- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind II: Arbejderhaver—Benzol /
208

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ashby de la Zouch - Asher, se Asser - Ashera - Asheville - Ashford - Ashikaga - Ashinov - Ashland - Ashley - Ashley, Lord, se Shaftesbury - Ashley, William James, engelsk Socialøkonom, f. 1860 - Ashtabula - Ashton, Algernon, eng. Komponist, f. 1859 - Ashton in Makerfield - Ashton-under-Lyne - Asf, se Orontes - Asiago - Asia minor, se Lilleasien - Asiarker - asiatiske Oldsager

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

(Ivanho-Badene). S. f. Byen ligger Ruiner af Slottet Ashby
Castle, som omtales i Scott’s »Ivanhoe«.
G. Ht.

Asher [a.↱∫e.r], se Asser.

Ashera [a∫e.↱ra.], i det gl. Test. Betegnelse
for en kvindelig kananæisk Guddom, der ligesom
Ashtoret (Astarte) ofte nævnes sammen med
Ba’al. A. forekommer oftere i Kileskrifterne, og
allerede under Hammurabi nævner en
babylonisk Indskrift den vestlandske Gudinde Ashratu
som »Himmelkongens Brud«, »Herskerinde af
kvindelig Yppighed og Pragt«. Man forfærdigede
Billeder af A.; Manasse opstillede et saadant i
Jerusalems Tempel (2. Kg. 21, 7), Kvinderne
vævede Telte for hende (2. Kg. 23, 7). Ofte
betegner A. en Pæl, som stilledes ved Siden af
Altret; til denne har Gudindens Nærværelse
været knyttet. Profeterne bekæmpede
A.-Dyrkelsen, og i Deuteronomium blev den strengt
forbudt (5. Mos. 12, 3; 16, 21). I Overensstemmelse
dermed udryddede Kong Josija A. af Jerusalem
og Omegn.
J. P.

Asheville [↱ä∫vi£], By i U. S. A., Stat North
Carolina, ligger 225 km NV. f. Columbia inde i
Alleghany-Bjergene. (1910) 18762 Indb. A.
driver betydelig Tobakshandel.

Ashford [↱ä∫fə.d], By i det eng. Grevskab
Kent, ved Øvre-Stour, 13 km SV. f. Canterbury,
ved SØ.- og Chatham-Jernbanen, har (1911) 13668
Indb., Fabrikation af Landbrugsmaskiner samt
Ølbryggerier og store Jernbane-Værksteder. St
Mary-Kirken er got. og har et højt Taarn fra
Edvard IV’s Tid.
G. Ht.

Ashikaga [↱asji-], jap. Shogunatfamilie
(1336—1573). A. Takauji fordrev Mikadoen Go-Daigo
og indsatte en anden, af hvem han anerkendtes
som Shogun. Go-Daigo og hans Æt vedblev dog
at regere i Syd-Japan, indtil den 3. Shogun A.
Joshimitsu
(1368—94) samlede hele Japan.
Senere forfaldt A.’s Magt, og Slægten blev omtr.
udryddet i 16. Aarh.’s talløse Fejder mellem de
uregerlige Lensmænd, indtil den store Feltherre
Oda Nobunago 1573 afsatte A. Joshiaki, den
sidste Shogun af Slægten.
F. de F.

Ashinov [↱a∫inåf eller -↱∫i-(?)], Nikolai
Ivanovitsch
, russ. Eventyrer, kaldet
»Frikosakken«, vilde vinde Abessinien for Rusland
og den gr. Kirke. 1886 begav han sig til
Abessinien, hvor Negus Johannes gav ham alm.
Løfter, som bekræftedes af den abessiniske
Gejstlighed ved Kirkejubilæet i Kijev 1888. A.
samlede 1889 en Skare væbnede Kosakker og Munke
til en Ekspedition til Abessinien; men da han
Febr 1889 landede i Tandshura-Bugten,
hindredes han fra at trænge ind i Landet af de
Indfødte og en fr. Eskadre. Franskmændene
angreb hans Lejr, og A. maatte indskibe sig til
Rusland. Her blev han arresteret og 1891
forvist til det Indre af Landet.

Ashland [↱ä∫£ənd], Navn paa flere Stæder i
U. S. A., af hvilke nævnes: 1) A. i Kentucky,
ligger 270 km Ø. f. Louisville ved Ohio. (1910)
8688 Indb. Ved A. findes Jern- og Kulminedrift.
— 2) A. i Ohio, ligger 138 km NNØ. f. Columbus
ved Banen fra Mansfield til Akron. (1910) 6795
Indb. — 3) A. i Pennsylvania, ligger 19 km NV.
f. Pottsville i en rig Stenkulsegn. (1910) 6855
Indb. — 4) A. i Wisconsin, ligger 405 km NNØ.
f. Madison. (1910) 11594 Indb. A. har vigtig
Jernindustri.
H. P. S.

Ashley [↱ä∫£i], By i U. S. A., Stat Pennsylvania,
ligger 130 km ØNØ. f. Harrisburg i den smukke
Wyoming Dal og ved Banen fra Sunbury til
Scranton. (1910) 5601 Indb. A. har Kulminer og
Jernværker.

Ashley [↱ä∫£i], Lord, se Shaftesbury.

Ashley [↱ä∫£i], William James, engelsk
Socialøkonom, f. 25. Febr 1860 i London,
1888—92 Prof. i Toronto, Kanada, senere ved
Harvard og siden 1902 i økonomisk Historie i
Birmingham. A. er en udmærket Kender, særlig af
Englands økonomiske Historie og Handelspolitik
og har bl. a. skrevet: An Introduction to English
Economic History and Theory
(2 Bd, 1888, 1893),
The Tariff Problem (1903) og Progress of the
German Working Classes
(1904).
K. V. H.

Ashtabula [ä∫tä↱bja], By i U. S. A., Stat
Ohio, ligger ved den lille A.-River 5 km fra dens
Udløb i Erie-Søen. (1910) 18266 Indb. A. driver
Handel og Skibsfart paa Søerne.
H. P. S.

Ashton [↱ä∫tn], Algernon, eng. Komponist,
f. 9. Decbr 1859 i Durham, studerede ved
Leipzigs Konservatorium og blev 1885 Lærer ved
Royal College of Music i London. Hans talrige
Værker (navnlig paa Kammermusikkens
Omraade) har givet ham en fremskudt Plads bl.
Nutidens eng. Komponister.
W. B.

Ashton in Makerfield [↱ä∫tn-in-↱meikəfi.£d],
By i det eng. Grevskab Lancaster, 11 km NV. f.
Warrington, har (1911) 21543 Indb., Kulgruber
samt Jernstøberier.

Ashton-under-Lyne [↱ä∫tn-əndə-£a^in], By i
det eng. Grevskab Lancaster, 10 km Ø. f.
Manchester, paa højre Bred af Tame, er et
Knudepunkt for fl. Jernbaner. Den har (1911) 45172
Indb., store Bomuldsfabrikker med Farverier,
Blegerier, Kattuntrykkerier, desuden
Jernstøberier og Maskinfabrikker, Teglbrænderier og
Kurvemagerværksteder og i Nærheden rige
Kulgruber. A. har en teknisk Skole, en Kunstskole
og et offentligt Bibliotek. Den store Stamford
Park er af Lord Stamford skænket til A. og den
nærliggende By Stalybridge.
G. Ht.

Asi, se Orontes.

Asiago, By i Norditalien, Provins Vicenza,
ligger 65 km NNØ. f. Verona i de Lessiniske
Alper. (1901) 6128 Indb., der driver Kvæghandel
og Fletning af Straahatte. Ved A. findes et gl.
Bjergslot.
H. P. S.

Asia minor [↱a´-], se Lilleasien.

Asiarker (gr.), de hvert Aar valgte
Befuldmægtigede for de betydeligste Byer i den rom.
Prov. Asia. De mødte i Prov.’s Landdag og gav
ofte som Tak for den Tillid, der udvistes dem,
paa egen Bekostning offentlige Fester til Ære
for Guderne ell. Kejseren.
H. H. R.

asiatiske Oldsager. Medens den
forhistoriske Tids Kulturtrin i Europa gennem
Fundenes Mængde og en omfattende,
indtrængende Forskning er oplyst i sine Hovedfaser og
saaledes, at der i stor Udstrækning har kunnet
eftervises Udvikling og Trinfølge gennem en
Mangfoldighed af Enkeltheder, er det tilsvarende
Materiale for Asiens Vedk. endnu ikke særdeles
stort, vanskeligt at behandle og lidet oplysende.
Vel kendes Efterladenskaber fra Kulturtrin

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:47:37 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/2/0218.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free