Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Asien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
talrige dybe og brede Dale, hvis Udformning
næppe vilde have kunnet finde Sted med de
nuværende Regnforhold, men som antagelig er
dannede i en tidligere regnrigere Periode.
Foruden Vand er Sandflugt en vigtig geol. Faktor
i de tørre Egne, baade til at bortskaffe
Smuldringsmateriale fra nogle Steder og til at aflejre
det andetsteds.
2) Det vestasiatiske Højland
udmærker sig i Modsætning til Arabien og
Syrien ved sine Foldekæder. Lilleasiens Bjerge
er en Fortsættelse af Balkanhalvøens
Foldekæder, adskilte ved det ægæiske Hav, som er
dannet ved Tværbrud i den ældste Del af
Kvartærtiden, efter at Mennesker allerede var
begyndt at leve i disse Egne. Gennem Lilleasien
strækker sig langs Nordkysten de pontiske
Bjerge, langs Sydkysten Taurus, mod Ø.
gaar Lilleasien over i det armeniske
Højland. Sydranden af Armenien kaldes den
armeniske Taurus. I det østlige Armenien
forsvinder de lille asiatiske, væsentlig fra V. til Ø.
strygende Kæder under uhyre Lavadækker.
Flere Vulkankegler findes, deriblandt Ararat
(5156 m). I det østlige Armenien stryger
Foldekæderne mod Sydøst og fortsætter sig i
Kurdistans Bjerge og videre gennem det System
af talrige parallelle Foldekæder, som danner
Erans sydlige Begrænsning. Langs Sydranden
af det kaspiske Hav ligger Foldekæden
Elburs-Bjergene med Vulkanen Demavend
(5652 m). N. for det armeniske Højland, adskilt
fra dette ved Lavlandet omkr. Floden Rion
mod V. og Sletterne ved Kura-Floden mod
Ø., strækker sig den mægtige Foldekæde
Kaukasus. Ogsaa Kaukasus er rig paa forhistorisk
vulkansk Virksomhed. Den højeste Top er
Vulkankeglen Elbrus (5629 m). Tertiærlagene
ved Foden af det østlige Kaukasus udmærker
sig ved deres Rigdom paa Petroleum. Ved et
Tværbrud afbrydes Kaukasus og dukker ned i
det kaspiske Hav, hinsides hvilket Kæden
fortsætter sig i store Balchan, Kopet
Dagh og Khorasans Bjerge. Gennem
det østlige Eran strækker sig en Del
Foldekæder, som vifteformet breder sig ud fra
Pamir. Længst mod N. hæver sig den mægtige
Hindukoh med sin Fortsættelse
Koh-i-Baba. Hindukoh har Toppe over 7,5 km, dens
Passer er vanskelig tilgængelige. S. f. Hindukoh
kommer flere Kæder, som efterhaanden antager
en mer og mer sydlig Retning, indtil Erans
østlige Randkæde Sulejman-Bjergene
forløber næsten fra N. til S. Mange af de
vestasiatiske Bjerge overskrider Snegrænsen. I
Kaukasus ligger denne i en Højde af 3—3,5 km,
og der findes betydelige Gletschere. I Hindukoh
ligger Snegrænsen ved ca. 4 km, men denne
Kæde er saa høj, især med Ø., at endog
Flertallet af Passerne ligger nær ved ell. endog over
Snegrænsen. De regnrige Dele af Vestasien
fures af dybe Dale, udformede af det rindende
Vand. I de regnfattige Egne i det indre af
Lilleasien og Eran føres Smuldrings- og
Forvitringsmaterialet fra Bjergene ned i Længdedalene
mellem Foldekæderne, og medens Kæderne er
blevne lavere, er Dalene blevne opfyldte, og
Landet har saaledes nærmet sig til Sletteformen.
3) Det østasiatiske Højland
begynder ved Pamir, et System af Foldekæder,
som forløber i Retningen fra V. t. Ø. Ved
Randene er det furet af Dale, men i Midten er
Planeringen allerede vidt fremskredet. Mod Ø. gaar
det over i det mægtige Højland Tibet, hvis
Sydrand dannes af Himalaya, et System af
talrige parallelle Kæder, hvis Toppe er de
højeste paa Jorden. Her ligger Mt. Everest (8840
m), Kandshindshinga (8620 m) og
Dhawalagiri (8176 m). Snegrænsen ligger paa de
sydlige Kæder ved 4900 m, paa de nordlige først
ved 5300 m, paa hver enkelt Kæde naturligvis
højere paa Sydskraaningen end paa
Nordskraaningen. I det nordvestlige Tibet strækker sig
Karakorum, hvor Masherbrum naar en
Højde af 7830 m. Den største Del af Tibet er
opfyldt af parallelle Foldekæder tilhørende
Kwenlyn-Systemet. Kwenlyn-Kæderne
stryger fra Nordvest til Sydøst. Nordranden, Altyn
Tag, er dannet ved et Tværbrud, som danner
en spids Vinkel med Kædernes Strygeretning.
Bjergtoppene naar mange Steder en Højde af
mere end 7 km. Paa Grund af det tørre Klima
mangler i det vestlige Tibet de dybe
Erosionsdale. Smuldringsmaterialet fra Bjergene ligger
i Længdedalene og har forvandlet dem til
langstrakte Højsletter, hvor langsomt flydende
Smaafloder taber sig i Saltsøerne. Højsletterne
ligger gennemgaaende 4,5—5,0 km over
Havfladens Niveau. I den nordøstlige Del af Tibet,
mellem Marco Polo-Bjergene og
Nanshan ligger Højsletten betydelig lavere. I
denne Egn løber Vandet til Saltsumpen
Tsaidam (2700 m over Havet). Lidt længere mod
Ø. ligger den store Saltsø Kuku Nor (3040
m over Havet). Kwenlyn-Systemet bestaar af
gamle Bjergarter. Silurdannelser er de yngste.
Foldningen er af meget gammel Dato. Ved
Foden af Kwenlyn findes Kridttidsdannelser, men
efter Kridttiden har denne Egn stadig ligget i
Indlandet. I den østlige Del af Tibet bøjer
Kæderne mod Syd og fortsætter sig ned gennem
Bagindien. Da Regnmængden her er stor, har
Floderne kunnet grave sig dybe Dale, og i det
sydvestlige Kina har man flere Eksempler paa
Toppe, som hæver sig mere end 5 km over de
nærliggende Dales Bund. Som den yderste
Udløber af Kwenlyn-Systemet opfattes
Tsinlingshan, som i Kina danner Vandskellet mellem
Hoangho og Jagtsekiang. Det kinesiske Højland
dannes af gamle planerede Foldekæder, som
senere atter er blevne udmodelerede ved det
rindende Vands Erosion. I Nordkina stammer
Foldningen fra arkæisk Tid. Silur- og
Devondannelse mangler, men over de foldede
arkæiske Lag er Kalksten og kulførende
Ferskvandsaflejringer fra Kulperioden aflejrede. I
Kvartærtiden er der endelig over store Dele af
Nordkina blevet aflejret Löss. I Sydkina er baade
de archaiske Lag og de oven paa dem aflejrede
Silur- og Devonlag foldede. De overlejres af
karboniske Lag, Trias- og Juradannelser. N. f.
Tibet og Kina strækker sig det store ørkenagtige
Højland Hanhai, som omfatter Landskaberne
Østturkestan og Mongoliet.
Østturkestan ligger ved Bjergenes Fod, c. 1200 m o. H.
Floden Tarim samler det Vand, som løber
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
