Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Artiskok (Cynara L.), Slægt af Kurvblom-strede (Tidsel-Gruppen) - Artist (fr.), Kunstner - Artium, examen artium (jfr artes liberales), Studentereksamen - artium liberalium magister, se Magister - Artocarpus Forst., Slægt af Morbærfam
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Sommer i Septbr kunne give brugelige Kurve.
Af ældre Planter kan man faa brugeligt
Produkt fra Beg. af Aug. indtil Septbr. Man bør
(navnlig paa det yngste Sæt Planter) udtynde
Kurvene saaledes, at hvert Sideskud kun
kommer til at bære 2—3, da disse ellers let bliver
for smaa. Naar de sidst udviklede Kurve
afskæres, og et Stykke Stængel følger med, kan
de holde sig friske i 2—3 Uger, opbevarede i
Ishus. Om Efteraaret, naar Nattefrosten
begynder, afskæres alle Blomsterstængler tæt ved
Jorden, og alle visne Blade fjernes. En Dag, naar
Bladene er fuldkommen tørre, bindes Toppen
lidt sammen, og et Dække af Blade og Tang
anbringes uden om hver Plante. Om Foraaret
fjernes Dækket, udgaaede Planter erstattes med
ny, og Jorden stikkes om imellem Planterne
efter at være gødet. Naar man sørger for rigelig
Gødningstilførsel, kan Planterne blive staaende
paa samme Jordstykke i en lang Aarrække. Af
Varieteter kan anbefales »Rundhovedet A.« og
»den grønne Laon’er A.«.
L. H.
Artist (fr.), Kunstner; i de germanske Lande
navnlig Betegnelse for Kunstnere ved
Variététeatre og Cirkus, i Frankrig derimod tillige for
højere sceniske Kunstnere, artistisk,
kunstnerisk, Kunst angaaende.
Artium [↱ar-], examen artium (jfr artes
liberales), Studentereksamen, aflagdes tidligere
i Danmark som Adgangseksamen ved Univ., men
blev 1850 henlagt til de lærde Skoler og de
private Skoler, der fik Bemyndigelse dertil,
medens dog de uden for Skolerne privat
forberedte, Privatisterne, kunde faa den ved Univ.
Ved L. af 1. Apr. 1871 faldt dette bort, og ogsaa
Privatisterne blev henviste til at tage Eksamen
ved Skolerne. Da Undervisningen i de lærde
Skoler ved den i samme Lov givne Hovedreform
for de to øverste Klassers Vedk. blev delt i to
Grene: en overvejende sproglig-hist. og en
overvejende mat.-naturvidenskabelig,
fremtraadte Studentereksamen i to dertil
svarende Former. Men denne Ordning ændredes
atter ved »Lov om højere Almenskoler af 24.
Apr. 1903«, ved hvilken der oprettedes et
treaarigt Gymnasium med tre Retninger: den
klassisk-sproglige, den nysproglige og den
mat.-naturvidenskabelige, og Studentereksamen
fremtræder saaledes nu i tre Former. De giver alle
Adgang til Universitetsstudierne, dog kræves der
af de mat.-naturvidenskabelige og nysproglige
Studenter visse Tillægsprøver i de gamle Sprog
for det jur. og det teol. Studiums Vedk. Den
mat.-naturvidenskabelige Studentereksamen
giver tillige Adgang til polyteknisk Læreanstalt.
Cl. W.
artium liberalium magister, se Magister.
Artocarpus Forst., Slægt af Morbærfam.,
mælkesaftførende Træer med store, læderagtige,
hele, fjerlappede ell. delte Blade, spredte og
forsynede med Akselblade; ofte er disse
sammenvoksede til en stor, kræmmerhusformet Skede,
der slutter op om Bladets Dele og senere
efterlader et ringformet Ar. Enbo; de hanlige
Blomsterstande er raklelignende, deres Blomster har
et to—fire-talligt Bloster og en enkelt ret
Støvdrager; de hunlige Stande er korte Kolber, i
hvilke de rørformede Blomster er nedsænkede,
foroven forsynede med en lille Munding; ved
Modenheden forenes de kødfulde Bloster- og
Højblade med Aksen og vokser ud til en stor,
kuglerund ell. noget aflang, kødet og vortet
Frugtstand, som ofte — hos visse
Kulturvarieteter — ganske mangler »Frø«. 40 Arter, hvis
Udbredelse gaar fra Ceylon over Øerne i det
ind. Archipel til Kina. A. incisa Forst.
(Brødfrugttræet, se Fig.) er et stort, 12—18 m
højt Træ med fjerlappede Blade, hvis Afsnit er
langt tilspidsede; det bærer c. 40 cm lange og
24 cm tykke »Frugter«, som før Modenheden
indeholder et hvidt, melet Stof, der betinger
deres overordentlig store Bet. som
Næringsmiddel. Brødfrugttræet har opr. hjemme paa
Sunda-Øerne, men er for længst udbredt over
alle tropiske Egne i talrige Varieteter.
Frugterne nydes raa ell. bagte og nedsyltes for de
tre Maaneder (fra Aug. til Beg. af Novbr), da
Træet ikke bærer Frugter; man regner i Alm.,
at Frugterne af 2—3 Træer er tilstrækkelige til
et Menneskes Ernæring et Aar igennem. De
anvendes paa visse Steder til Fremstilling af
Stivelse. Frøene af nogle Varieteter, hos hvilke
de har bevaret deres naturlige Størrelse, spises
ogsaa ristede. Stammen giver godt Gavntræ, og
Basten af de unge Træer bruges til Tøjvævning;
af Mælkesaften faas Fuglelim. A. integrifolia
 |
| Artocarpus incisa. Blomster (til højre: Hanblomsterstand; til venstre: Hunblomsterstand) og moden Frugt. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
