Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest / 1101 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Remingtongevær - Reminiscens - Reminiscere - Remiremont - remis - Remise - Remise - Remission - Remittent - remittere - remitterende Feber - Remmelæder - Remmen - Remmert, Martha - Remmesæl - Remolade - remonetisere - Remonstranter - Remonstration - Remont

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Remingtongevær [’ræmeŋtån-], et af de
først fremkomne Ragladegeværer til
Metalpatron, har Blokmekanisme (se
Haandskydevaaben, S. 585) og udmærker sig ved sin
simple Konstruktion, sin Styrke og
Haandterlighed og har derfor vundet en overordentlig
Udbredelse som Militærgevær. Det har saaledes
været i Brug i Mexiko, Guatemala, Uruguay,
Argentina, Ægypten, det asiatiske Tyrki,
Østrumelien, Grækenland og Spanien, blev 1867
indført i Danmark, Norge og Sverige og har i
over 20 Aar været Bevæbning for Liniehærene
og findes endnu i stort Antal som
Reservebeholdning ell, til Brug for Forstærknings- ell.
Landeværnsopbudene, ligesom det ogsaa er
alm. brugt i disse 3 Landes Skytteforeninger.
Mekanismen (se Fig.) bestaar af Bundstykket
b og Hanen h, der drejer sig henh. om de
solide Bolte B og A, Slagfjederen f, Aftrækkeren
a, Stangen t, hvilke alle er fæstede til og
sammenholdes af Laasestolen l, der er fastskruet
uden om Bagenden af Piben p, og som omfatter
Forskæftet F fortil og Kolben K bagtil. Af
Laasedele mærkes desuden Slagstiften S og en
Udtrækker, der griber fat i Patronkraven og
trækker det tomme Patronhylster ud, naar
Bundstykket efter affyret Skud aabnes. Figuren
viser Geværet ladt og færdigt til Skud med
spændt Hane h. Naar der trykkes paa
Aftrækkeren a, frigøres Hanen og slaar under
Paavirkning af Slagfjederen f ned paa Slagstiften
S, der tænder Krudtladningen. Naar Hanen er
slaaet ned i den paa Figuren med punkteret
Linie viste Stilling, hindrer den Bundstykket b
i at aabne sig og besørger saaledes Lukningen
af Geværet under Krudtets Eksplosion. R., der
opr. var indrettet til Randantændelse, er senere
blevet indrettet til Centralantændelse og
bruges som saadan mest i Skytteforeningerne; det
er ogsaa blevet indrettet til Skydning med
røgfrit Krudt og paa længere Afstande end efter
den opr. Konstruktion.
Remingtongeværmekanismen var meget velbygget til Brug med
Projektilkalibre omkr. 11 mm, ved hvilke der kun
udkræves et moderat Krudtgastryk (800—1000
Atmosfærer); derimod egner den sig mindre for
de moderne smaakalibrede Skarp (8 mm,
6,5 mm), der udkræver et langt stærkere
Gastryk (2500—3000 Atmosfærer), idet dette
foraarsager stærke Vibrationer, der paavirker
Skudsikkerheden og anstrenger Mekanismen.

Der er ogsaa konstrueret Karabiner og Pistoler
efter Remington’s System.
(E. P.). C. Q.

Remingtongevær.

Reminiscens (lat.), Erindring; Sted i et Digt
o. l., som Forfatteren uvilkaarlig (ad
Erindringens Vej) har taget fra et andet Digt o. l.

Reminiscere (lat.: »Kom i Hu!«), anden
Søndag i Fasten, benævnt efter Dagens
Introitus, Salme 25. 6.
A. Th. J.

Remiremont [r_ömir’må], By i det
nordøstlige Frankrig, Dept Vosges, ved Mosel og
Østbanen, SØ. f. Epinal, ligger malerisk ved Foden
af en befæstet Klippe Parmont (613 m). 11000
Indbyggere. R. har et forhenværende Kloster,
der grundlagdes 620 og er genopbygget efter
Branden 1871, desuden en Kirke fra 13. Aarh.,
Raadhus og Justitspalads. Den har Stenbrud,
Spinderier og Væverier for Bomuld, Tilvirkning
af Lærred, Kniplinger og Jernvarer; betydelig
Handel med Ost. Arrondissementet R. (4
Canton’er) har 89000 Indb.
(M. Kr.). E. St

remis [r_ö’mi] (fransk: tilbagesendt o. l.), i
Skakspil d. s. s. uafgjort; om r. i L’hombre
(s. d.).

Remise (fr.), Skur til Opbevaring af
Genstande (Vognremise). Se ogsaa næste Art.

Remise (Remisse, Rimesse), Beløb af
Penge ell. Værdipapirer, der sendes fra en
Plads til en anden.
(E. M.). J. Th.

Remission, Aftagen af Sygdomssymptomer
og Bedring i Tilstanden, især brugt om Feber.

Remittent, den Person, til hvem en Veksel
udstedes.
(E. M.). J. Th.

remittere (lat.), sende tilbage (f. Eks. uafsatte
Bøger fra Boghandleren til Forlæggeren). Se
ogsaa Remittent.

remitterende Feber, se Feber.

Remmelæder, se Læder, S. 213.

Remmen, Lille Bælt, en 3 km lang
Sandgrund, der ligger langs Baagø Østkyst i c. 1 1/2
km’s Afstand fra denne og adskilt fra
Landgrunden ved et smalt Løb med 12 m’s Dybde.
Paa R. er der 3 à 5 m Vand, afbrudt paa
enkelte Steder af dybere Vand. Paa Østsiden
falder Grunden pludselig af fra 6 til over 15 m
Vand. Sydøstenden af R. er afmærket.
G. F. H.

Remmert [’ræm_ərt], Martha, tysk
Pianistinde, f. 1854 i Grossschwein ved Glogau, Elev af
Tausig og Liszt, optraadte rundt om i Europa
(Kbhvn 1883), og nedsatte sig i Berlin, hvor hun
grundlagde et »Liszt-Akademi«.
S. L.

Remmesæl, se Sæler.

Remolade (fr. r_ömå’lad] (fr.) er en skarp
kold Sovs, bestaaende af Æggeblommer, Olie,
Sennep, Salt, Peber og Eddike. — R. verte
kaldes en Slags Mayonnaise, tilsat Sennep, Peber,
fint stødte Kapers, Kørvel, Pimpinelle og
Purløg.
R. H.

remonetisere, atter at benytte som Mønt,
Genindførelse af Sølvmøntfoden ell. Indførelse
af Dobbeltmøntfod medfører Sølvets
Remonetisering (smlg. demonetisere).
(E. M.). J. Th.

Remonstranter, d. s. s. Arminianere.

Remonstration (lat.), Modforestilling,
remonstrere, gøre Modforestillinger, vægre
sig ved.

Remont [re’mån’t ell. -’måŋ’t], ung
Militærhest, der endnu ikke er uddannet. Svarer
altsaa til »Rekrut« bl. Mandskabet.
O. P.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>