Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - relativ Ugyldighed - Relegation - relegere - relevant - Relevation - Relevé - Relief - Relief - Reliefbroderi - Reliefdrejning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Ugyldighedsgrunde er af den Karakter, at deres
Tilstedeværelse gør Retshandlen ugyldig, selv om
Løftegiveren — særlig idet han udebliver under den
mod ham rejste Sag — ikke har nedlagt
Paastand derpaa. Noget andet er, at da Parterne
i en Retshandel i Alm. selv er Herre over, om
de ønsker en Ugyldighedsgrund taget i
Betragtning, vil Dommeren, naar Parterne møder, i
Reglen kun tage Hensyn til de Indsigelser, de
gør gældende. — Selv om saaledes den
traditionelle Sondring mellem absolut og r. U. som
nævnt ikke kan fastholdes, er det dog dermed
ingenlunde givet, at alle de Grunde, som kan
paaberaabes for, at et Løfte ikke bør skabe
Ret efter sit Indhold, bør behandles ens.
Retsudviklingen kan vistnok siges at tendere
henimod en Sondring mellem Mangler ved Løftet,
som bevirker, at Løftegiveren helt frigøres for
sin Forpligtelse, og saadanne, som medfører,
at dets Indhold ændres. Som Eksempler herpaa
kan nævnes Sølovens § 227 ang. Rettens
Beføjelse til at ændre Overenskomst om
Bjergning, medens Nød stod paa, og inden for
Forsikringsretten den saakaldte prorata-Regel —
der dog endnu ikke har faaet Lovskraft —
hvorefter en af Forsikringstageren afgivet
urigtig Risikooplysning medfører, at
Forsikringsgiverens Erstatningspligt reduceres efter
Forholdet mellem den erlagte Præmie og den
(højere) Præmie, der skulde have været erlagt,
om det rette Forhold, havde været oplyst.
Inden for Ægteskabsretten fandtes tidligere
en Sondring mellem absolut og r. U., idet der
var visse Tilfælde, hvor Ægteskabet var helt
ugyldigt (manglende Vielse, Bigami og
Blodskam), andre, hvor det kunde kræves omstødt
af en af Parterne (f. Eks. manglende Samtykke
samt under visse nærmere Betingelser
Impotens, Spedalskhed og Syfilis, forsaavidt disse
Mangler forelaa før Vielsen.). — Efter
Ægteskabsloven af 30. Juni 1922 er ethvert i lovlige
Former indgaaet Ægteskab forsaavidt gyldigt,
som det, indtil Omstødelse sker, behandles som
et fuldgyldigt Ægteskab, hvoraf bl. a. følger, at
de af Ægtefællerne avlede Børn bliver ægte.
Med Sondringen mellem absolut og r. U. maa
ikke forveksles< et andet Forhold, nemlig om
Manglen ved et Løfte bevirker, at det derved
skabte Retsforholds Virkninger bortfalder med
tilbagevirkende Kraft ell. kun med fremtidig
Virkning. Er dette sidste Tilfældet, foreligger
ingen Ugyldighedsgrund, men kun en
Ophørsgrund, der medfører, at man ikke længere kan
gøre noget paa Løftet støttet Krav gældende.
A. D. B.
Relegation (lat.) kaldtes hos Romerne en
Art Landsforvisning, som kom i Brug i
Kejsertiden. I Modsætning til den strenge
Deportation (s. d.) var R. ikke forbunden med Tab af
Formue og borgerlige Rettigheder, og det var
desuden ikke nødvendigt, at der anvistes den
relegerede et bestemt Opholdssted, uagtet dette
ofte var Tilfældet. — I det moderne Sprog
bruges R. om Studenters Bortvisning fra et Univ.,
den strengeste Disciplinarstraf, der anvendes
ved Univ. I Stater med fl. Univ. bliver en
Student ved R. sædvanlig tillige udelukket fra
Optagelse ved et andet Univ.
H. H. R.
relegere (lat.), forvise, bortvise, se
Relegation,
relevant (lat.), vigtig, betydningsfuld.
Relevation (lat.), Lettelse, Befrielse for en
Byrde o. l.
Relevé [røl’ve] kaldes de Retter, der ved
en større Anretning følger umiddelbart efter
Suppen inden Entré-Retterne. Gives ikke
Suppe, kaldes den Ret, der erstatter denne,
for R.
R. H.
Relief (fr., ital. rilievo af lat. rilevum ell.
relevatum, ophøjet), plastisk Arbejde paa en
fast Baggrund, enten figurlig Fremstilling ell.
Ornament. Materialet kan være Ler, Gips, Sten
ell. Metal, og alt efter Stoffets Art kan R. være
modeleret, hugget, drevet ell. støbt. Man
skelner mellem Høj- ell. Hautrelief, hvor
Figurerne træder frem fra Fladen med mere
end Halvdelen af deres Legemsform, Halv-,
Mezzo- ell. Demirelief, hvor Skikkelserne
er halvrunde, og Flad- ell. Basrelief,
hvor mindre end Halvdelen af Figurernes
Volumen hæver sig fra Baggrunden. I Reglen
udsondres Demirelieffet ikke som en særlig
Gruppe, men regnes for Basrelief. Et enkelt R.
repræsenterer ofte to ell. alle tre Arter, idet
Figurerne kan være udarbejdede i forsk. Planer
for at frembringe Dybdevirkning i Figur
grupperne. Stundom, især paa Renaissanoetiden,
har man tilladt sig at bryde Baggrundsplanen
ved et perspektivisk tegnet Landskab ell.
Interiør.
Som spc. Afart kan nævnes det oldægyptiske
Hulrelief (gr. Koilanaglyf), hvis Figurer
vel er udarbejdede i ganske lavt Basrelief, men
ligger i svage Fordybninger, hvis Omrids følger
Figurkonturerne. En anden Varietet, der f. Eks.
forekommer i romansk Kunst, karakteriseres
derved, at selve Figurerne følger en enkel,
plan Flade, parallel med og kun svagt hævet
fra Baggrunden, og at deres Detailler vises ved
fordybede Linier, ligesom i Billedstokke til
Træsnit (»Fladsnit« ell. »Sletrelief«).
C. A. J.
Relief er i Krigsbygningskunsten Betegnelsen
for et Værks Ildliniehøjde over det naturlige
Terrain (Byggeplanen) ell. over den ydre Gravs
Bund.
Sch. P.
Reliefbroderi kaldes Broderier, paa hvilke
en enkelt Del af Mønsteret for at blive særlig
fremtrædende er udklippet af et ell. andet Stof,
som derpaa er festoneret paa Broderiet langs
en Del af sin Kant. R. kan ogsaa udføres ved,
at der paa Stoffet fastklæbes Ornamenter e. l.
udklippede af tykt Stof ell. Pergament, som
derpaa sys over med Silke, Uldgarn ell.
Guldtraad. I Middelalderen anvendtes R. meget til
Udsmykning af Messeklæder og Alterduge. I
daglig Tale kaldes alt Broderi, paa hvilket hele
Mønsteret ell. enkelte Dele deraf er stærkt
ophøjede, for R.
R. H.
Reliefdrejning, Medailledrejning, mek.
Afkopiering af Medailler m. m. ved Hjælp af en
særegen Drejemaskine. Det Relief, der skal
afkopieres, anbringes i Maskinen, i denne findes
en Stift, der efterhaanden føres hen over de
forsk. Punkter af dets Overflade og staar i
Forbindelse med Drejestaalet, saa at dette udfører
tilsvarende Bevægelser og saaledes danner en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
