Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind II: Arbejderhaver—Benzol / 399 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Australien

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Forbrydere. 1859 blev Queensland skilt ud fra
New South Wales som selvstændig Koloni.
Uvillien mod Indførelsen af Forbrydere bevægede
endelig den britiske Regering til at ophøre med
Forbrydertransporten til New South Wales
(1840), men først 1868 ophørte den i Queensland.
I A. fandtes nu Kolonierne New South Wales,
Queensland, Victoria, Syd-Australien, hvortil
Nordterritoriet hørte, Vest-Australien og endelig
Tasmanien. Kolonierne fik allerede 1855 politiske
Friheder og dannede 6 af hinanden uafhængige,
selvstyrende Stater, hver med sine Love, adskilt
ved Toldgrænser. Victoria var saaledes i Slutn.
af forrige Aarh. protektionistisk, medens New
South Wales hyldede Frihandel. Allerede 1871
blev det Forslag gjort at danne en australsk
Toldunion. Da Tyskland (1886) havde sat sig
fast paa Ny Guinea, begyndte Australierne at
frygte for den ny Nabo, og dannede derfor et
Forbundsraad, som skulde overveje en nøjere
Sammenslutning af Kolonierne. Det hele blev dog
til intet. 1889 fremsattes atter af Førsteministeren
i New South Wales, Sir Harry Parkes, et
Forslag om Sammenslutning. Forbundstanken
slog dog mere og mere Rod hos Folket,
og 1895 fremsatte den ny Førsteminister i New
South Wales, George Reid, det Forslag at
oprette et Konvent, som skulde udarbejde et
Forfatningsforslag. Dette skulde saa forelægges
de forsk. Koloniers Befolkning til
Folkeafstemning. Konventet samledes (1897—98) først i
Adelaide, derpaa i Sidney og til sidst i Melbourne,
men Udkastet vedtoges kun i Tasmanien,
Victoria og Sydaustralien. I de andre Stater
strandede det dels paa toldpolitiske Modsætninger,
dels paa de folkerige Koloniers Frygt for at faa
for ringe Repræsentation i Forbundsparlamentet.
Paa en Konference i Melbourne af Koloniernes
Premierministre foretoges saadanne Ændringer,
at Forslaget (1899—1900) vedtoges af alle
Kolonierne, hvorpaa det ligeledes godkendtes af det
eng. Parlament. Ved den saakaldte
commonwealth act (1900) bestemtes det, at Kolonierne i
A. med Tasmanien, en Del af Ny Guinea og
nogle Smaaøer fra 1. Jan. 1901 skulde danne et
selvstyrende Statsforbund under Navnet
commonwealth of Australia.

Litt.: Fitzgerald, Australia [London
1881]; Jung, »Der Weltteil A.« [Leipzig 1883];
Garran, Australasia illustrated [London 1893];
Rainaud, Le continent austral [Paris 1893];
Wallace & Guillemard, Australasia
[London 1893—96]; Thynne, The Story of
Australian Exploration [London 1894]; Jenks,
A. History of the Australian Colonies [London 1897];
Schmeisser, »Die Goldfelder Australasiens«
[Berlin 1897]; Schanz, »A. und die Südsee«
[Berlin 1901]; Sievers & Kükenthal,
»A.« [Leipzig 1902]; Moore, Constitution of the
Commonwealth of Australia [London 1902];
Year Book of Australia [aarlig]).
M. V.

Australien, Commonwealth of Australia,
britisk, selvstyrende Forbundskoloni, bestaar af de
6 Forbundsstater Queensland, New South Wales,
Victoria, Sydaustralien og Vestaustralien, alle
paa A.’s Fastland, samt Tasmanien, fremdeles et
Forbundsdistrikt, samt Territorierne:
Nordterritoriet i det nordlige A., Papua paa det sydøstlige
Ny Guinea, Øen Norfolk. Areal og Befolkning
fordeler sig som flg.:

	km2	Befolkn. 1911
Forbundsdistriktet	2680	1724
Queensland	1736500	614500
New South Wales	801160	1648746
Victoria	227610	1315747
Sydaustralien	984330	409997
Vestaustralien	2527530	288483
Tasmanien	68334	191214
Australnegre	—	30000
Nordterritoriet	1356130	4533
Papua	229102	350000
Norfolk Island	21	985
I alt	7933397	4855929

Hovedmassen af Befolkningen er af europæisk
Herkomst og eng. Sprog. Af Farvede fandtes
(1911) 22753 Kinesere, 19939 talte Australnegre,
14554 Blandinger, 3489 Japanesere, 3299 Indere,
2339 Syrere, 2029 Melanesiere og Polynesiere,
1077 Malajer, 2803 andre Farvede. Hertil
kommer de ikke talte Australnegre og Papuaer. M.
H. t. Hjemsted var Flertallet født i A. Af
Udlændinge fandtes dog 800000 ell. 16 % af
Befolkningen. Fra Storbritannien og Irland stammede
591729, fra britiske Kolonier 72873, fra Tyskland
32990, fra det øvrige Europa 37574, fra Kina
20775, fra andre Lande 36362. I religiøs
Henseende findes ikke slet saa stor Splittelse som i
Amerika. 1810443 bekendte sig til den eng.
Statskirke, 1533201 til andre evangeliske Samfund,
921425 til den rom. Kirke, 109345 til andre kristne
Sekter, 17287 var Jøder. 1911 blev indgaaet 39482
Ægteskaber. Der fødtes 122193 Børn og døde
47869. hvoraf fremgaar et Fødselsoverskud paa
74324 Individer. Der indvandrede 141909 og
udvandrede 64206.

Forfatning og Statsforvaltning.

Den lovgivende Magt udøves af Kongen i
Forening med Forbundsparlamentet. Kongen
repræsenteres af Generalguvernøren. Parlamentet
bestaar af Senatet og Repræsentanternes Hus.
Senatet bestaar af 6 Senatorer for hver Stat, som
vælges paa 6 Aar, saaledes at Halvdelen gaar af
hvert tredie Aar. Valgbar til Senatet er enhver
britisk Undersaat over 21 Aar. Repræsentanternes
Hus bestaar af Medlemmer, som vælges paa
tre Aar, i de enkelte Stater i et Antal, som
svarer til Staternes Folkemængde.
Valgretsbestemmelserne er de samme som de, der gælder
i de enkelte Stater. Efter 1903 har Kvinderne
Valgret til Forbundsparlamentet.
Fællesanliggender er Sager, som angaar Handel, Skibsfart,
Jernbaner, Post, Telegraf, Bankvæsen, Told,
Mønt, Maal og Vægt, Forsvaret, Indvandring,
Ægteskabslovgivningen, Mægling i
Arbejdsstridigheder. Den udøvende Magt indehaves af
Generalguvernøren ved Ministre, som inden 3
Maaneder efter deres Udnævnelse skal være blevne
Medlemmer af Parlamentet. Den højeste
dømmende Myndighed er high court of Australia.
Hovedstad er Canberra i Forbundsdistriktet,
som ligger ved Foden af Australian Alps. Den
brusende Snowy River tænkes anvendt til
elektrisk Kraft. Endnu er der imidlertid langt
tilbage med Hovedstadens Indretning, og
Forbundsparlamentet har foreløbig sit Sæde i Melbourne.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>