Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Reinken, Jan Adams - Reinkens, J. H. - Reinking, Dietrich - Reinmar - Reinosa - Reinoso, Felix José - Reinskloster - Reinthaler, Carl Martin - Reinøy - Reirson
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
til Hamburg for at høre ham. R. var Deltager
i det Konsortium, der grundede den
Hamburgske Opera (1678). Af hans Værker er Hortus
musicus og Partite diverse for 2 Violiner, Viola
og Bas udgivne af den hollandske forening for
Nordnederlands Musikhistorie (Bd 13 og 14).
A. H.
Reinkens [’ra^inkəns], J. H., se
Gammelkatolikker.
Reinking, Dietrich, tysk Jurist og dansk
Kansler (1590—1664), vistnok 1616 Prof. i
Giessen, derefter i forsk. Embedsstillinger. 1648 blev
R. Kansler for Regeringskancelliet for
Hertugdømmerne i Glückstadt, 1650 Præsident for
Overappellationsretten i Pinneberg. I
Kongeriget beskæftigede han sig bl. a. med Processen
mod Ulfeldt. R.’s Forhold til Statsomvæltningen
1660 er ikke nøjere oplyst, et Udkast til en
Arvefølgeordning udarbejdedes af ham 1661.
Som statsretlig Forf. tilhørte R. Fortiden.
Monarkiet var den bedste Regeringsform, men
op over alle Monarkier hævede sig det af Gud
anordnede, i Apokalypsen forudsagte tysk-rom.
Kejserdømme, hvoraf alle andre aflededes. Guds
Ord var al Regeringskunsts bedste Rettesnor.
Hans Skr vandt stor Udbredelse, men er
gennemgaaende hverken synderlig originale eller
dybtgaaende.
Fz. D.
Reinmar er Navnet paa to tyske
Minnesangere fra omkring 1200.
1) R. der alte ell. R. von Hagenau, af
Gottfried von Strassburg kaldet »die Nachtigall
von Hagenau«, stammer fra den nævnte By i
Alsace og er en af de ældste og berømteste
Minnesangere; han maa være død før 1210. Han
øvede sin Kunst ved Hoffet i Wien, hvor han
var Walther von der Vogelweide’s Lærer og
Ven. Han skal have foretaget store Rejser
(deraf Navnet »Rumelant«) og have opholdt
sig en Tid ved det danske Hof. Det
»Manessiske Haandskrift« indeholder 262 Strofer af
ham i 42 forsk. »Toner«. De er aftrykte i
Lachmann og Haupt, »Des Minnesangs Frühling«
(4. Opl. 1888). (Litt.: E. Schmidt, »R. v.
Hagenau« [1874]; R. Becker, »R. v. Hagenau«
[i »Germania«, 22. Bd]; Burdach, »R. der
Alte und Walther von der Vogelweide« [1880]).
2) R. von Zweter, f. i Rhin-Landet,
opdraget i Østerrig, levede omkr. 1227, udøvede
sin Kunst i Prag og skal ligge begravet i
Essfelden i Franken. Hans Digte er mærkeligt nok
næsten alle skrevne i den samme »Tone« og
oftest af didaktisk ell. satirisk Art, idet de
angriber kirkelige og politiske Uskikke, samt
Sædernes Fordærvelse i Alm.; de er udgivne med
Indledninger af Rothe (1887). (Litt.: K.
Meyer, »Untersuchungen über das Leben R.’s
von Zweter und Bruder Wernhers« [1866];
Pleschke, »R. von Zweter« [1878]).
(C. A. N.).
Reinosa [ræi’nåsa], By i Nordspanien, Prov.
Santander, ligger 847 m o. H. paa venstre Bred
af øvre Ebro. (1921) 3900 Indb. R. er Station
paa Banelinien Santander—Madrid og har
Korn- og Vinhandel samt store Kvægmarkeder.
C. A.
Reinoso [ræi’nåså], Felix José, sp. Forf.,
f. i Sevilla 20. Novbr 1772, d. i Madrid 27.
Apr. 1841. Som Student i Sevilla slog han sig
sammen med Alberto Lista og flere om at
danne et Academia de las letras humanas, der
bestod 1793—1801 og 1797 udgav en
Digtsamling, hvori adskilligt af R.; siden kronede det
bl. a. hans Digt La inocencia perdida (Adam’s
og Eva’s Syndefald), fremkommet 1799, trykt i
Madrid 1804. R. blev Præst 1801 og Domherre
under Kong Josef. I sit flg. Liv havde han
forskellige Hverv og Embeder, navnlig
statsøkonomiske, saaledes i Cadiz 1820 under Cortes,
1827 som Redaktør for det officielle
Regeringsblad, 1830 som Formand for den statistiske
Kommission, 1833 som Medlem af den gejstlige
Højesteret (la Rota), 1834 som Deltager i
Inspektionen over Bogtrykkerier og
Bogsamlinger. Af Interesse er hans Examen de los delitos
de infidelidad imputados á los españoles
sometidos bajo la dominación francesa (Auch 1816,
Bordeaux 1818, Madrid 1842). I Biblioteca de
autores españoles, 29. og 67. Bd, er hans fleste
Skrifter optagne; senere er der kommet en
fuldstændig Udgave af dem ved »Selskabet af
andalusiske Bogvenner« (2 Bd, 1872—79).
E. G.
Reinskloster [’ræ^ins-], stor Gaard i Rissens
Sogn, Stadsbygdens Præstegæld, c. 30 km NV.
f. Trondhjem. Opr. Kongsgaard skænkedes
Jordegodset efter Slaget ved Stanford Bro af
Kong Olaf Kyrre til Toste Godwinessøns Søn
Skule Kongsfostre, i hvis Efterslægts Eje det
forblev, indtil Reinsættens sidste Mand Hertug
Skule Baardssøn omkr. 1230 her indrettede et
rigt udstyret Nonnekloster. Hans Søster Sigrid,
Baard Gutormssøn’s Datter, blev Klostrets
første Abbedisse. Efter Reformationen overtog den
mægtige Fru Inger Ottesdatter til Austraat den
verdslige Bestyrelse af Klostret og dets rige
Jordegods, der udgjorde 202 Gaarde i det
Trondhjemske og Romsdalen. Efter Fru Inger’s
Tid indehavdes Godset som Forlening af
forskellige Adelsfamilier, indtil det 1660 for 38110
Rdl. solgtes til Brødrene Marselius. 1704 kom
det i den trondhjemske Handelsmand Ebbe
Carstensen’s Eje og ejes fremdeles af hans
Efterkommere, Familien Horneman. Af denne
i Trondhjems Historie fremtrædende Slægt har
ikke faa vundet Ord som dygtige og
forudseende Jordbrugere. Fra Slutn. af 18. Aarh.
er en stor Del af Gaardene uden for
Hovedbølet frasolgte. Paa Gaarden staar fremdeles
betydelige Rester af Klostret tilbage.
(O. A. Ø.). Edv. B.
Reinthaler [’ra^inta.lər], Carl Martin,
tysk Komponist (1822—96), opr. Teolog,
studerede Musik hos A. B. Marx i Berlin, siden i
Paris, og Rom, og blev 1858 Domorganist og
Kordirigent i Bremen (til sin Død); R. har
særlig komponeret Korværker, af hvilke Oratoriet
»Jephta« i sin Tid blev meget opført, desuden
en Symfoni, et Par Operaer, Sange m. m.
W. B.
Reinøy [’ræ^in-] (Renøen), 139 km2 og
568 Indb., er beliggende noget NØ. f. Tromsø
og adskilles ved Langsundet fra Ringvassøy
samt ved Grötsundet fra Fastlandet mellem
Ulfsfjorden og Balsfjorden. R. tilhører dels
Karlsøy, dels Tromsøsundet Herred.
(P. N.). M. H.
Reirson, d. s. s. Rakaanga, en af
Manihiki-Øerne.
M. V.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
