Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Assibilation - assidere (lat.), være Bisidder i en Ret - Assiduitet (lat.), Udholdenhed, Standhaftighed - assiento - assiette - Assignatit, Assignat, se Anvisning - Assignater - Assignation - Assimilation (fysiol.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Laaneord, hvor der ofte skrives z for c: Zelle,
Zither, Zirkel. Men paa Nyfransk er
Lydforbindelsen simplificeret, saa at vi kun har den rene
s-Lyd tilbage, ligesom i den alm. danske Udtale
af lat. Ord, fr. celle, cithare, cercle, dansk
Celle, Citer, Cirkel. - Hvor lat. c kom foran
en af Bagtungevokalerne (a, o, u) ell. foran en
Konsonant, beholdt det sin opr. k-Lyd; dog har
Fransk i nogle Tilfælde foran a en
ejendommelig A., der er ganske uafhængig af den hidtil
omtalte, smlg. f. Eks. lat. canis, fr. chien; lat.
cantare, fr. chanter. — Ogsaa paa Græsk ser vi
i en Del Tilfælde A. af forsk. Art, saaledes naar
opr. Djeus bliver til Zeus (smlg. den uassibilerede
Form i Genitiven Dios), ell. naar vi har gr.
μέσσος; svarende til lat. medius (smlg. ital.
mezzo); τάσσω viser en A. af opr.
Bagtungekonsonant (takjō). I slaviske Sprog er A. ganske
overordentlig udbredt; den findes ogsaa i ind.
Sprog og desuden i mangfoldige uden for vor
Sprogæt liggende Sprog, som det vilde være for
vidtløftigt her at give Eksempler fra. (Litt.:
Schleicher, »Sprachvergleichende
Untersuchungen«, I [Bonn 1848]; Rud. Lenz, »Zur
Physiologie und Geschichte der Palatalen« i
»Zeitschr. f. vergl. Sprachforschung«, XXIX
[1887]).
O. Jsp.
assidere (lat.), være Bisidder i en Ret.
Assiduitet (lat.), Udholdenhed, Standhaftighed.
assiento [a↱sjæntå], i det sp. Retssprog
Betegnelsen for en af Regeringen med private
Personer afsluttet Kontrakt, hvorved disse
paatager sig visse Ydelser, som interesserer det
Offentlige. Særlig har Ordet været brugt om
Overenskomster om Forsyning af de spanske
Kolonier i Amerika med Negerslaver.
Saadanne Overenskomster, der regelmæssig
monopoliserede Negerhandelen for Vedkommende,
afsluttedes allerede under Karl V, opr. i Reglen
med sp. Undersaatter, senere med store
udenlandske Kompagnier (1694 saaledes med et
portugisisk og 1701 med et fr.) og til sidst endog med
en fremmed Stat, nemlig England, der i H. t.
Freden i Utrecht (1713) erhvervede Monopol paa
Assientohandelen og atter overdrog Monopolet
til det saakaldte Sydhavskompagni. Denne
Ordning bestod til 1750, hvorefter Handelen atter
gled over paa sp. Hænder.
P. J. J.
assiette [a↱siæt] (fr.), egl.: Stilling, Holdning;
i Ridekunsten d. s. s. fast Holdning; Tallerken,
lille fladt Fad.
Assignant, Assignat, se Anvisning.
Assignater, fr. assignats [asi↱nja], et
Kreditpapir, der spillede en stor Rolle under den fr.
Revolution. En Lov af Decbr 1789 dekreterede
Udstedelsen af 5 % rentebærende A. indtil
Værdien af de Kirke- og Krongodser, hvis Salg var
besluttet (400 Mill. Livres). A. skulde modtages
i Betaling for de solgte Godser og indløses i
Løbet af kort Tid. Allerede Apr. 1790 nedsattes
Renten til 3 %, og A. gjordes til lovligt
Betalingsmiddel. Kort efter ophørte de at bære Rente,
og de udstedtes nu i smaa Appoints. Medens de
altsaa opr. havde været rentebærende
Obligationer med en Slags Panteret i Domænerne, var de
nu forvandlede til egl. Papirspenge med
Tvangskurs.
Selv en Begrænsning til det opr. fastsatte
Beløb vilde ikke have givet Sikkerhed for, at de
holdt sig i Kurs med Metalpengene, da der
manglede kontante Midler til deres Indløsning.
Men man holdt sig ikke engang inden for den
nævnte Grænse. Efterhaanden blev Udstedelsen
af A. benyttet til at dække Statskassens enorme
Udgifter. De faldt i Kurs til Trods for
Straffebestemmelser mod alle, der nægtede at tage dem
i Betaling efter deres paalydende Værdi. 1792
var Kursen faldet til c. 57 %, og 1796 var den
1/3 %. Det hele udstedte Beløb var nu 45 1/2
Milliarder frc.; men en stor Del var igen
inddraget, og der var formentlig 24 Milliarder i
Omløb. Ihændehaverne fik Tilbud om Ombytning
med 800 Mill. frc. i Territorialmandater
— altsaa efter Forholdet 1 frc. i Mandater for
30 frc. i A. De A., der ikke var ombyttede inden
21. Maj 1797, blev erklærede værdiløse. Selve
Territorialmandaterne, der var en Slags
Anvisninger paa Domæne- og Emigrantgods, og af
hvilke der udstedtes omtr. 2400 Mill. frc.,
modtoges med Mistro, sank i Kurs og var allerede
efter 10 Maaneders Forløb værdiløse.
(E. M.). C. Th.
 |
| Assignat. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
