Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Reims - Reimser Evangeliebog - Rein, Jonas - Rein, Sigmun - Reinach, Joseph - Reinach, Salomon
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Som vigtigt Jernbanecentrum blev R. 1870
besat af Tyskerne og Sædet for
Generalguvernementet R. Under Verdenskrigen har R. lidt
overordentlig meget, og fl. af dens Bygninger
(Domkirken delvis ogsaa) er lagt i Ruiner. R. blev
besat af Tyskerne 4. Septbr 1914; disse maatte
dog atter rømme selve Byen 12. Septbr (efter
Marne-Slaget), men de holdt nogle af
Højdedragene N. f. Byen besat (Nogent l’Abbesse,
Witry-les-R.), hvorfra de i Tiden fra
Oktbr 1914—Oktbr 1918 uophørligt bombarderede R.
I Apr. 1917 søgte Nivelle at kaste Tyskerne
tilbage, men Forsøget mislykkedes. I Sommeren
1918 gjorde Tyskerne fl. Gange Forsøg paa at
komme i Besiddelse af Byen, men uden
Resultat. R. er dekoreret med Croix de guerre og
Æreslegionen. (Se i øvrigt
Verdenskrigen). (Litt.: Marlot, Histoire de R. [3 Bd,
R. 1843—45]; Galeron, Journal historique de
R. [2 Bd, R. 1854]; Gosset, Cathédrale de R.
[Paris 1894]).
(M. Kr.). E. St.
Reimser Evangeliebog [’ræsər-], et
Pergamenthaandskrift med de fire Evangelier i
Oversættelse paa Slavisk, som 1574 blev skænket
Katedralen, i Reims af Kardinal Karl af
Lothringen. Ved de fr. Kongers Kroning maatte
Kongerne aflægge Ed paa det. En Faksimileudgave
af det udkom i Paris 1843.
A. Th. J.
Rein [’ræ^in], Jonas, norsk Forf., f. 30. Jan.
1760 i Øksendalen (Nordmøre), d. i Bergen 21.
Nov. 1821. I sine tre Studieaar var han virksomt
Medlem af »Norske Selskab«, indtil han 1780
som teol. Kandidat drog hjem for at blive
Huslærer paa Drammenskanten. Sørgespillet
»Hagen og Axel« (1786) og et i »Minerva« s. A.
offentliggjort Digt »Vinteren i Norge« havde i
alt Fald ikke den forønskede Virkning at
aabne ham noget gejstligt Embede. Efter
at han 1800 var blevet Sognepræst til Eidanger
(ved Porsgrund), udgav han 1802 sine »Samlede
Digte« i to Dele. 1808 forflyttedes han til Bergen
som Sognepræst til Nykirken; 1810 udgav han
et Bd »Nyeste Digte«. Melankolsk Følsomhed
— Zetlitz kalder ham »den sande Sorgs
ulignelige Sanger« — samt rousseausk
Frihedssværmeri og en umiskendelig Hang til at føle sig
upaaskønnet er de Stemninger, der behersker
R.’s langtrukne og i Fremstillingen
konventionelle Poemer. Som en anset Taler og ivrig
Patriot blev han 1814 en af Bergens
Repræsentanter paa Eidsvoldsforsamlingen, hvis
Selvstændighedsparti satte hans mandhaftige
Retorik og hvasse Sarkasme meget højt. Den stolte
Mand lod sig ikke som saa mange andre
forsone af det ny Styre; efter Nordahl Brun’s
Død 1816 blev han, skønt hans selvskrevne
Eftermand, forbigaaet for Pavels som Biskop i
Bergen. Sammen med Falsen og H. Foss udgav
han det oppositionelle Ugeblad »Den norske
Tilskuer« (Bergen 1817—21). Bitter og tungsindig,
som han altid var, knækkede han ved 60 Aars
Alderen ganske sammen og søgte en gammel
Ven i Kongens Raad om Bistand til at maatte
træde af fra sit Embede mod at blive sin
Eftermands Klokker. (Litt.: Rolfsen,
»Norske Digtere«, 160 ff.; D. Thrap, »Bidrag til
den norske Kirkes Hist.«, I 222 ff.]).
(C. Br.). E. S-n.
Rein [’ræ^in], Sigmun, norsk Forf., f. i
Hammerfest 26. Marts 1873, uddannet som Ingeniør i
Amerika, virkede 1900—06 som Journalist og fik
1907 Lystspillet »Fætter Hans« opført paa
Centralteatret i Kria. Hans Romaner og Noveller
»Paa vor Jord« (1909), »Vandring« (1910), »En
ung Kvinde« (1911), »Ingeniøren vender
tilbage« (1913), »Mennesketrin« (1916),
»Kundskabens Frugt« (1917) giver en ofte interessant
sjælelig Analyse.
E. S-n.
Reinach [ræ’nak], Joseph, fr. Politiker,
f. 30. Septbr 1856 af jød. Slægt, blev 1877
Sagfører, men foretrak at være Medarbejder af
Republique française. Han sluttede sig nøje til
Gambetta og var 1881—82 hans Kabinetschef
under hans Ministerium. 1886—93 var han
Bladets egl. Styrer og som saadan en ivrig
Modstander af Boulanger (skrev mod ham Les
petites Catilinaires [1889]), saavel som af
Socialisterne (Demagogues et socialistes [1896]).
Endvidere forfattede han et dygtigt Skrift om de
professionelle Forbrydere (Les recidivistes
[1882]). R. var 1889—1902 Medlem af
Deputeretkamret og gav Stødet til Oprettelsen af et
eget Koloniministerium. R. tog vigtig Del i
Dreyfus-Sagens Genoptagelse (udgav en
fuldstændig hist. Skildring heraf: Histoire de
l’affaire Dreyfus (5 Bd, 1900—05). Endelig var han
1906—14 paa ny Medlem af Deputeretkamret.
R. har endvidere skrevet Gambetta’s Levned
(1884), La France et l’Italie devant l’histoire
(1893), L’éloquence française depuis la
revolution jusqu’à nos jours (1894) og under Navnet
Les commentaires de Polybe (1914) en Samling
Artikler om Verdenskrigen. Endvidere har han
udg. Gambetta’s Taler (11 Bd, 1881—85) og
Challamel-Lacours’ (1897).
E. E.
Reinach [ræ’nak], Salomon, fransk
Oldgransker og Filolog, foreg.’s Broder, f. 29. Aug.
1858 i St-Germain-en-Laye, gennemgik den
højere Normalskole i Paris og sendtes derefter
1879 til Grækenland, som Medlem af det
franske arkæologiske Institut i Athen. Herfra
foretog han fl. Undersøgelsesrejser i Grækenland
og Lilleasien, beskrevne i Voyage archéologique
en Grèce et en Asie Mineure (1888). Sammen
med E. Pottier foretog han Udgravninger ved
Myrinia nær Smyrna og udgav derefter Terres
cuites etc. trouvées dans la Nécropole de
Myrina (1886) og La Nécropole de Myrina (1887).
Han berejste derefter Tunis (1883—85) sammen
med E. Babelon og udgav Recherches
archéologiques en Tunisie (1886), ligesom han udgav
Charles Tissot’s: Exploration scientifique de la
Tunisie: Géographie de la province romaine
d’Afrique (2 Bd, 1888). 1886 blev han
Konservator ved Nationalmuseet i St Germain og 1902
dets Direktør. 1889 udgav han: Description
raisonnée du Musée de St Germain: époque des
alluvions et des covernes, 1894: Bronzes figurés
de la Gaule romaine og 1899: Guide illustré du
Musée National de St Germain. 1893 berejste
han Sydrusland, efter med Kondakov og
Tolstoi at have udgivet Antiquités du Bosphore
Cimmérien. R. udgav 1891: Peintures de vases
antiques recueilles par Millin et Millingen og
1895: Pierres gravées des collections
Marlborough et d’Orléans etc. og derefter et
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
