- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind II: Arbejderhaver—Benzol /
166

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Artilleri

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

optoges efter at være opdragne af Bøssemestrene.
Artilleritaktik var der ikke Tale om.
Skytset fordeltes enkeltvis over hele Slaglinien.
I Tilfælde af Krig anskaffede man saa mange
Kanoner, man kunde, og tog de fornødne
indenlandske ell. fremmede Bøssemestre i
Tjeneste.

Det 16. Aarh. karakteriseres ved
Indførelsen af tekniske Forbedringer ved Materiellet;
saaledes tilvirkes Krudtet fabriksmæssig og
anvendes i kornet Form, Kalibrene og
Dimensionerne formindskes, Kanonen forsynes med
Tappe, med hvilke den hvilede paa sit Underlag,
og Formen af Kanonen blev i Hovedsagen, som
den har holdt sig til de nyeste Tider. Støbte
Metalkanoner blev alm., medens Kanonerne
tidligere var af Smedejern; de benævnedes
Kartover og Slanger og var forsynede med en
Mængde Ornamenter og Forsiringer. Hvad
Underlagene, Affutagerne, angaar, da
indførtes til Feltbrug Lavetter, til Skibs- og
Fæstningsbrug Raperter.

Det 17. og den første Halvdel af
18. Aarh.
betegnes navnlig ved Ordningen af
Materiellet m. H. t. Taktikkens Fordringer, og
det var her navnlig Gustaf Adolf, der var
Foregangsmanden, idet han indførte meget let Skyts,
de saakaldte Regimentskanoner, der
kunde flyttes og bevæges under Slaget, ligesom
han af sit Artilleri udskilte de lettere Pjecer,
og anvendte dem som bevægeligt Artilleri. Som
Projektil begynder den hule med en
Sprængladning fyldte Kugle, Granaten, at vinde
Indgang og afløse den massive Kugle. I 18.
Aarh. begynder man at støbe Kanonerne
massive og derpaa bore Løbet ud, medens man
tidligere støbte dem over en Kernestang, der
pilledes ud, naar Kanonerne var afkølede. Det
teoretiske Kendskab
til Skydningen
udviklede sig, idet Galilei fremsætter Lovene for
Faldet, hvorved man lærer, at Projektilets Bane
i lufttomt Rum er en Parabel, og Newton
fremsætter sine Love for Luftmodstanden.

Fra Midten af 18. til Midten af 19.
Aarh.
forbedredes Artilleriet baade i tek. og
i taktisk Henseende. I tek. Henseende var det
navnlig den fr. Artilleriofficer Gribeauval og
Englænderen Congreve, der indførte
Forbedringer som Stilleskruen, Opsatsen, høje Hjul paa
Feltaffutagerne, Jernaksler, Tappeskiver,
Fænghulstapper, Slædeaffutagen, Bloklavetten,
Prodsring og Prodskrog m. m., ligesom Kanonernes
Længde og Vægt reduceredes betydeligt; i taktisk
Henseende var det Frederik II af Preussen og
Napoleon, der ved Fremme af Bevægeligheden,
Indførelsen af ridende Artilleri samt ved
Organisationen og Brugen førte Artilleriet frem til
et ukendt Højdepunkt. I Danmark indførtes 1834
Jernskytssystemet af 1834, der
skyldtes General Fibiger og maa anses for et af de
smukkeste og mest ensartede Systemer, der
fandtes.

Udviklingen af Artilleriet fra
Midten af 19. Aarh.
er navnlig
karakteriseret ved Indførelsen af riflede Kanoner, af
Bagladekanoner og af hurtigskydende Kanoner.
I Feltartilleriet gik man efter den
fr.-tyske Krig 1870 de fleste Steder over til riflede
Bagladekanoner, ligesom man overalt tilstræbte
en Forbedring af Feltartilleriet. Dette
opnaaede man ved at gaa til større Ladninger og
tungere Projektiler for at bringe Ildvirkningen
ud paa lange Afstande, hvad der atter
medførte, at saavel Kanoner som Affutager maatte
gøres stærkere (Staal ell. Staalbronze til
Kanonerne, Smedejern ell. Staal til Affutagerne).
Projektilerne forbedredes ved Indførelsen af de
saakaldte dobbeltvæggede Granater,
Ringgranater og Segmentgranater, der sprængtes i et
meget stort Antal Stykker, ligesom
Granatkardæsker fandt større og større Anvendelse.
I de senere Aar har man i Feltartilleriet indført
kort Skyts (12 cm Haubitser og 15 cm Morterer),
der kan skyde i krumme Baner, ligesom man
har indført en hurtigskydende Kanon, hvor man
har opnaaet en meget stor Skudhastighed, dels
ved Anvendelsen af hensigtsmæssige
Mekanismer, dels ved Anvendelsen af Enhedspatron
(hvor Projektil og Ladning er forenede) og dels
ved at hindre Affutagens Tilbageløb efter
Skuddet. Endelig er man gaaet over til at anvende
røgfrit Krudt som Ladning, ligesom man har
indført Brisantgranater, fyldte med meget stærkt
eksploderende Sprængstoffer. For Fæstnings-
og Belejringsartilleriet
førte navnlig
de ved de mange Belejringer i Krigen 1870—71
indhøstede Erfaringer til den Anskuelse, at man
maatte have lange Kanoner, der skulde have
store Ladninger, og hvormed man kunde opnaa
betydelige Afstande, stor Anslagskraft og en
fortrinlig Skudsikkerhed, korte Kanoner ell.
Haubitser, bestemte til indirekte Skydning og
Skydning i krumme Baner, samt Morterer til
Skydning i meget krumme Baner og bestemte til at
ødelægge overdækkede Rum. Desuden maa
Fæstningsartilleriet omfatte Mitrailleuser,
hurtigskydende Kanoner ell. Revolverkanoner, bestemte
til at virke mod voldsomt Angreb og til Brug
ved Flankering af Gravene. Alle Steder er man
gaaet til Bagladning. Af Ammunition bruger
man Granater, Granatkardæsker og Kardæsker;
i den senere Tid anvender man meget lange
Granater, der kan rumme en stor
Sprængladning, ligesom man som Sprængladning
anvender stærkt eksploderende Stoffer
(Brisantgranater). Affutagerne til Kanonerne er næsten
altid høje Lavetter, hvorved Skytset løftes saa
højt op, at det kan skyde ud over Brystværnene,
og hvorved der kan skaffes bedre Dækning for
Mandskabet. I Fæstningsartilleriet anvendes i
den senere Tid en Mængde særlige
Affutagekonstruktioner. Ved Kyst- og
Marineartilleriet
var det Kampen mod Pansret, der tvang
Artilleriet fremad. Man søgte navnlig at forøge
Evnen til at gennembryde Pansret ved at
forøge Kalibret (40—45 cm), ved at gøre
Kanonerne meget lange (40—50 Kalibre) samt ved at
anvende store Ladninger og meget tunge
Projektiler af meget stærkt Materiale (Staal). Man
har i de senere Aar tillagt Brugen af Morterer
og Haubitser stor Vægt, idet disse kan virke
mod Skibenes Dæk, der er et meget saarbart
Sted. Det Krudt, der anvendtes tidligere,
fremkaldte en meget stor Anstrengelse af de
kolossale Kanoner, man efterhaanden kom til, fordi
det var for hurtigbrændende; man maatte

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:47:37 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/2/0176.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free