Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Asp
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
imod Kronen. Raavildt æder gerne Knopper og
Kviste af Bævreaspen, hvis unge Skud
Raabukken ogsaa ofte fejer. Kronvildt skræller
undertiden Barken af for at æde den. Af
Snyltesvampe er Bævreaspen ikke særlig hjemsøgt:
Honningsvampen dræber enkelte, medens
Agaricus ostreatus gør andre kerneraadne; fælles for
alle A. er Rustsvampen Melampsora populina,
som angriber Bladene, medens Fusicladium
ramulosum fortrinsvis søger Bævreaspen og de
med den nærmest beslægtede Arter; ulige større
Bet. har dog Melampsora pinitorqua, som fra
Bladene af Bævreaspen gaar over
paa Skovfyr, hvor den fremkalder
»Knækkesyge« i de unge Skud.
Herved bliver Bævreaspen en
fremtrædende Skadeplante, hvor man vil
dyrke Fyrreskov, saa meget mere
som den er vanskelig at udrydde;
denne sidste Egenskab kan ogsaa
ellers gøre Bævreaspen til Ukrud,
idet dens talrige Rodskud trykker
Planterne af de andre Træarter,
man ønsker at faa frem. Da
Bævreaspen er et udpræget Lystræ, kan
en Bevoksning af den ikke hindre,
at Jorden bliver græsbunden ell.
dækket af Blaabær o. l., og paa den
anden Side medfører de fladtstrygende
Rødder og de mange Rodskud, at man
kun vanskeligt kan frembringe en træagtig
Undervækst under Bævreaspen; derfor
dyrker man den kun undtagelsesvis i rene
Bevoksninger; for Brugen af den som
Indblanding mellem andre Træsorter er det
en Ulempe, at den i Ungdommen vokser
meget rask og senere kun langsomt; den
følges daarlig med de andre Træer og kan
slet ikke taale nogen Overskygge af disse;
i Udkanter kan den være paa sin Plads,
idet de talrige Rodskud giver et ret godt
Underlæ. Hvor man har Bævreaspen
mellem andre Træer, men ønsker at faa den
udryddet, maa man i Forsommeren
afbarke Stammen helt rundt og et Stykke
over Jorden; naar Træet da bliver
staaende mindst 1 1/2 Aar, vil det ikke blot selv
gaa ud, men Røddernes Evne til at give
Rodskud vil tillige være stærkt svækket,
om ikke forsvunden; skulde der forud være
fremkommet Rodskud, ell. har man kun
saadanne, er der intet andet Middel til
at ødelægge dem end at tilvejebringe en
tæt Overskygge. Vil man plante
Bævreaspen, bruger man bedst unge Rodskud,
som man enten først sætter ind i en
Planteskole eller dog isolerer ved at overhugge
Roden paa begge Sider af Skuddet; i
Modsætning til de fleste andre A. forplantes
Bævreaspen nemlig vanskelig ved Stiklinger
og Sættestænger. Veddet af den bruges paa
Grund af sin Lethed og Spaltelighed til
Tagspaan, Tækkekæppe, Vogntræ, Møbler
(Blindtræ), Redskaber, Pakkasser, Stoppeklodser, men
dog især til Tændstikker, til hvilken Brug vi
indfører en stor Mængde fra Rusland; p. Gr. a.
sine lange, sejge Celler egner Veddet sig ogsaa
godt til Fremstilling af Papir; over for
Raadsvampe har det ikke nogen stor
Modstandsevne, heller ikke over for Virkningen af Luft
og Fugtighed i Forening. Den findes sammen
med Skovfyr og Birk nederst i vore Tørvemoser;
man antager derfor, at den har været blandt
de Træarter, som først er indvandrede her i
Landet, ligesom det viser sig, at den stadig kan
kolonisere. Den findes rundt omkr. i vore Skove,
mest i de jyske, dog ingensteds i stor Mængde;
af Hedekrattene udgør den ofte en væsentlig
Del, og selv længe efter at Lyngen er blevet
tilsyneladende Enehersker paa Heden, kan man
finde en Mængde smaa Skud af Bævreaspen
nede paa Bunden; faar de Fred for Faarenes
Bid, gror de til Vejrs, dog ikke højt, thi selv
om Bævreaspen maa kaldes meget nøjsom over
for Jordbunden, bliver dens Vækst dog
kendelig forsk., efter som der er Lyngskjold og Al ell.
ej. Navnet udtales ofte som Esp og forveksles
med Esk (= Ask). Bladenes store Bevægelighed
har givet Anledning til forsk. Sagn. —
Sølvaspen (P. alba L.) har lancetformede,
savtakkede Rakleskæl, 2delt Ar, i Hovedsagen
hjerteformede, 3—5-lappede, glinsende mørkegrønne
 |
| Asp (Populus canescens). Træ fra Søndermarken ved Kbhvn. Højden ca. 29.5 m, Stammens Omfang 3.77 m, maalt 1.3 m fra Jorden. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
