Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Augustus (Gajus Julius Caesar Octavianus)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
knække Antonius’ Myndighed; Cicero mæglede
det unaturlige Forbund, og inden Aarets Udgang
havde Antonius maattet forlade Rom, medens
Octavian samlede Tropper imod ham. Sammen
med Konsulerne Hirtius og Pansa drog han 43
imod Antonius ved Mutina (Modena); Antonius
blev overvundet, begge Konsulerne faldt, og da
Senatet nu søgte at skubbe Octavian til Side, var
det ham let i Spidsen for sin Hær at skaffe sig
Konsulværdigheden i Rom. Alene kunde han dog
ikke modstaa paa den ene Side Antonius, der i
Gallien havde forenet sig med Lepidus, paa den
anden Brutus og Cassius, der med stor
Hærmagt stod i Makedonien, og han valgte da
naturligt nok imod Cæsar’s Mordere at forene sig
med Antonius og Lepidus; paa et Møde ved
Bononia (Bologna) sluttedes det andet
Triumvirat, der straks fulgtes af forfærdelige
Proskriptioner og umaadelige Pengeudpresninger.
Aaret efter besejredes Brutus og Cassius ved
Philippi (42), og medens Antonius fuldendte
Østens Underkastelse, vendte Octavian tilbage til
Italien. Her maatte han kæmpe med Antonius’
Hustru, Fulvia, og hans Broder, Lucius
Antonius, men sejrede i denne saakaldte perusinske
Krig (40) og udjævnede snart efter det spændte
Forhold til sin Medtriumvir ved Forliget i
Brundisium. Efter dette skulde Antonius have Østen,
Octavian Vesten, medens Lepidus blev
indskrænket til Afrika; da Fulvia var død, ægtede
Antonius Octavian’s ældre Søster, Octavia. Medens
Antonius i de flg. Aar mistede sin Anseelse ved
uheldige Kampe mod Partherne og ved sit
udsvævende Liv hos Dronning Kleopatra af
Ægypten, gik Octavian stedse fremad; det lykkedes
ham at gøre Ende paa Sextus Pompejus’
Herredømme over Sicilien (36), og han holdt sin
Hær samlet og øvet ved Felttog imod Illyrier
og Dalmatier. Forgæves søgte den ædle Octavia
at stifte Fred mellem de to Rivaler; til sidst satte
Octavian igennem, at Antonius blev berøvet den
ham overdragne Magt, medens der erklæredes
Krig mod Kleopatra, og takket være især
Agrippa’s Feltherredygtighed blev Slaget ved Actium
(2. Septbr 31) et fuldstændigt Nederlag for
Antonius, der Aaret efter døde for sin egen Haand
i Alexandria. Efter at have erobret Ægypten
kunde Octavian Aar 29, som Rigets utvivlsomme
Eneherre, vende tilbage til Rom; en mægtig
3-Dages Triumf fejredes, og Fredens
Tilbagevenden forkyndtes ved, at Janus-Templet lukkedes.
13. Jan. 27 nedlagde Octavian sin
overordentlige Statsmyndighed; men Senatet tillagde ham
Hædersnavnet A. og overdrog ham
prokonsularisk Myndighed i alle de Provinser, hvori
der stod Tropper. Dertil føjedes Aar 23 den
tribuniciske Myndighed, samt endelig efter
Lepidus’ Død (12) Stillingen som pontifex maximus.
Saaledes var der i hans Person under
republikanske Former samlet en fuld monarkisk
Magt; Folket var saa godt som berøvet al
 |
| Fig. 1. Augustus, Statue i Vatikanet. |
|
| Fig. 2. Augustus-Buste, Capitolium; Myrtekransen hentyder til Ovations-Indtoget Aar 29 f. Kr. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
