Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ares - Areschoug, Fredrik Vilhelm Kristian
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
hans højre Fod, men som ikke opr. har hørt til
Figuren. Kunststilen viser, at Statuen er en
Efterligning af et Værk fra Slutn. af 4. Aarh. f.
Kr, paavirket af Lysippos’ (s. d.) Skole. I de
pompejanske Vægmalerier er det elskende
Gudepar, A. og Afrodite, et hyppig fremstillet Emne;
den vilde Krigsguds egl. Væsen er lige saa lidt
udtrykt i dem som i den ludovisiske Statue. Fra
den romerske Kejsertid har man fl. Grupper,
som forestiller de samme to Guder; de er
opstaaet ved Forening af ældre Statuetyper, som
opr. intet havde at gøre med hinanden. (Smlg.
Art. Mars).
C. B.
Areschoug [↱a.rəsku.g], Fredrik Vilhelm
Kristian, sv. Botaniker (1830—1908). Student
i Lund 1847. Docent i Botanik smst. 1854,
1879—1898 Prof. A. foretog fl. videnskabelige Rejser
til Udlandet. Han studerede særlig de højere
Planters Anatomi samt Plantegeografi og har paa
forsk. Sprog udg. en stor Rk. videnskabelige
Værker, af hvilke skal nævnes »Skånes flora«
(1866, 2. Udg. 1881) og »Bidrag till den
skandinaviska vegetationens historia« (1866).
A. M. D.
Areschoug [↱a.rəsku.g], Johan Erhard,
sv. Algolog, f. 16. Septbr 1811 i Göteborg, d.
i Stockholm 7. Maj 1887. Han blev Student i
Lund 1829. Docent i Botanik 1839 og var
1859—76 Prof. ved Upsala Univ. Opr. var han
bestemt for Handelen, men kom i Stedet ind paa
den lærde Bane og fik Interesse for Algerne,
idet han i Lund studerede dem hos den Tids
berømteste Algolog, C. A. Agardh. Han
interesserede sig ikke alene for Algernes Systematik,
men endnu mere for deres anatomiske Bygning
og fysiologiske Ejendommeligheder. Han var en
dygtig Mikroskopiker og en skarp Iagttager,
og man kan gerne sige, at A. indførte Brugen af
Mikroskopet ved det botaniske Studium i
Upsala og saaledes dér grundlagde den nyere
Metode for botaniske Undersøgelser. Det var ikke
alene ved sine Skr og sin Undervisning, at han
bidrog til at skabe Interesse for Algologien, men
han spredte den ogsaa i vide Kredse ved
udmærkede og smukke Ekssikatværker (Samlinger
af tørrede Eksemplarer med trykte Navne og
Forklaringer), som han udgav. Ved sine
Lærebøger i Botanik, som udkom 1860 og 1863,
udøvede han ogsaa en ikke ringe Indflydelse, da
disse i sin Tid blev meget benyttede. Hans
vigtigste Skr er: Phyceæ Scandinavicæ marinæ
I, II i Acta reg. soc. scient. Ups. Bd 13, 14
(1847—50); Phyceæ novæ et minus cognitæ i Acta
Ups. Ser. 3, Bd 1 (1855); Observationes
phycologicæ P. I—V i Acta Ups. Ser. 3, Bd VI—XII
(1866—84).
(N. W.). C. H. O.
Arese, Francesco, Greve, ital. Statsmand,
f. 12. Aug. 1805 i Milano, d. 25. Maj 1881 i
Firenze, deltog 1831 i Mazzini’s Opstandsforsøg
og maatte derefter flygte til Dronning Hortense
i Arenenberg. Her blev han fortrolig Ven af
Prins Louis Napoleon og fulgte ham 1836 til
Nordamerika. Efter Amnestien 1838 vendte A.
tilbage til Milano, tog 1848 Del i Opstanden og
maatte derefter flygte til Sardinien, hvor han
1854 blev Senator (var 1874—76 en af Senatets
Næstformænd). Paa Cavour’s Vegne førte han
1854 de hemmelige Forhandlinger med Napoleon
III om Sardiniens Deltagelse i Krimkrigen og
1859 om Frankrigs passive Holdning over for
Udviklingen i Italien. Ligeledes afsluttede han
1864 Septemberkonventionen og udvirkede 1866
Kejserens Billigelse af Italiens Forbund med
Preussen.
E. E.
Aretaios fra Kappadocien, en berømt Læge,
der levede i Slutn. af 1. og Beg. af 2. Aarh.
e. Kr. i Rom ell. maaske snarere i Alexandria.
Han var Eklektiker, og hans Værker rager højt
op over alt andet paa den Tid. Næst
Hippokrates anses han for den bedste Iagttager i
Oldtiden, og han har givet naturtro Skildringer
af de akutte og kroniske Sygdommes Aarsager,
Symptomer og Behandling. Med Sygdommens
Beskrivelse følger anatomiske Demonstrationer
af det angrebne Organ. Særlig fremhæves hans
Beskrivelse af Svælgdifteri, af Tarmsaar,
Spedalskhed og Lamheder. Han erkendte
Hjernenervernes Krydsning. (Af disse fire Afsnit findes
Oversættelse hos Rasch »Udvalg af de ældste
medicinske Klassikeres Skr i Oversættelse«,
Kria 1887). Hovedvægten lagde han paa den
diætetiske Behandling, medens han brugte
forholdsvis faa Lægemidler. Han har efterladt to
Værker »om de akutte og kroniske Sygdommes
Arter og Tegn« og »om Behandlingen af akutte
og kroniske Sygdomme«, der er udgivne mange
Gange, hvoraf en latinsk Oversættelse (Venezia
1552), græske Udgaver (Paris 1554), af Wigan
(Oxford 1723 Fol., udmærket, men kun i 300
Eksemplarer), af Boerhaave (Leyden 1731, 1735),
af Ermerius (Utrecht 1847), af Adams (London
1856) o. fl. En tysk Oversættelse af Mann (Halle
1858). — Om hans kirurgiske Virksomhed vides
intet, et Skr., χειρουργίαι er gaaet tabt. (Litt:
Locher, »Aretaios von Kappadocien« med
Oversættelse [Zürich 1847]; Klose i »Janus«
1851 I, 105, 217).
G. N.
Aretas [ell. ↱a-], Navn paa fl. Konger i Riget
Nabatæa Ø. og S. f. Palæstina, En af dem var
samtidig med Herodes Antipas. Denne ægtede
en Datter af A., men forskød hende for at kunne
ægte Herodias. A. turde a. H. t. Romerne
foreløbig intet foretage sig mod Herodes; men
nogle Aar efter førte han, benyttende sig af den
syriske Statholder Vitellius’ Fraværelse, Krig
mod Herodes og besejrede ham fuldstændig.
Kejser Tiberius gav saa Vitellius Ordre til at
drage mod A.; men da Vitellius paa Marchen
mod A.’s Hovedstad Petra fik Efterretning om
Tiberius’ imidlertid indtrufne Død, standsede
han Felttoget. A. omtales 2. Kor. 11, 32 som
Hersker i Damaskus. Dette Herredømme maa
have været af kort Varighed under Caligula. A.
døde c. 40 e. Kr.
J. C. J.
Arete (gr. Ἀρετή), »Dyd« (tillige »Manddom«,
»Dygtighed«), personificeret som Gudinde, f. Eks.
i Sofisten Prodikos’ bekendte Fortælling om
»Herakles paa Skillevejen«; den unge Herakles ved
ikke, hvilken Vej han skal slaa ind paa for at
leve et lykkeligt Liv; han gaar ud paa et
ensomt Sted for at træffe sit Valg i Ro; to
Gudinder nærmer sig da, A. og Kakia (»Lasten«);
den sidste opregner alle Behageligheder ved et
mageligt og nydelsesrigt Liv, A. derimod
opfordrer ham til et bravt, retskaffent, arbejdsomt
Liv, som det eneste, der i Virkeligheden kan
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
