Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Austin, Horatio Thomas, britisk Søofficer (1801-1865) - Austin, John, eng. Jurist (1790-1859) - Austraat Gaard - Australen - Australien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
havde besøgt den siden Parry 1820. M’Clintock
vendte tilbage til Skibet efter 80 Dages
Fraværelse, i hvilken Tid han havde gennemvandret
henved 1500 km. Da ingen af de udsendte
Slædeekspeditioner havde truffet mindste Spor af den
savnede Ekspedition, og A. var kommet til
den Overbevisning, at Franklin ikke ad denne
Vej havde fortsat sin Rejse, anvendtes Resten
af den sejlbare Aarstid til Undersøgelse af
Jones-Sund, og Ekspeditionen kom tilbage til England
Septbr 1851. Her blev man skuffet og misfornøjet
over, at den for 3 Aar udrustede Ekspedition
ikke i længere Tid havde fortsat sin
Virksomhed, og der vendte sig alm Forbitrelse mod A.
Men en af Admiralitetet nedsat sagkyndig
Kommission udtalte den største Anerkendelse af
Ledelsen, navnlig m. H. t. Anordningen af
Slæderejserne, som i Udstrækning overgik alle fra
tidligere Ekspeditioner gjorte Forsøg. (Litt.: N.
F. Ravn, »Nordvestpassagen« [1860]).
G. F. H.
Austin [↱å.stin], John, eng. Jurist
(1790—1859), var først Militær, derefter Advokat
1818—25, Prof. i London 1826—32. Medlem af
Straffelovskommissionen 1833, af Kommissionen om
Malta’s Styrelse 1836, bosat i Paris 1844—48.
A. stod Bentham og James Mill nær; John Stuart
Mill, hvem han underviste i Romerret, skildrer
ham som en Mand af meget betydelige
Aandsevner og mindes med Taknemlighed den
Indflydelse, han øvede paa ham. Han var ikke
produktiv. Foruden Brochuren A plea for the
Constitution (3. Udg. 1859) indskrænker hans
litterære Virksomhed sig i det væsentlige til den
meget benyttede The province of jurisprudence
determined (1832, 2. Udg. 1861) og Lectures on
jurisprudence or the philosophy of positive law
(I—II, 3. Udg. ved Robert Campbell 1869 og
1875). A. var gift med Forfatterinden Sarah A.,
f. Taylor (1793—1867).
Fz. D.
Austraat Gaard [↱ä^ustråt-] i Ørlandets
Præstegæld, Søndre Trondhjems Amt, har siden
umindelige Tider været kendt som Hovedgaarden for
et efter norske Forhold betydeligt Jordegods.
Liggende paa Nordsiden af Trondhjemsfjorden
skraas over for Agdenæs og ved Mundingen af
Skjörnfjorden skylder den sandsynlig de
herværende rige Fiskerier sit Anlæg. Det flade, for
alle Vinde aabne Ørland synes lidet indbydende
til Grundlæggelse af et stort Herresæde. Gaarden
omtales som Høvdingesæde allerede under Olav
Tryggvessøn, tilhørte paa Magnus den Gode’s
Tid den bekendte Finn Arnesøn, i hvis Slægt
»Arnmödlingerne« den forblev i en længere
Aarrække. C. 1400 kom den til Slægten Römer og
gennem Fru Inger Ottesdatter Römer, Enke
efter Rigsraaden Niels Henrikssön Gyldenlöve,
ved Giftermaal med Datteren til Jens Bjelke, i
hvis Familie den forblev til Kansler Ove Bjelke’s
Død (1674). Efter derpaa at have skiftet fl.
Ejere købte Kommerceraad Holtermann (1757)
Godset, som forblev i denne Families Eje i over
100 Aar. Sin Glansperiode som Herresæde havde
Gaarden under Bjelkerne, af hvilke Ove Bjelke
opførte den endnu staaende Hovedbygning i to
Etager med Sidefløje, Portal og Taarn. I
underste Etage er Kapel og Begravelsesplads for
Bjelke’s Familie, i øverste Riddersalen. Den hele
Bygning var for sin Tid overmaade pragtfuldt
udstyret, over og omkr. Portalen var udhugget
i Sten de beslægtede Familiers Vaaben, ligesom
ogsaa Vaabenskjolde var anbragte over Dørene;
Riddersalen var parketeret med Eg, Dørene
smukt udskaarne og Kaminen af poleret sort
Marmor; Kapellet prydet med Malerier og
Svalegangene med Statuer af Træ. Den hele Herlighed
er dog nu betydelig forfalden, og af det store
Jordegods er nu kun selve Gaarden A. igen, det
øvrige er i Tidernes Løb frasolgt. (Litt.: L. D.
Klüwer, »Norske Mindesmærker« [Kria 1823];
L. Daae, »Fru Inger Ottesdatter og hendes
Døtre« [Kria 1874]; H. J. Huitfeldt-Kaas,
»Efterretning om Østerraad og dens Ejere« [i
»Ill. Nyhedsblad« 1860. Nr 6—9]; Yngvar
Nielsen, »Jens Bjelke til Østråt« [Kria 1872]).
(J. F. W. H.). M. H.
Australen, Betegnelse for den eng.
Terpentinolie, der stammer fra Pinus silvestris L og drejer
Lysets Polarisationsplan til højre.
O. C.
Australien, det mindste Fastland, ligger paa
den sydlige Halvkugle, omgivet af det Stille
Ocean mod Ø., og det indiske Ocean mod S.
og V. Mod N. ligger Arafura-Søen og
Koralhavet, forbundne ved Torres-Strædet. De
skiller A. fra Ny Guinea og de indiske Øer. Mod
S. skiller det fladvandede Bass-Stræde A. fra
Øen Tasmanien. Fladsøen uden om A. er
gennemgaaende bred, særlig mod N., NØ. og S. Paa
A.’s Fastlandssokkel, altsaa kun adskilt fra A.
ved Fladsø, ligger Ny Guinea mer Aru-Øerne
o. fl. Grupper af Smaaøer samt Tasmanien. Disse
Øer hører derfor naturlig med til A. og har stor
Lighed med A. i Henseende til Dyre- og
Planteverden. Uden for Fladsøen falder
Fastlandssoklen brat ned mod de store oceaniske
Dybder. De Øer og Øgrupper, som ligger her, har
intet med A. at gøre, og det er kun Hensynet til
Kapitelinddelingen i Haandbøgerne, som har
givet dem Navn af den australske Øverden. A.
har et Areal af 7635100 km2. Med Øerne paa
Fastlandssoklen bliver Arealet 8517000 km2. A.
er meget fattig paa større Indskæringer og
Halvøer. Mod N. findes den store
Carpentaria-Bugt mellem Cape
York-Halvøen og Arnhem-Land, mod S. den brede
australske Bugt. Store Strækninger af
Kysten er derimod rige paa smaa Indskæringer,
der afgiver fortrinlige Ankerpladser. Dette
gælder især Østkysten, hvis tropiske Del dog
ledsages af Great Barrier Riff, et Koralrev
(Voldrev), som paa Fladsøens ydre Rand
ledsager Kysten fra Ny Guinea til Vendekredsen.
Ogsaa Torres-Strædet er rigt paa Koralrev.
Disse Rev er en stor Hindring for Kystens
Besejling. Blandt Østkystens Fjorde er Moreton
Bay ved Brisbane, Port Jackson og
Botany Bay ved Sidney de vigtigste. Ved
Bass-Strædet danner Port Phillip Melbournes
Red. I Syd-Australien skærer de store St
Vincent Golf og Spencer Bay sig ind mellem
Yorke-Halvøen, uden for hvilken
Kangaroo Island ligger. Længere mod V. er
den australske Bugts Kyst lige og uden
Indskæringer. Det samme gælder en stor Del af
Vestkysten, hvor Sharks Bay og Exmouth
Golf er de eneste større Bugter. Nordkysten er
atter rig paa Indskæringer, hvoriblandt King
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
