Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ariel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
(1911) 198725 Indb. og deles i
Arrondissementerne Foix, Pamiers og Saint-Girons;
Hovedstaden er Foix. A. er for største Delen
bjergfuldt, den sydlige Del opfyldt af Pyrenæerne,
som med fl. Toppe (deriblandt Montcalm, 3080
m) naar op over Snegrænsen. N. f.
Hovedkæden løber to parallelle Kæder tværs gennem
Dept, fra SØ. til NV.; den sydligere, Montagne
de Tabe, naar i Tarbeson 2366 m, den nordlige,
Montagne de Plantaurel, er lavere (700 til 1000
m). Den nordlige Del af Dept er en alluvial
Lavslette, som vandes af A. og Hers, medens
den vestlige Del gennemstrømmes af Salat.
Klimaet er mildt imod N. og i de lavere Dale,
hvorimod Bjergene har et barskt Klima med
strenge Vintre. I Lavlandet mod N. drives et
betydeligt Agerbrug (Hvede, Majs, Kartofler),
og Vin dyrkes omkr. Pamiers. De udmærkede
Græsgange i Bjergene udnyttes til Kvægavl
(Faar, Hornkvæg, Geder); men desværre
bidrager dette til at ødelægge Vegetationen i
Højbjergene. Skoven, der tidligere dækkede en stor
Del af Dept, er ligeledes ved Misbrug stærkt
reduceret, saa at den nu ikke engang kan
forsyne Dept med Tømmer og Brændsel. Som
Følge heraf bortskyller Bjergstrømmene mere
og mere de løse Jordlag fra Klippegrunden.
Vildtet skal endnu være ganske talrigt mod S.;
her findes endog Vildsvin og Bjørne.
Bjergværksdriften er betydelig og frembringer især
Jern, men desuden Bly, Kobber, Mangan, Gips,
Marmor og Bygningssten. Varme Mineralkilder
findes fl. St., især ved Ax og Ussat.
Jernindustrien er meget anselig, og desuden findes
mange Papirfabrikker og Klædevæverier; de
vigtigste Industribyer er Pamiers og St Girons.
G. Ht.
Ariel betegner Ez. 43, 15 og Jes. 29, 1—8
Altret (egl. Arne), sidstn. Sted som Betegnelse
for Jerusalem. I de senere Jøders Dæmonologi
er A. Navn paa en Vandaand. I Shakespeares
»Stormen« er det Navnet paa en Luftaand og
er herfra gaaet over i Goethes Faust II. Denne
har intet andet end Navnet fælles med hin.
(V. O.). J. P.
Ariel [↱a´-], se Peberfugle.
Arienzo [a↱riæntso], By i Syditalien, Prov.
Caserta, ligger 30 km NØ. f. Neapel. (1901)
3000 Indb., der driver Vin-, Frugt- og Olivenavl.
I Nærheden af Byen ligger de fra Romernes og
Samnitternes Krig bekendte Caudinske
Passer, Furculae Caudinae.
Arier [↱a´-] (Sanskrit ārya, »ædel«) er en
Fællesbetegnelse for de to østligste Folkeklasser,
hvis Sprog hører til den indoeuropæiske
Sprogæt, nemlig Iranierne i Iran og
Hovedmassen af Inderne i Nordindien, der i Modsætning
til de øvrige indiske Folkestammer (Dravider
o. s. v.) ogsaa særlig benævnes Indo-Arier;
men Navnet A. har ogsaa ofte været brugt i
videre Forstand om alle Folk af indoeuropæisk
Race og »ariske Sprog« som Betegnelse for
indoeuropæiske (s. d.) Sprog i Alm. De
to Folkeklasser Iranier og Indo-Arier, staar
aabenbart adskillig nærmere hinanden, end de
staar over for de øvrige indoeuropæiske Folk,
hvilket fremgaar af den store Overensstemmelse
i Sprog og Religion og de talrige Spor af fælles
Udvikling, som man kan slutte sig til af den
ældste iraniske og indiske Litteratur. A. har
sandsynligvis allerede 2000 Aar f. Kr. haft
deres Boliger i det indre Asien, og de nyere
Fund af Kileskrifter i Lilleasien viser os, at
de allerede i Beg. af 2. Aartusind f. Kr. er
begyndt at trænge frem mod Sydvest mod
Eufrat- og Tigris-Landene, og allerede omkr. 15. Aarh.
kan man konstatere ariske Herskere i
Mitani-Riget og senere sydligere i Syrien. Det er
betegnende, at man blandt Mitanis Guder møder
Navne som Mitra, Varuna og Indra, der alle
viser hen til den ariske Fælles-Kultur.
Samtidig har A.’s Hovedmasse haft sit Tilhold i
Armenien og Medien, hvor de omtr. ved Beg.
af 1. Aartusind f. Kr. samlede sig om
Zarathustras Religion og dannede det mediske Rige,
der fortsattes af det persiske. En Spaltning af
A. i de to Grupper, Iranier og Indo-Arier,
maa vel imidlertid være foregaaet, men hertil
har vi ingen historiske Kilder; med temmelig
stor Sikkerhed kan man dog drage den Slutn.,
at Aarsagen til Spaltningen har været
Religionen, der udviklede sig i to modsatte Retninger
og hos Inderne endte med Brahmanismen og
hos Iranierne med Mazdeismen (jfr Martin
P. Nilsson, »Ariernas första uppträdande i
främre Asien« [Ymer 1911]).
D. A.
Aries [↱a´-] (lat.), 1) (astron.), se Vædderen.
2) Hos Romerne var A. Benævnelse paa en
Krigsmaskine (Murbrækker, Stormbuk) til
at hugge Breche i en belejret Bys Mur; den
bestod af en fortil med et Vædderhoved
forsynet Bjælke paa 20—60 m’s Længde. Den
holdtes svævende ved Hjælp af et Stillads og var
til Beskyttelse for Mandskabet overdækket med
et Tag (testudo); hele Maskinen kunde skydes
frem paa Hjul.
K. H.
Ariette, Diminutivform af Arie, hvorfra den
adskiller sig derved, at den ikke har nogen
anden Del, ligesom den overhovedet er enklere
og kortere i hele sin Bygning.
S. L.
Arietzonen, en Underafdeling af Lias,
Juraformationens ældste Etage. A. har Navn efter
Ammonitslægten Arietites og findes f. Eks.
i Skaane.
J. P. R.
Arilds fiskläge [↱a-], eller Arildsläge
(Arildsleje), et af de mange smaa Fiskerlejer
ved Kullens Fod i Sverige, Malmøhus Len. Det
meget smukt liggende A., som hører ind under
det Gyllenstjernska Fideikommis Krapperup, er
bekendt for de efterspurgte Kullens Sild.
Arildstid [↱a.-], se Alderstid.
Ari Marsson [↱a-], isl. Høvding i den sidste
Halvdel af 10. Aarh. Han boede paa den
bekendte Gaard »Reykhólar« paa Vestlandet (i
Barðastrandasyssel) og blev Stamfader til
Reyknesingernes Slægt. Omtr. 983 forlod han Island
og vilde rejse udenlands, men vendte aldrig
tilbage. Snart dannedes Sagn om ham, at han
var kastet ud af Kurs til
Hvítramannaland, et ukendt Land i Vesten.
B. Th. M.
Arimasperne, ifølge gamle græske
Fortællinger, der hos Herodot gengives efter
Mirakelmanden Aristeas’ Digt, et sagnagtigt, barbarisk
Folkefærd af lutter enøjede Mennesker, som
boede langt mod N. og ranede Guld fra
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
