Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Arrest
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
og at de desuagtet af Skyldneren i Strid med A.
foretagne Handlinger, foruden at drage Straf
efter sig, blive ugyldige over for
Arrestrekvirenten, saaledes at de ikke kan forhindre ham
i efter Dom at lade foretage Eksekution. A. vil
efter det udviklede hyppigst blive foretagen før
Dom; men ogsaa, efter at Dom er falden, kan
en Kreditor have Interesse af at lade iværksætte
A., f. Eks. naar Eksekutionsfristen (s. d.) endnu
ikke er udløbet, eller Dommen appelleres,
hvorved foreløbig Adgangen til at gøre Eksekution
afskæres. Reglerne om civil A. findes for
Danmarks Vedkommende i D. L. 1—21, hvis
Bestemmelser dog er blevne betydelig modificerede
ved Praksis, samt i Konkurslovens §§ 163—65;
for Norges Vedkommende i N. L. 1—19 samt
Konkurslovens §§ 33—35 og L. af 3. Juni 1874.
A. udføres i Kbhvn af Kongens Foged, ellers
af den alm. Underretsbetjent. Som Betingelse
for dens Iværksættelse kræves nu ifølge Praksis
kun, at man har en ikke tilstrækkelig sikret,
forfalden Fordring; derimod udfordres det ikke
længere som i nogle Tilfælde efter Lovbogen,
at Debitors Adfærd godtgøres virkelig at sætte
Kreditors Ret i Fare. Ej heller kræves der i
og for sig Bevis for Fordringen — dette vil jo
ikke altid i Øjeblikket haves ved Haanden —,
blot at Fordringen ikke aabenbart er ugyldig.
Men til Betryggelse for Arrestatus — den,
imod hvem A. iværksættes — maa
Arrestimpetranten eller
Arrestrekvirenten — den, der begærer ell. iværksætter A. —
som Regel først hos Fogden stille reel Sikkerhed
for al den Skade og Kreditspilde, der paaføres
Arrestatus, og som han maa erstatte
sidstnævnte, dersom A. senere befindes ulovlig
foretagen. Endvidere er det i Arrestati Interesse
paabudt Arrestrekvirenten straks efter A. at
søge dens Lovlighed afgjort under en ved den
alm. Ret anlagt
Arrestforfølgningssag (s. d.). Og endelig kan Arrestatus altid
ved at stille reel Sikkerhed afværge A.
A. kan iværksættes saavel paa Gods som paa
Person. Hvad A. paa Gods — det alm.
Tilfælde — angaar, da kan A. naturlig kun gøres
i Ting, i hvilke der ogsaa kan gøres Eksekution,
da det ved A. jo kun er Meningen at sikre en
senere Eksekution. Ting, der er fritagne for
Eksekution (s. d.), kan altsaa heller ikke
belægges med A. Endvidere kan A. ikke længere
gøres i mere, end der kræves til Fyldestgørelse
af Kreditors Krav. Ligesom ved Eksekution er
ved A. Skyldneren efter Konkurslovens § 167
pligtig til paa Forlangende at opgive, hvad han ejer
til Dækning af Fordringen, og kan i
Vægringstilfælde hensættes i simpelt Fængsel, ligesom
Fogden ogsaa her kan lade hans Værelser og
Gemmer saavel som hans Person visitere. Paa
den anden Side har Skyldneren ogsaa under
A. efter Konkurslovens § 160 Ret til at udtage
visse nødvendige Genstande til et Beløb af 20 Kr.
eller, hvis han er Familieforsørger, 60 Kr. I
øvrigt sættes Arrestatus i Reglen ikke ud af
Besiddelsen af sine Ting, A. maa ikke gøre større
Skaar i hans Ret end nødvendigt; kun saadanne
Genstande, der let kan forkommes, som Penge
ell. Juveler, kan tages i Forvaring af Fogden.
Naar da A. er dekreteret, hvorved det tillige
betydes Arrestatus, at han under Strafansvar
ikke maa afhænde, pantsætte ell. forflytte det
arresterede Gods, viser dens Virkning sig dels i,
at svigagtig Overtrædelse af Forbudet anses
som Bedrageri og rammes af betydelig Straf
efter Strfl.’s § 253 (og Frygten for denne Straf
vil alene normalt sikre Arrestbaandets
Haandhævelse), dels i at Arrestrekvirenten trods
Skyldnerens mulige Dispositioner over det arresterede
beholder Adgang til i sin Tid at gøre Eksekution
deri, forudsat blot, at A. tillige behørig er bragt
til Trediemands Kundskab ved Tinglæsning ved
Debitors ell. den arrestbelagte Ejendoms
Værneting, ved Paategning paa de arresterede
Gældsbreve m. m. A. beskytter altsaa mod Skyldnerens
frivillige Afhændelse; derimod giver den ikke
Panteret og forhindrer ikke en anden Kreditor
fra at gøre Eksekution i det arresterede, ligesom
den bortfalder, naar Arrestati Bo kommer under
Konkurs, ell. hans Dødsbo tages under offentlig
Behandling, jfr Konkursl.’s § 10 og Skiftel.’s § 35.
A. paa Person, der sker ved Personens
Hensættelse i Gældsfængsel, kunde efter den
tidligere Lovgivning finde Sted, saa snart
Godset viste sig utilstrækkeligt til at dække
Kreditors Fordring, ja, hvor A. iværksattes efter
Veksler ell. Vekselobligationer endog uden
Hensyn til, om tilstrækkeligt Gods forefandtes. Ved
Konkursl.’s §§ 163—65 er der nu sket betydelige
Indskrænkninger heri. Foruden nemlig at A.
paa Person kan paalægges, hvor der handles om
en Forpligtelse til at foretage en Handling, og
hvor derfor endnu ifølge Konkursl.’s § 162
Gældsfængsel efter Dom kan anvendes (se
Gældsfængsel), kan i øvrigt A. paa
Person kun iværksættes over for Personer, der staar
i Begreb med at forlade Landet for bestandig ell.
paa ubestemt Tid, i Anledning af Fordringer,
hvorfor de efter Lovgivningens alm. Regler kan
sagsøges ved danske Retter, jfr. nu Lov 18.
Decbr 1897; og denne A. bortfalder dernæst
igen, saa snart Arrestrekvirenten har opnaaet
Eksekutionsfundament ell. Skyldnerens Bo her
i Landet tages under Konkursbehandling.
Herved har de ældre Bestemmelser, hvorved
Arrestfrihed tilsikres forsk. Slags Personer —
Rigsdagsmænd, der efter Grl.’s § 57, saa længe
Rigsdagen er samlet, ikke uden deres Tings
Samtykke maa hæftes for Gæld; den, der er udsendt
i kongeligt Ærinde; det kgl. Teaters
Skuespillere, Sangere og Dansere; Officerer og
Underofficerer i virkelig Krigstjeneste samt Styrmænd
og Baadsmænd, naar Skibet ligger klart til at
sejle — i det væsentlige tabt deres praktiske
Bet, skønt de endnu gælder. A. paa Person kan
dernæst ikke ske for et mindre Beløb end 100
Kr. og kan ikke vare længere end en vis Tid i
Forhold til Fordringens Størrelse og aldrig over
3 Aar. De med Fængslingen forbundne
Omkostninger er Skyldneren ikke pligtig at erstatte;
men han slipper heller ikke ved at udstaa en
slig A. for at svare til Gælden (se i øvrigt
Gældsfængsel). En gjort A. kan senere
blive at hæve, f. Eks. naar Fordringen betales,
ell. naar A. ikke i rette Tid forfølges, ell.
Underholdsbidrag ikke forud erlægges til den
personlig arresterede o. s. v., og disse Ophørsgrunde
kan atter snart gøres gældende under
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
