Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Arfak-Bjergene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
puniske Krig afværgede Romerne dens Frafald
ved at indtage den; senere befæstedes den af
Sulla’s Tilhængere; under Kejser Augustus
anlagdes der ved Siden af det gamle A. en
Militærkoloni, af hvilken det nyere A. opstod. I
Middelalderen var A. en Republik, som for det
meste stod paa Ghibellinernes Side og derfor
kom i Krig med Firenze, som slog A. i det
afgørende Slag ved Camaldino 11289. I 16. Aarh.
forenede Cosimo af Medici A. med Toscana.
Blandt de mange berømte Mænd, der er født i
A., nævnes Mæcenas, de to Digtere Petrarca og
Pietro Aretino, Guido af A., der opfandt
Noderne, samt Pave Julius II.
H. P. S.
Arfak-Bjergene, de endnu kun lidet bekendte
Bjerge, der opfylder Ny-Guineas nordvestlige
Halvø N. f. Macclure-Bugten, og (efter Beccari)
skal hæve sig til en Højde af 3000 m.
M. V.
Arfe [↱arfæ], sp. Kunstnerfamilie (Sølvsmede),
indvandret fra Tyskland. Den navnkundigste af
Slægten er Juan de A. y Villafañe, f.
1535 i Lyon, d. omtrent 1603 i Madrid, hvor
han var blevet ansat som Møntmester. Hans
Arbejder bestaar navnlig i Monstranser
(Custodias), saaledes i Avilas, Sevilas og
Burgos’ Domkirker; den i Sevilla er udført 1587
i rig Renaissancestil, dekoreret med en Mængde
Figurer og Ornamenter i Sølv, og saa tung,
at der maa 24 Mand til at bære den. For
Escorial udførte han Bronzestatuer. A. har
forfattet et Par Bøger ang. sin Kunst, nemlig
Quilatador de oro, plata y piedras (1585) og —
paa Vers — Varia conmensuración para la
escultura y arquitectura (s. A.). — Ogsaa Faderen
og Bedstefaderen var dygtige Kunstnere i samme
Retning, hvem en Række Custodias i spanske
Kirker skyldes; sidstnævnte, Enrique, var fra
Tyskland og nedsatte sig i Lyon omtr. 1506.
E. G.
Arfvedson [↱arvədson], Johan August,
sv. Kemiker (1792—1841), bekendt som Forf. af
fl. værdifulde Afhandlinger af kemisk og
mineral-analytisk Indhold samt ved sin Opdagelse
(1817) af Alkaliet Litium. Efter A. er Mineralet
Arfvedsonit opkaldt.
Arfvedsonit [arvəd-], se Amfibolgruppen.
Argala [↱ar-], se Storke.
Argali [↱ar-], se Faar.
Argamak [-↱mak], se Heste.
Argand [ar↱gã], Jean Robert, fr.
Matematiker (1768—1825), har skrevet: Essai sur une
manière de représenter les quantités
imaginaires dans les constructions géométriques (2.
Udg. ved Houël 1874). Smlg. Algebra.
Argandbrænder [ar↱gaη-, fr. -↱gã-],
Rundbrænder med Lufttilførsel baade til den indre
og til den ydre Del af Flammen, opfunden 1783
af Schweizeren Argand (se Lamper og
Kulgas).
R. T.
Argania Røm. et Schult., Slægt af
Sapotaceerne med en enkelt Art, A. Sideroxylon R. et
S., et rigtforgrenet Træ med tornede Grene,
lange og smalle Blade og nøgleformede
Blomsterstande. Det danner Skove i det sydvestlige
Marokko; man anvender baade det
overordentlig haarde Ved (Jerntræ) og Frøene, hvoraf
man fremstiller en Olie, som i Marokko træder
i St. f. Olivenolie og tillige tjener til Belysning.
A. M.
Argao, By paa Filippinerne, ligger paa
Østkysten af Øen Cebu ved Strædet, der skiller
Cebu fra den østligere liggende Bohol. (1905)
35448 Indb. A. har Overfart til Bohol.
Argas [↱ar-], se Blodmide.
Argeier [-↱gæ^i-] (Argiver), i Oldtiden
Beboerne af Byen Argos i Peloponnes og det
omliggende Landskab; hos Homer Fællesbetegnelse
for alle Grækere.
K. H.
Argelander, Friedrich Wilhelm August,
tysk Astronom, f. 22. Marts 1799 i Memel, d. 17.
Febr 1875 i Bonn. 1821 ansattes A. ved
Observatoriet i Königsberg og kom paa Bessel’s
Anbefaling 1823 til Åbo som Observator. Her
beskæftigede han sig fornemmelig med
Fiksstjerner, der har en stærk Egenbevægelse. Hans
Observationer er offentliggjorte i Observationes
astronomicæ in specula universitatis Fennicæ
factæ I—III (Helsingfors 1830—32) og
Resultaterne i den berømte Åbo Katalog DLX
stellarum fixarum positiones mediæ ineunte anno
1830 (Helsingfors 1835). I sit Arbejde Ȇber die
eigene Bewegung des Sonnensystems« (Skt
Petersborg 1837) paaviste han Rigtigheden af
Herschel’s Antagelse, at vort Solsystem bevæger sig
mod Stjernebilledet Herkules. Efter Åbos Brand
1827 blev Univ. og dets Samlinger flyttede til
Helsingfors, hvor A. 1828 blev Prof. i Astronomi
og Direktør for det ny Observatorium dersteds.
1837 blev A. kaldt til Bonn. Hans Arbejder i
Bonn er for største Delen samlede i
»Astronomische Beobachtungen auf der Sternwarte zu
Bonn«, 1—7, og omfatter fornemmelig
Zoneobservationer af den nordlige Himmel fra
45—80° Deklination, af den sydlige Himmel fra
15—31° Deklination samt en tilnærmet
Positionsbestemmelse af alle Stjerner paa den nordlige
Himmel og af den sydlige fra Ækvator til 2°
Deklination, hvilket Arbejde udførtes under A.’s.
Ledelse af Schönfeld og Krueger fra 1852—59
og indeholder over 300000 Stjerner. Desuden
indeholder det A.’s Observationer af
»foranderlige Stjerner«, hans Undersøgelse over
»Egenbevægelse hos 482 Stjerner« samt en Katalog
over mere end 33000 Stjerner. Af hans andre
Arbejder nævnes: Uranometria nova (Berlin
1843).
J. Fr. S.
Argemone L., Slægt af Valmuefam., en- ell..
toaarige Urter med blaalige, indskaarne og
oftest tornede Blade, hvide ell. gule, undertiden
tretallige Blomster og en aflang, børste- eller
torneklædt Kapsel med olierige Frø. 6 Arter.
A. mexicana L. med gul Mælkesaft stammer
ligesom de andre Arter fra det tropiske Amerika;
fra Meksiko er den indført til Europa, hvor
den kultiveres i botaniske Haver; ligesaa A.
grandiflora Sw.
A. M.
Enaarig Sommervækst er A. grandiflora Sw.
(Meksiko), 1 m høj med blaagrønt Løv og hvide
Blomster i Juli-Septbr. Anvendelig til solaabne
Blomsterbede og Rabatter, helst med let,
sandmuldet Jord. Frøet saas paa Blivestedet i
Marts-Apr., og de unge Planter udtyndes til
40—50 cm.
L. H.
Argens [d-ar↱зã], Jean Baptiste Boyer d’,
Marquis, fr. Filosof (1704—71), skulde opr. have
været Jurist, men foretrak allerede som ganske
ung den militære Løbebane. Han flygtede med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
