Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Avignon, By i det sydøstlige Frankrig - Avignonkorn (Gulbær), se Rhamnus - Avila, Provins i det mellemste Spanien - Avila, Gil Gonzales de, sp. Historiker (1577-1658) - Avila, Sancho de, sp. Feltherre, d. 1579 - Avila, Hernando de, sp. Maler og Billedhugger, d. 1596 - Avila y Zúñiga, Don Luiz de, sp. Diplomat og Historieskriver, f. c. 1490 - Avilés, By i det nordlige Spanien - Avindskjold
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
I Romertiden hed A. Avennio og var en ret
betydelig By, der tilhørte det galliske Folk
Cavarerne; 48 f. Kr. grundedes her en rom. Koloni,
som af Cæsar fik lat. Ret. I Folkevandringstiden
led A. meget, kom under Burgundernes,
senere Vestgoternes og derefter Frankernes
Herredømme, og blev 730 og 737 ødelagt af
Araberne. Efter det frankiske Riges Opløsning
kom A. under Kongeriget Burgund, senere under
Greverne af Provence og Toulouse. Ved Slutn. af
12. Aarh. blev A. en Republik; men 1226 blev
Byen erobret og delvis ødelagt af Ludvig VIII,
til Straf fordi den støttede Albigenserne, og 1251
blev den undertvunget af Greverne af Toulouse og
Provence. 1309 valgte Pave Clement V A. til
Residens, og A. var Pavens Sæde til 1377. 1348
købte Paven A. af Grevinde Johanne af
Toulouse, og A. forblev i Pavernes Besiddelse, indtil
Nationalforsamlingen annekterede den 1791. En
blodig Borgerkrig mellem Papister og
Demokrater sluttede først med Freden i Tolentino
(1797), ved hvilken Paven afstod A. samt det
tilhørende Grevskab Venaissin til Frankrig.
Bispesædet i A. er grundet i 3. Aarh. og blev
Ærkebispesæde 1475. — Petrarca’s Laura og
Maleren J. Vernet er fødte i A., og John Stuart
Mill ligger begravet her.
G. Ht.
Avignonkorn [avin↱jåŋ-] (Gulbær), se
Rhamnus.
Avila [↱a-], Provins i det mellemste Spanien,
optager Gammelkastiliens sydligste Hjørne og
begrænses mod Ø. af Prov. Segovia og Madrid,
mod S. af Toledo og Caceres, mod V. af
Salamanca og mod N. af Valladolid. Arealet er 7882
km2 med (1910) 208796 Indb. ell. 26 pr km2. Mod
S. opfyldes Landet af de kastilianske
Skillebjerge, der er rige paa store Naaleskove, især
Sierra de Gredos (højeste Punkt 2668 m),
Paramera d’A. (højeste Punkt 2104 m) og Sierra
d’A.; Prov.’s mindre, nordlige Halvdel hører
derimod til den kastilianske, temmelig skovfattige
Højslette. A. har Afløb dels til Duero gennem
Adaja og Tormes, dels til Tajo gennem Alberche
og Tietar. Kun Floddalene og en Del af
Højsletten er skikkede til Agerbrug; der dyrkes Korn,
Vin, Morbær, Kastanier, Oliven, Hør og Hamp.
Langt betydeligere er Kvægavlen, især i Bjergegnene;
navnlig anses Prov.’s Merinos-Faar for
de bedste i Spanien, og Uldhandelen er meget
stor. Af Industri er der derimod ikke meget, og
heller ikke Mineralriget (Bly, Kobber, Sølv,
Marmor) udbyttes synderlig. Prov. deles i 6
Distrikter. — Prov.’s Hovedstad A. ell.
A. de los Caballeros ligger 121 km NNV. f.
Madrid, 1050 m o. H. ved Rio Adaja og omgivet
af skovklædte Bjerge. (1900) 11504 Indb. A., der
er omgivet af middelalderlige Mure, er en gl
By med smaa Huse og snævre Gader. Den got.
Domkirke har en taarnlignende Apsis, der
næsten er indbygget i Stadsmuren. Allerede i 4.
Aarh. blev A. Bispesæde. 1482—1807 havde
A. et Univ. A. var et af Inkvisitionens
Hovedsæder i Spanien, og endnu findes denne
Domstols Quemadero, hvor dens Ofre besteg
Kætterbaalet. I A. blev Kong Henrik IV 1465 afsat af
den kastilianske Adel, og 1520 sluttede samme
Adel her »den hellige Junta« med Kejser Karl V.
I Oldtiden hed A. Abula, Abyle ell. Abela.
H. P. S.
Avila [↱a-], Gil Gonzales de, sp. Historiker
(1577—1658), skrev bl. a. Historia, de la vida y
hechos del rey Don Henrique III de Castilla
(1638), Historia de la vida y hechos del monarca
D. Felipe III (1770), Historia de Salamanca
(1606), Teatro eclasiastico de la primitiva iglesia
de los Indias Occidentales (2 Bd, 1649—56).
Avila [↱a-], Sancho de, sp. Feltherre,
d. 1579, tjente i Nederlandene under Alba,
kommanderede dennes Garde, og i denne Egenskab
udførte han Greverne Hoorn’s og Egmont’s
Arrestation. Alba’s Efterfølger Requesens overdrog
A. at undsætte Middelburg; dette lykkedes dog
ikke, hvorimod A. 1575 tilføjede Nederlænderne
et stort Nederlag paa Mookerheden. Snart
efter udbrød der i den sp. Armé et stort Mytteri,
og endskønt A. var meget afholdt af Soldaterne,
lykkedes det ham dog ikke at blive Herre over
Bevægelsen. Da de oprørske Bander plyndrede
og brændte alle Vegne, og den mishandlede
Befolkning rejste sig, trak A. saa mange af de
hærgende Bander som muligt til sig, bemægtigede
sig med dem Antwerpen og frelste sine
Spaniere for de rasende Nederlænderes Hævn,
men kunde trods den bedste Villie ikke hindre,
at Antwerpen blev plyndret med en Grusomhed,
som endnu længe efter levede i Nederlændernes
Erindring. 1577 kaldtes A. fra Nederlandene og
blev Guvernør i Pavia. Da Alex. Farnese blev
Statholder i Nederlandene, kaldte han den
gamle prøvede Kriger til sig og sendte ham mod
Maastricht. A. fandt Døden ved Belejringen af
denne Fæstning.
Avila [↱a-], Hernando de, sp. Maler og
Billedhugger, d. 1596. A., Elev af Fr. Comontes,
indtog en fremskudt Stilling som Filip II’s
Kunstner. Han virkede især i Toledo og
udnævntes 1565 til Maler for Katedral-Kapitlet i
denne By; i Katedralkirken ses saaledes endnu
de to Alterstykker: »Johannes Døberen« og
»Kongernes Tilbedelse« af A. Senere gav han
Tegning til Højalteret i S. Domingo i Toledo.
A. Hk.
Avila y Zuñiga [↱avila-i-↱þunjiga] Don Luiz de.
sp. Diplomat og Historieskriver, f. c.
1490, var en betroet Mand hos Carl V, der sendte
ham som Gesandt til Paverne Poul IV og Pius IV
samt udnævnte ham til Stormester for
Alcantara-Ordenen. Han ledsagede Kejseren paa
Togene til Afrika og mod det schmalkaldiske
Forbund, førte 1554 Rytteriet ved Metz og stod
ved Kejserens Dødsseng. A. skrev den
schmalkaldiske Krigs Historie, anskuelig og grundig,
men ikke upartisk. Hans Værk, Commentario de
la guerre de Alemafia hecha par Carlos V en
1546 y 47 (1548, senere ofte optrykt), blev
oversat paa Latin, Fransk, Tysk o. fl. Sprog.
Avilés [avi↱læs], By i det nordlige Spanien,
Prov. Oviedo, ligger 28 km N. f. Oviedo ved den
inderste Del af Bugten ved A. ell. Ria A.
(1900) 7921 Indb. A. har en besøgt Havn og
driver en Del Industri. I Nærheden ligger et stort
Kobberværk ved Villalegre.
H. P. S.
Avindskjold, i Talemaaden »at bære
Avindskjold paa sit eget Land«, d. s. s. at kæmpe mod
sit eget Land. A. hedder i ældre Dansk
avugskjold ɔ: »aved« Skjold, bagvendt Skjold ɔ: vendt
mod ens egne Landsmænd i St f. mod Fjenden.
Allerede i den senere Middelalder sammenblandedes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
