Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Auto - Autobasidiomycetes - Autobiografi - autochthone - Autochtoner - Autodafe - Autodidakt - autodynamisk - Autofoni - Autogami - autogen - autogen Svejsning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
af Don Pedro Calderon de la Barca« [Kbhvn
1889]. Paa Tysk er alle Calderon’s A. oversatte
af F. Lorinser, i 16 Bd [Regensburg og
Breslau 1856—72]; et Udvalg ved Eichendorff,
2 Bd [Stuttgart 1846—53]; Lope de Vega’s La
Siega er oversat af C. A. Dohrn i »Spanische
Dramen«, I [Berlin 1841]).
E. G.
Autobasidiomycetes [↱a^u-l. Saaledes
betegnes i Modsætning til Protobasidiomycetes alle
de Basidiomyceter, der har udelte, kølleformede
Basidier, som i Spidsen udsender (i Reglen) 4
Sterigmer hver med en Basidiespore. Til A.
hører de fleste større Svampe, nemlig Bug-,
Bark-, Pig-, Kølle- og Poresvampe og
Paddehattene.
F. K. R.
Autobiografi (gr.), Selvbiografi.
autochthone, se allochthone.
Autochtoner (gr.; lat. Terrigenae, Indigenae)
kaldte Grækerne et Lands opr. Beboere (»fra
selve Jorden«) i Modsætning til de indvandrede.
Autodafe (port. [autu-də-↱fæ], sp. Auto de Fe
[↱awtå-ðæ-↱fæ], lat. Actus fidei) er Benævnelsen
dels paa den forhen i Syden brugte, højtidelige
Procession af de Syndere og Kættere, som af
Inkvisitionen var idømte haarde Straffedomme ell.
Døden, dels paa den efter saadan Procession
flg. Eksekution af de idømte Straffe. A. fandt
Sted hele Aaret rundt, særlig dog mellem Pinse
og Advent og paa Allehelgensdag (1. Novbr), og
gik for sig med stor Højtidelighed.
Processionen aabnedes af Dominikanermunke, i hvis
Midte Inkvisitionens hellige Banner ragede højt
op; derpaa fulgte de Domfældte, hvem der kun
var idømt lettere Straffe: legemlig Tugtelse,
Fængsel, Bodsstraffe o. l.; dernæst Præster og
Munke, med et kæmpemæssigt Krucifiks; bag
dette, bevogtede af den hellige Inkvisitions
Tjenere og Alguaziler, fulgte de Dødsdømte,
gaaende, ell. naar Torturen havde gjort dem det
umuligt at gaa, baarne, alle barfodede, iførte
den med Flammer (opadvendende for de
mindre forhærdede, nedadvendende for de
forstokkede) bemalede Bods- og Dødsdragt San Benito
og med spidst tilløbende, flammebemalede Huer
paa Hovederne. Efter disse Personer fulgte
Træbilleder af dem, der havde frelst sig ved Flugt
og var dømte til Baalet in contumaciam; disse
Træfigurer var ligeledes iførte San Benito’en og
den spidse Hue, dernæst de under Forhørene
ell. ved Torturen døde Kætteres Lig i Kister,
der var bemalede med Djævleskikkelser og
Helvedflammer, og til sidst det troende Lægfolk.
Processionen bevægede sig langsomt under
døvende Klokkeklang gennem Byens Hovedgader
til Dom- ell. Katedralkirken, hvor Krucifikset
plantedes i Langskibet, og de Dømte opstilledes
foran Korset, hver med en slukket Vokskærte i
Haanden. Efter at Inkvisitionsdommen over
Delinkventerne var oplæst, gav en af den hellige
Rets Embedsmænd hver al de Dømte med
Haanden et let Slag for Brystet, et symbolsk Tegn,
hvorved Inkvisitionen overgav de Domfældte i
de verdslige Myndigheders Hænder. De Dømte
blev derpaa førte tilbage til Fængslet og efter
en Stunds Forløb atter derfra til Baalpladsen.
De af dem, som her i det sidste Øjeblik angrede
deres Kætteri, blev kvalte, før de kastedes paa
Baalet, de Forstokkede derimod levende brændte.
Ogsaa Træbillederne af de in contumaciam dømte
og Kisterne med de bortdøde Kætteres Lig
fortæredes af Baalet.
(F. J. M.) A. Th. J.
Autodidakt (gr.), en, der har tilegnet sig
sine Kundskaber ved egen Flid uden andres
Undervisning.
autodynamisk (gr.), selvvirkende.
Autofoni (gr.). 1) (φωνή = Lyd) et Fænomen,
som ofte findes ved Sygdomme i Mellemøret og
navnlig da ved Tillukning af det Eustachiske
Rør; det bestaar i, at Vedk., naar han taler,
hører sin egen Stemme abnormt stærkt og med
en hul Klang, som om han talte i en Tønde,
Aarsagen er de ændrede Resonansforhold inde
i Øret.
2) (φονή = Mord) Selvmord.
J. M.
Autogami, d. s. s. Selvbefrugtning.
autogen, se allotigen.
autogen Svejsning er en Sammensmeltning
af Metaller som Jern, Bly, Kobber, Messing og
Aluminium under Anvendelse af en meget varm
Stikflamme. Den Flamme, der anvendes, er ved
lettere smeltelige Metaller som Bly en ren
Brintflamme, ved tungere smeltelige Metaller en
Flamme af en ell. anden Gasart, der brænder
med ren Ilt. Af Gasarter anvendes sædvanligvis
Brint og Acetylen, af hvilke den sidste har den
langt overvejende Bet.
Acetylenen fremstilles som Regel paa selve
Forbrugsstedet ved Behandling af Kalciumkulstof
(Kalciumkarbid) med Vand, hvorved udvikles
Acetylen, og bundfældes læsket Kalk. Acetylenen
indeholder, navnlig naar den udvikles af saa
smaa Apparater, at den bliver varm under
Dannelsen, forsk. Urenheder. Disse rummer en
Eksplosionsfare og giver desuden mindre gode
Svejsninger, hvorfor den udviklede Gas maa
passere en Rensemasse før Brugen.
Acetylenen er ved urigtig Behandling en
eksplosiv Gasart og navnlig ved Tilstedeværelsen af
Ilt. Man plejer derfor mellem Udvikleren og
Forbrugsstedet at anbringe en Sikkerhedsventil, der
forhindrer, at Ilten kan strømme baglæns ind i
Udvikleren. Acetylenen kan dog ogsaa købes i
færdig Tilstand paa Staalflasker opsuget i en
Vædske »Acetone«, da fri Acetylen
sammentrykket til mere end 2 Atmosfærer let eksploderer.
Ilten købes paa Staalflasker, sammentrykket til
150 Atmosfærer.
Til Svejsningen benyttes særlige Brændere,
der bestaar af et Blandingskammer, hvori
Acetylenen og Ilten møder hinanden, og en
Brænderspids, hvorigennem Blandingen strømmer ud
med stor Hastighed, og foran hvilken den
brænder med en kort, stærkt lysende Flamme. Uden
om denne findes et blaaligt, svagt lysende
Hylster, der igen indhylles i et blaaligt, svagt
rødligt, flakkende Slør. I den stærkt lysende Del af
Flammen sker der en Adskillelse af Acetylenen
i Brint og fint fordelt Kulstof, og det sidste
bringes til at gløde ved den Varme, der udvikles
i Flammen, hvorved denne bringes til at lyse.
Desuden gaar Ilt og Kul i Forbindelse med
hinanden under Dannelse af Kulilte. I det flg. Lag
brænder Kulilten med Ilt til Kulsyre, hvad der
giver den blaalige Farve. Desuden brænder
noget af Brinten, hvad der giver Flammen et svagt
rødligt Skær. I den sidste slørede, flakkende Del
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
