Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind II: Arbejderhaver—Benzol / 67 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Argentina

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

	Pes. Papir	Pes. Guld
Overført	90180000	87950000
Jernbaner	2000000	—
Post og Telegraf	16500000	—
Salg og Leje af Jord	7860000	—
Andre Indtægter	12220000	1331680
Indtægt	128760000	89281680
Udgift.
	Pes. Papir	Pes. Guld
Kongressen	5178583	—
Statsgæld	11769572	28528982
Indenrigsministeriet	45588047	—
Udenrigs- og Kirkeminist.	1952287	1380361
Finansministeriet	19703218	—
Rets- og Undervisningsm.	53079657	—
Krigsministeriet	29123262	—
Marineministeriet	28227400	—
Landbrugsministeriet	15291156	—
Offentlige Arbejder	8339760	—
Pensioner	12512000	—
Andre Udgifter	18000000	—
Udgift	248764942	29909343

Næringsveje. Langt den største Del af
A.’s Befolkning lever af Landbrug. I ældre Tid
bestod det argentinske Landbrug næsten
udelukkende i Kvægavl, og uhyre Hjorder af
halvvildt Kvæg færdedes i ubunden Frihed paa
Stepperne. Efterhaanden som Befolkningens Tal
er steget, er Kornavlen taget til i Bet. Ø. f.
64° v. L. trives Kornet overalt uden kunstig
Vanding; længere mod V. er kunstig Vanding i
Reglen nødvendig: dog findes paa
Østskraaningen af Andes, navnlig mod N., store
Strækninger, hvor Regnmængden er stor nok til
Kornavl uden Vanding. Kvægavlen er størst i de
østlige Provinser, hvor der baade holdes Faar
og Hornkvæg. I de tørre Provinser mod V.
holdes mest Faar. 1912 var 24,4 Mill. ha under
Dyrkning, deraf 6 Mill. ha med Hvede, 1,3 Mill.
ha med Hør, 0,7 Mill. ha med Havre. 1911
avledes af Hvede 3974520 metriske t, hvoraf
2285951 t udførtes. Af Hør produceredes 595252
t, og udførtes 415805 t. Af Havre produceredes
685542 t, og udførtes 511389 t. Betydelige
Arealer dyrkes med Foderstoffer, navnlig Lucerne.
Af Vigtighed er ligeledes Avlen af Majs,
Sukkerrør, Byg og Kartofler. Vinavlen drives især
i de vestlige Provinser. 1911 fandtes 67211754
Faar, 29116625 Stykker Hornkvæg, 7531376
Heste, 465037 Muldyr, 285088 Æsler, 3945754
Geder, 1403591 Svin. Mere end 70 % af
Faarene hører hjemme i Provinsen Buenos Aires.
Der indføres hvert Aar en Del Avlsdyr af gode
Racer. Der findes betydelige mineralske Skatte i
A., om end Bjergværksdriften endnu ikke er
særlig stor. Der brydes Guld, Sølv og Kobber i
Catamarca, Guld og Kobber i San Juan og La Rioja,
Kul og Petroleum i Mendoza og Jujuy. Andre
Steder findes Jern, Bly, Volfram, Vismut,
Kalciumborat, Salt. 1910 udførtes 296 t Kobber,
2116 t Kobbernnalm, 795 t Volframmalm.
Industrien er væsentlig knyttet til Landbruget.
1910 fandtes 330 Dampmøller, som forarbejdede
684672 t Mel, 8 Fryseværker for Kød og
endelig et stort Antal Mejerier. Desuden findes
to Bomuldsspinderier og 62 Væverier. 1911
forefaldt 102 Striker, af hvilke 7 havde et for
Arbejderne gunstigt, 3 et for Arbejderne delvis
gunstigt Udfald, medens Resten mislykkedes.
Indførslen fra Udlandet havde 1911 en Værdi
af 366,8 Mill. Pesos Guld, Udførslens Værdi var
325 Mill. Pesos Guld. De Lande, hvorfra den
største Del af Indførslen kommer, er England
(108,6 Mill. Pesos), Tyskland (85,9 Mill. Pesos),
Forenede Stater (52,4 Mill. Pesos), Frankrig
(38 Mill. Pesos), Italien (29,3 Mill. Pesos),
Belgien (19,5 Mill. Pesos), Spanien (11,3 Mill. Pesos).
Udførslen gaar til England (91,3 Mill. Pesos),
Tyskland (43,1 Mill. Pesos), Frankrig (39,7 Mill.
Pesos), Belgien (35,6 Mill. Pesos), Forenede
Stater (24,3 Mill. Pes.), Brasilien (17,9 Mill. Pes.),
Italien (13,6 Mill. Pes.). Der udføres Hvede (80,7 Mill.
Pesos), Uld (50,5 Mill. Pesos), Huder (44,1 Mill.
Pesos), Kød (43,4 Mill. Pesos), Hørfrø (33,6 Mill.
Pesos), Quebracho (11,9 Mill. Pesos), Fedt (11,8
Mill. Pesos), Havre (11,7 Mill. Pesos). Der
indføres Tekstilvarer, Jern, Lervarer, Metalvarer,
Bygningsmaterialer, Foderstoffer o. s. v. Det bør
bemærkes, at Majsudførslen 1911 kun beløb sig
til 2,8 Mill. Pesos, medens den i Alm. er lige saa
stor som Hvedeudførslen. Den argentinske
Handelsflaade bestaar af (1911) 269 Dampere med
91497 t og 749 Sejlskibe med 148302 t. Af
Jernbaner findes (1911) 31575 km, hvoraf 5360 km
Statsbaner. Der fandtes (1910) 2825 Posthuse.
Der ekspederedes i indenlandsk Tjeneste 795,1
Mill. Forsendelser, i udenlandsk Tjeneste 60,6
Mill. Forsendelser. Af Telegraflinier fandtes
61005 km med 161476 km Traad, 33400
Telefonstationer med 94300 km Traad.

Historie. A. opdagedes af den sp. Rigspilot
Juan Diaz de Solis, som var udsendt for at finde
Søvejen S. om Sydamerika. 1515 opdagede han
La Plata-Mundingen, men blev dræbt af
Indianerne paa et Strejftog i Land. 1527 sejlede
Rigspiloten Sebastiano Caboto op ad Parana og
anlagde et Fort, men maatte opgive
Kolonisationen. 1535 anlagdes Buenos Aires af Pedro
de Mendoza. Byen blev senere ødelagt af
Indianerne, men genopbyggedes 1580 af Juan de
Garay. Det Indre af A. erobredes fra Peru, og
først 1620 fik A. som Provinzia del rio de la
Plata sin egen Guvernør i Buenos Aires.
Kolonien led meget under et trykkende
Monopolsystem, som bevirkede en umaadelig
Smughandel, der dreves af Portugiserne fra den
nordlige Bred af Plata-Mundingen. 1776
fordrev imidlertid Spanierne Portugiserne fra
Landet N. f. Mundingen, og s. A. oprettedes et
Vicekongerige af La Plata-Landene, omfattende
A., Uruguay, Paraguay og Dele af Bolivia. A.’s
Løsrivelse fra Spanien foregik 1810. Vicekongen
afsattes, en provisorisk Junta overtog
Styrelsen og fordrev Spanierne. 1813 opløstes
Juntaen og en konstituerende Forsamling traadte
sammen. Da imidlertid sp. Tropper var landsatte
i Montevideo, valgte Folket i Buenos Aires
Antonio Posadas til Diktator og satte San Martin
i Spidsen for Hæren, Brown for Flaaden. I Maj
ødelagde Brown den sp. Flaade, og i Juni
fordrev San Martin Spanierne fra Montevideo,
hvorpaa han gik V. paa for at fordrive
Spanierne fra Chile og Peru. Imidlertid var indre
Stridigheder opstaaede, idet Landbefolkningen
ikke vilde finde sig i Hovedstadens

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>