgerningernes
Omraade og m. H. t. energisk Gennemførelse af
Ideerne gaar den r. K. forud for den luth.
Mange Ideer er undfangede hos de Reformerte
og er senere tilegnede af Lutheranerne. Den
første Diakonissestiftelse f. Eks. blev opført paa
reformert Grund. Men Lovpræget spores ogsaa
paa Kærlighedsgerningernes Omraade. De
udspringer ofte ud fra Pligtfølelsen, og der
lægges lovlig megen Vægt paa Anstalter og paa
faste ydre Rammer, saaledes at den enkeltes
Frihed — han være Kærlighedens Udøver ell.
dens Genstand — ogsaa her begrænses. Et
Hovedtræk i den r. K.’s Karakteristik er dens
separatistiske Tilbøjelighed. Hver Landskirke
afsondrer sig, og inden for hver Landskirke danner
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>