Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Astronomi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
astronomiske Regneinstitutter, hvis den ikke
dyrkes samtidig med den iagttagende A. paa
selve Observatoriet. Den nautiske A., den
geografiske A. og Kronologien er
specielle Grene af A.’s Anvendelse i praktisk
Øjemed. A.’s Hjælpevidenskaber er Matematik,
saavel den rene som den anvendte (Mekanikken) og
Fysik.
Da ingen Historie kan bestaa uden
Tidsregning, og ingen Tidsregning kan være uden astron.
Grundlag, kan man lige saa lidt sige, hvor gl.
A. er, og hvor dens Vugge har staaet, som man
kan angive Menneskeslægtens Ælde og den Egn
af Jorden, hvorfra den er udgaaet. Dens tidligste
Historie kan forfølges helt op i Sagnenes
Tidsalder. Selv hos de ældste Folkeslag findes et
astron. Studium udviklet, men nogen
videnskabelig Karakter havde det ikke. A. dyrkedes
hovedsagelig for Kronologiens Skyld. Det var
saaledes Tilfældet i Kina, hvorfra man har de
ældste Optegnelser om Solformørkelser og
Observationer af Kometer, ligesaa i det gl. Babylon,
Ægypten og Indien. Grækerne er det, som
først i den Alexandrinske Skole bringer de
astron. Resultater, de havde hentet fra Babylon
og Ægypten, til et samlet videnskabeligt System,
idet de da fik Forstaaelsen af, at A. maatte
bygges paa en matematisk Fortolkning af de
indvundne Observationer. Før denne Tid havde
ogsaa de, som deres Læremestre, nøjedes med
de kronologiske Data, et agerdyrkende Folk fandt
nødvendige at kende for sit Ve og Vel.
Timocharis og Aristyl er de første
videnskabelige Astronomer, Eudoxos giver den første
matematiske Forklaring af Vandrestjernernes
Bevægelse og den første Stjernefortegnelse, som
Aratos har gengivet i bunden Stil.
Aristarch hævder et heliocentrisk Verdenssystem,
Eratosthenes foretager efter rigtige
Principper den første Gradmaaling, Archimedes
udvider Matematikken, Apollonios grunder
Epicykelteorien. Men over alle de alexandrinske
Astronomer rager Hipparch, der ved sine
grundlæggende Arbejder, byggede paa matematisk
Basis, er denne Videnskabs Fader. Ved Hjælp af
Observationer hovedsagelig hentede fra Babylon
bestemmer han Længden af Solaaret, udleder
de vigtigste Uregelmæssigheder i Maanens
Bevægelse, beregner de første Tabeller for Solen
og Maanen, udarbejder en Fortegnelse over
mere end 1000 Stjerner og finder Præcessionen.
Alle hans astron. Arbejder er gaaede tabt; de er
bevarede paa anden, Haand af Ptolemaios,
der er Oldtidens største Astronom efter Hipparch
og dennes Arvtager. De 300 Aar, som ligger
imellem dem, har ingen Astronom af Bet. at opvise.
Nævnes bør dog Kleomedes, der havde den
rigtige Forstaaelse af Refraktionen,
Posidonios, der paaviste Grunden til Tidevandet, og
Sosigenes, der ordnede den julianske
Kalender. Ptolemaios har sammenstillet Hipparchos’
og sine egne Observationer til det System, der
forudsætter Jorden som Centrum. I sin Almagest
har han overleveret os alt, hvad hans
Forgængere og han selv har bidraget til A.’s Udvikling;
gennem 1400 Aar var det den Kilde, hvortil hele
den astron. Verden søgte. Foruden sit store
Hovedværk har han gjort sig fortjent ved sin
Opdagelse af Evektionen og sin sindrige Metode
til at bestemme Maanens Parallakse. Efter
Ptolemaios fortjener kun Theon og hans lærde
Datter Hypatia at nævnes. Hipparchos’ og
Ptolemaios’ Aand inspirerede ikke mere den
alexandrinske Skole, der forfaldt mere og mere,
og de sidste Rester af det engang saa glimrende
Akademi gik til Grunde, da Alexandria 641 faldt
i Muhammedanernes Hænder. Fl. Aarh. gik hen,
uden at en eneste nævneværdig Astronom træder
frem for at overtage Arven efter Grækerne.
Romernes Interesse for A. strakte sig ikke
uden for, hvad Kalenderen behøvede. Først da
Araberne havde endt deres Erobringstog,
begyndte videnskabelig Interesse og Virksomhed
at vaagne i Bagdad, Kairo og Cordova, men noget
større Fremskridt kan man ikke paavise i denne
Tid. Hvad Araberne har arvet fra Inderne og
Grækerne, har de ikke beriget med ny Ideer, de
har kun omplantet paa deres Grund, hvad disses
Skribenter har efterladt. For saa vidt har de
gjort sig fortjente af Videnskaben, som de
derved har opbevaret os Oldtidens videnskabelige
Værker. I A. har de leveret gode og kritiske
Observationer, men uden at hæve sig over
Ptolemaios’ Ideer; meget værdifulde er disse
Observationer, da de er omtr. de eneste, man har i
de 1400 Aar mellem den gr. og vor Tidsalders
A.; de har oversat de vigtigste astron. Arbejder
fra Græsk. Beg. hermed blev gjort af Kalifen
Al-Mamun, Harun-al-Rashid’s Søn, der lod
Almagest oversætte; for øvrigt er han bekendt
ved en Gradmaaling, han lod udføre paa
Mesopotamiens Slette, ligesom han lod bygge
Observatorier i Bagdad og Damaskus. Af mere bekendte
Astronomer fra denne Tid nævnes al-Battani,
Abu’l-Wafa samt Matematikeren al-Biruni,
den originaleste og dybeste Tænker. Fra
Perseren al-Sufi har vi en værdifuld Stjernekatalog,
og fra Ibn Yunus i Kairo de højtskattede
Hakimidiske Tabeller. Da Bagdad i 13. Aarh.
faldt i Mongolernes Hænder, viste de sig
venligsindede mod A. og gav Nassir-al-Din
Midler til at bygge et Observatorium i Maragha, hvor
han sammen med andre Astronomer udarbejdede
en Stjernekatalog, beregnede de Ilkhaniske
Tabeller og leverede Oversættelse af de gr.
Matematikere. 2 Aarh. senere grundede Herskeren af
Samarkand, Tamerlan’s Barnebarn, Ulugh
Beg, i sin Residens et Akademi og et
Observatorium, hvor han selv observerede; Resultaterne
heraf er nedlagte i hans værdifulde
Stjernekatalog.
Medens Videnskaberne saaledes fandt deres
Tilhold i Østen, laa hele Europa i det dybeste
Mørke. Først i 11. og 12. Aarh. begyndte det
at dæmre; nu og da havde vi enkelte Aander, der
lyste som Stjerneskud i en mørk Nat; de følte
Trang til en højere Kultur og forlod af den
Grund deres Fædreland for hos Araberne, som
fordum Grækerne hos Ægypterne og
Babylonierne at høste Kundskab. Man studerede de arab.
Skr, men uden at bringe Videnskaben videre.
Temmelig alene staar saaledes Alfons X, der
samlede Astronomer fra alle Verdens Kanter om
sig og gav dem sit Slot i Toledo til Bolig, hvor
de udarbejdede de Alfonsinske Tabeller.
Først med 15. Aarh. oprinder en ny og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
