Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Arbjedsløn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Fortjenesten dog ikke i tilsvarende Grad, og
i Forhold til det udførte Arbejde bliver A.
mindre.
A. er i det foregaaende behandlet i al Alm.,
som om der eksisterede et ensartet Lønniveau.
Dette er imidlertid ingenlunde Tilfældet;
Lønnen er tværtimod højst forsk. saavel lokalt som
fagligt. Ganske vist foregaar der gennem
Vandringerne en vis Udjævning, men selv om dette
vel nok under Nutidens udviklede
Samfærdselsmidler betyder noget mere end tidligere, er
den skete Overflytning dog langtfra
tilstrækkelig til at udjævne de bestaaende lokale
Lønforskelligheder. Arbejderne er stærkt
stedbundne, alene som Følge af deres ringe
økonomiske Evne. Særlig gælder naturligvis dette
mellem de forsk. Lande; inden for samme
Lands Grænser er Arbejdskræfterne derimod
ret flydende, og Befolkningsforskydningen i
nyere Tid fra Land til By skyldes netop for en
meget væsentlig Del det højere Lønniveau i
Byerne. Ogsaa fagligt er der betydelig Forskel
paa A.’s Højde. Tilstrømningen til de forsk.
Beskæftigelser paavirkes af, om Arbejdet er let
ell. besværligt, behageligt ell. ubehageligt, og
ogsaa den forskellige Risiko for Liv og
Sundhed samt Arbejdsløshed øver Indflydelse
herpaa. Desuden vil naturligvis A. i de Fag, der
forudsætter en særlig Dygtighed, blive
forholdsvis høj, medens den for de Beskæftigelser,
hvor saa at sige enhver kan gøre Fyldest
(ikke-faglærte Arbejdere), vil blive særlig lav, fordi
Arbejdsudbudet er saa stort. Ogsaa
Kvindearbejdets knappe Betaling hidrører i det
væsentlige fra det alt for rigelige Arbejdsudbud,
der findes inden for de Fag, hvor Kvinder søger
deres Beskæftigelse. Derimod vil Kvinder, for
saa vidt de udfører samme Arbejde som Mænd,
ogsaa opnaa samme Betaling, da Arbejdsgiverne
ellers vilde se deres Interesse i at foretrække
Kvinder. Erkendelsen deraf vanskeliggøres ved,
at Kvinderne, selv om de arbejder i samme
Fag som Mændene, dog meget sjældent
udfører samme Arbejde.
Medens Lønniveauet rent teoretisk er bestemt
ved Arbejdets Produktivitet og Arbejdsudbudet,
kommer dog i Praksis ogsaa andre Forhold til
at øve Indflydelse. Forudsætningen for, at det
teoretiske Lønniveau ogsaa bliver det faktisk
gældende, er, at de to Parter (Arbejdsgivere og
Arbejdere) optræder under lige Vilkaar; er dette
ikke Tilfældet, vil Lønfastsættelsen falde ud til
Fordel for den stærkeste enten over ell. under
det Lønniveau, som svarer til de givne
økonomiske Forhold. I denne Henseende vil den
enkelte Arbejder imidlertid altid være den svage
Part. Han ved ingen rigtig Besked med, hvad
hans Arbejde, som Forholdene ligger, er værd,
og desuden vil Udsigten til slet ikke at faa
Arbejde svække hans Uvilje mod at arbejde
for en ringe Løn. Den Vare, han udbyder,
eksisterer kun, hvis den bliver solgt; han kan
ikke gemme den til bedre Tider, og hvis han
ikke faar den afhændet, betyder det Nød og
Elendighed for ham selv og hans Familie.
Desuden ved han, at han let kan erstattes, og
maa tilmed ofte regne med Konkurrence fra
en Reserve af Arbejdsløse, der er villige til at
arbejde for den lavest mulige Løn. Under disse
Forhold vil Arbejderne derfor let blive betalt
under den Løn, der svarer til deres
Grænseproduktivitet, medens de, hvor stor Knaphed
der end er paa Arbejdskraft, meget sjældent
vil blive betalt højere, da ingen Arbejdsgiver
vil betale mere, end Arbejdet er værd for ham.
I Tidens Løb har Arbejderne imidlertid søgt
at bøde paa denne deres underlegne Stilling
ved Sammenslutninger (Fagforeninger),
og dette har da ogsaa i høj Grad styrket deres
Indflydelse paa Lønfastsættelsen.
Fagforeningerne kan ikke blot, om de ellers har Styrke
dertil, drive Lønnen op i Højde med
Grænseproduktiviteten, men evner desuden til Dels at
paavirke selve denne gennem en Regulering af
Arbejdsudbudet (Indskrænkning i Tilgangen af
Lærlinge m. v.). Ja, Lønnen lader sig endogsaa
tvinge op over Grænseproduktiviteten, idet
Arbejdsgiverne af Hensyn til Forrentningen af
den i Bedriften fastgjorte Kapital foretrækker
at finde sig heri fremfor at risikere en
Arbejdsstandsning. Varigt lader dette sig dog ikke
gøre, medmindre Arbejdsgiverne kan skaffe
sig Erstatning gennem en Forhøjelse af
Varepriserne, og dette vil delvis gaa ud over
Arbejderne selv som Forbrugere. Er Konkurrence
til Hinder herfor, vil Bedrifterne derimod før
ell. senere blive nedlagte, og det endelige
Resultat saaledes alene blive mindre Beskæftigelse
for Arbejderne.
Efter at Arbejderne har organiseret sig i
Fagforeninger, har imidlertid ogsaa
Arbejdsgiverne sluttet sig sammen i
Arbejdsgiverforeninger, og dermed har
Lønaftalerne efterhaanden skiftet Karakter og er
i stort Omfang fra individuelle blevne
kollektive. Ikke blot Lønnen, men ogsaa andre Sider
af Arbejdsforholdet (Arbejdstid, Overarbejde
m. v.) fastsættes nu i stigende Grad ved
Overenskomst mellem Organisationerne (se
Arbejderoverenskomster), og hvis en saadan
ikke kan opnaas ad den fredelige Forhandlings
Vej, opstaar Lønkampe, hvor det almindeligste
Kampmiddel er Arbejdsstandsning,
Strejke fra Arbejdernes, Lockout fra
Arbejdsgivernes Side. Til Bilæggelse af de
saaledes opstaaede Stridigheder har der dernæst
udviklet sig faste Regler; disse er væsentlig
udviklede gennem Parternes eget Initiativ, men
styrkes dog i nyere Tid mere og mere gennem
Statens ordnende Indgriben (se
Arbejdsstridigheders Bilæggelse). Ved Siden
heraf genoplives i nyeste Tid ældre Tiders
officielle Indgriben til Regulering af Lønforholdene.
Ganske vist er det endnu kun sket i ringe
Omfang, men der er nogen Rimelighed for, at Bet.
heraf vil vokse. I den australske Stat
Victoria oprettedes 1896 Lønningsnævn til
Fastsættelse af Minimumslønnen i nogle
hjemmeindustrielle Fag, hvor Arbejderne ikke paa egen
Haand havde formaaet at opnaa nogenlunde
rimelige Vilkaar, og senere har man udvidet
dette til samtlige Fag. Ogsaa andre Steder i
Australien er man slaaet ind paa denne Vej,
og 1909 skete noget tilsvarende i England for
Hjemmeindustriens Vedkommende og gentoges
1912 for Kulindustrien. Og i flere andre Lande
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
