Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Asbjørnsen, Peter Christian, norsk Forfatter (1812-1885)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
de afsøge Landets forsk. Egne for at hente deres
Materiale. Men de fortsatte ufortrødent hver
paa sin Kant. Under Arbejdet mødte ny
Vanskeligheder. I Masser dukkede Varianterne op.
Hvorledes lød saa det opr. Eventyr? Hvad var
tilfældige ell. vilkaarlige lokale Tilsætninger,
Udeladelser ell. Forvanskninger? Tusinder af
Spørgsmaal meldte sig. Materialet maatte sigtes,
Slaggerne udrenses, Stoffet bearbejdes under
Sammenligning med hjemlig og fremmed. Det
var en hel ny Videnskab, de optog til
Granskning og indførte i Norge. Dette tog Tid. Først
1842 kunde de udsende det første Hæfte af deres
senere saa berømte »Norske Folkeeventyr«, hvis
I Bd forelaa afsluttet i 3 smaa Hæfter det flg.
Aar, og af hvis II Bd der udkom et Hæfte 1844.
Men dermed standsede denne Udgave, som for
øvrigt straks blev udsolgt. Det fuldstændige
Værk udkom derimod 1852 som »anden forøgede
Udgave«, denne var forsynet med en
videnskabelig Indledning væsentlig af komparativ
folkloristisk Indhold (skrevet af Moe).
Den saaledes i og for sig afsluttede Samling
er i sit Slags et klassisk Værk. Til at begynde
med følte baade Almenhed og Kritik sig usikre
lige over for denne ny Litteraturart.
Fortællemaade og Sprogtone virkede næsten
revolutionært. Men snart brød Beundringen og
Anerkendelsen igennem, hjemme som ude, og ikke mindst
fra Videnskabsmændenes Side, bl. a. fra selve
Brødrene Grimm. Det blev indlysende, at
Nationen i Eventyrsamlingen havde faaet et af de
mærkeligste og værdifuldeste Dokumenter i det
norske Bogrige. Her brød for første Gang
Folkets Aand og Lune i sin fulde og umiddelbare
Egenartethed ind i norsk Aandsliv. Her
forelaa de gl. Overleveringer, trofast bevarede i de
bortgemte Dale, saaledes som de var fostrede af
Folkets poetiske Trang og udsmykkede af dets
frodige Fantasi. De betegnede en næsten
pludselig Virkeliggørelse af den nationale Romantiks
Drømme; som intet andet litterært Fænomen
gav de Tidens Trang til Natursværmeri,
Folkelighed og national Selvfordybelse Næring og
Styrke. Men Folkeeventyrene fik epokegørende
Bet. ikke blot ved deres Indhold. Ikke mindre
revolutionerende virkede de ved deres ydre
Form, ved deres Stil og deres Sprogtone. Det
var vistnok ikke første Gang, at norske
Forfattere i den, endnu væsentlig danske Skriftform
optog helnorske Ord og Vendinger (se herom
Didrik Arup Seip: »Norskhet i sproget hos
Wergeland og hans samtid«, Kria 1914), men
dette var sket nærmest som spredte og ujævne
Forsøg, der ofte fik et uheldigt Udfald. I deres
Stræben efter en virkelig norsk Udtryksform
gik Folkeeventyrene langt ud over disse Tilløb.
Det egl. sprogfornyende i dem ligger dog ikke
saa meget i Ordvalget som i Stilen; med A. og
Moe holdt første Gang den nationalt særprægede,
i Sætningsbygning og Rytme helt norske Stil sit
Indtog i nyere norsk Litt., og allerede her slog
den igennem med uimodstaaelig sejrende Magt.
Ved Siden af Eventyrene, der var A.’s og
Moe’s Fælleseje, men hvoraf dog A. har
redigeret de fleste og givet dem alle den senere
Udformning, havde A. som selvstændig Forf.
begyndt at beskæftige sig med et andet Omraade
af folkelig Tradition: Folkesagnenes Verden af
Forestillinger om fantastiske Naturvæsener som
Huldren, Nøkken, de Underjordiske og andre
mystiske Skikkelser, som aabenbarer sig for den
primitive Bevidsthed, et i norsk Litt. helt
ubenyttet Stof. Sammen med de egl. Eventyr havde
A. samlet meget af den Slags. Til dets Gengivelse
valgte han — vistnok efter Forbillede af
Crooker’s irske »Fairy tales« (1825) — en
ejendommelig, i norsk Litt. helt ny Form: han
indrammede de hørte Beretninger i livlig fortalte
Folkelivs- og Naturskildringer, i hvilke en hel
Rk. folkelige, med Humor opfattede Typer med
livagtig Anskuelighed træder frem som
Medagerende og Medfortællende, saaledes at det hele
smelter sammen til et Billede og en
Genfremstilling af uforlignelig Naturtroskab. Saaledes
opstod A.’s fortræffelige, mest personlige Værk
»Norske Huldreeventyr og Folkesagn«, hvoraf
1. Samling udkom 1845, 2. Samling 1848 (3. Udg.
i 1 Bd 1870). Her er A. i endnu højere Grad end
i Eventyrene en Sprogets Kunstner og Fornyer,
i Sætningsbygning, Stil, Sprogmusik og Ordvalg
end mere udpræget national og bevidst hjemlig,
end mere djærv og frisk i Tonen, som for øvrigt
her umiskendelig tager Farve af Østlandets
mangfoldig skiftende Sprogdragt.
Da Moe i Beg. af 1850’erne gik helt over i
gejstlig Virksomhed, opgav han enhver fortsat
Befatning med Eventyr og Folketraditioner og
overdrog sine Samlinger og Optegnelser til A.,
som nu blev alene om at udnytte det rige
Materiale, de begge under deres mange Rejser i
Landet havde indsamlet, og som A. fremdeles
vedblev at forøge, et Maal han under sin
praktiske Virksomhed aldrig tabte af Syne. Efter at
han 1856—58 havde studeret Forstvidenskab i
Tyskland, blev han nemlig 1860 udnævnt til
Forstmester og 1864 tillige til Leder af Statens
Tørvedriftundersøgelser. I disse Stillinger, i
hvilke han blev staaende indtil 1876, da han tog
Afsked, maatte han i Embeds Medfør færdes
omkr. i Landet og havde herunder den bedste
Anledning til at dyrke sine Interesser ogsaa for
Folketraditioner. Som Resultat heraf kunde han
1871 udgive c. 50, tidligere ikke offentliggjorte
»Norske Folke-Eventyr, fortalte af P. Chr. A.
Ny Samling« (2. Udg. Kbhvn 1876). Disse ny
Eventyr stod i indre Værd fuldt paa Højde med
A. og Moe’s tidligere, kun er Foredraget
sprogligt blevet endnu mere særpræget nationalt i
Udformning og Farvelægning, lagt endnu
nærmere Folkets egen levende Tale, for A. al
Sprogfornyelses Kilde. Denne Norskhedens
Emancipation er hos A. en bevidst Stræben, som bragte
ham til baade selv at foretage sproglige
Revisioner af sine egne Udg. af Eventyrene og
Folkesagnene og til at anbefale deres fremtidige
Udgivere den samme Omsorg. En længe næret
Yndlingsplan gennemførte A. 1879 ved at udgive
en af norske Kunstnere fortrinlig illustreret
Samling »Norske Folke- og Huldre-Eventyr i
Udvalg« (oversat til mange Sprog) samt senere
(1883, 1884 og 1887), med Bistand af Moltke Moe,
som blev hans litterære executor testamenti,
under Fællestitlen »Eventyrbog for børn« tre
mindre, fra pædagogisk Synspunkt redigerede
Samlinger, til hvilke alene Malerne Erik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
