- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind II: Arbejderhaver—Benzol /
498

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Baden, Jacob, Filolog og Kritiker (1735-1804) - Baden, Torkil, dansk Landmand (1734-1805) - Baden, Torkil, Filolog og Kunsthistoriker (1765-1849) - Baden-Baden, se Baden - Badeni, Kazimierz, Greve, østerrigsk Statsmand (1846-1909) - Baden-Lagene - Baden-Powell, George Smyth, Sir, eng. Kolonialpolitiker og Socialøkonom (1847-98) - Baden-Powell, Robert Stephenson Smyth, eng. General, f. 1857 - Badenweiler, Landsby og Badested

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

(»Maanedligt Tillæg til Adressecomptoirets
Efterretninger«, »Kritisk Journal«, »Ny kritisk
Journal«, »Kjøbenhavns Universitets Journal«);
af stor Bet. er endvidere hans »Forelæsninger
over dansk Sprog eller ræsonneret dansk
Grammatik« (1785), der populariserede tidligere
Arbejder og drog Resultatet af den nyere
Sprogudvikling. Af hans filologiske Arbejder er de
vigtigste »Latinsk-Dansk Leksikon« (1786) og
»Dansk-Latinsk Ordbog« (1788), navnlig er den
sidste et originalt og fortjenstfuldt Arbejde, samt
hans Grammatica Latina (1782, benyttet i
Skolerne til 1840). Hans Oversættelser (af Tacitus,
Suetonius, Horats o. a.) lider under Særhed og
Mangel paa Smag og var allerede i hans
Samtid Genstand for Kritik.
A. B. D.

Baden, Torkil, dansk Landmand (1734—1805),
var Godsforvalter paa forsk. kgl. Godser
og paa Grev Bernstorff’s Gods ved Kbhvn. Han
var en ivrig Forkæmper for Landboreformerne i
Slutn. af 18. Aarh., medvirkede ved disses
Gennemførelse, der paabegyndtes 1764, paa
Bernstorff’s Gods og udgav fl. vigtige Indlæg i den
store litterære Strid om disse Reformer. Hans
Skrift »Beskrivelse over den paa Godset
Bernstorff i Gjentofte Sogn under Kjøbenhavns Amt
iværksatte nye Indretning i Landbruget,
fremlagt i nogle Breve til en Proprietær« (1774) er
et Kildeskrift m. H. t. Udstykningen og bringer
gode Oplysninger om Datidens Landbrug.
H. H-l.

Baden, Torkil, Søn af Jacob B., Filolog og
Kunsthistoriker (1765—1849), Sekretær ved
Kunstakademiet i Kbhvn og Forvalter paa
Charlottenborg. Hans kunsthistoriske Arbejder er af
ringe Bet.; af hans filologiske kan nævnes Udgaven af
Seneca’s Tragedier (Leipzig 1819—21) samt 2.
Udg. af J. B.’s Latinsk-Danske og Dansk-Latinske
Leksikon (1815 og 1831).
A. B. D.

Baden-Baden, se Baden.

Badeni, Kazimierz, Greve, østerrigsk
Statsmand, f. 14. Oktbr 1846 i Galizien af opr.
ital. Byrd, d. 9. Juli 1909, blev 1888 Statholder i
Galizien og Juni 1895 Første- og Indenrigsminister.
Han gennemførte 1896 den første Valgreform
i Østerrig, idet han fik Rigsraadets Underhus
udvidet med 72 ny Medlemmer (Forøgelse
med en Femtedel), der valgtes ved alm. Valgret,
og forberedte derved dennes Indførelse for hele
Huset 10 Aar senere. Endvidere forsøgte han at
stille Tschecherne tilfreds ved at indrømme
deres Sprogs fulde Ligestilling med det tyske i
Böhmen og Mähren; men disse Sprogforordninger
(April 1897) vakte en saa voldsom Storm
iblandt Tyskerne og en saa stærk Modstand af
disse i Underhuset, at han Novbr 1897 var
nødt til at trække sig tilbage. — Hans Broder,
Stanislaus B. (1850—1912), var siden 1884
Medlem af Galiziens Landdag og blev 1895—1901,
samt paa ny 1903 Landmarskal for samme;
1891 livsvarigt Medlem af det østerrigske
Herrehus og 1894 Geheimeraad.
E. E.

Baden-Lagene er en Betegnelse for nogle
urene, undertiden mergelagtige, til Malm-Etagen
(Juraformationen) hørende Kalkstene, der findes
i Frankrig og Sydtyskland. Ogsaa en i Wien-Bækkenet
forekommende, til Tertiærformationens
næstyngste Etage (Miocæn) hørende Aflejring
af blaat Ler, der er afsat i et temmelig dybt
Hav og indeholder talrige Foraminiferer, Koraller
og Snegle, betegnes undertiden som B.
J. P. R.

Baden-Powell [beidn-↱pa^uə£], George
Smyth
, Sir, eng. Kolonialpolitiker og
Socialøkonom (1847—98). Ved udstrakte Rejser til alle
Dele af det britiske Rige erhvervede B. en
sjælden Indsigt i eng. Kolonialpolitik og i
Kolonilandenes indre Forhold. 1877 blev han
Privatsekretær hos Guvernøren i Victoria (Australien).
Her studerede han Kolonialpolitikkens økonomiske
Side og udgav herom Protection and bad
times
(1879), i hvilket han forfægtede, at
Beskyttelsessystemet var lige saa skadeligt for
Kolonierne som for Moderlandet. Efter Studier i
Vestindien skrev han State aid and state
interference
(1882), et nyt Indlæg for det
frihandelspolitiske Standpunkt, og nedlagde for øvrigt
Resultaterne af sine Undersøgelser i fl. Blaabøger
(1883—84). Fra 1886 var han knyttet til Kanada.
Her greb han med stor Dygtighed ind i Striden
mellem England og de forenede Stater om
Fiskeriet i Berings-Havet og banede Vej for en
Udjævning af denne. B. var (konservativt) Medlem
af Underhuset fra 1885 til sin Død. Under en
Rejse med sin Yacht til Novaja Semlja traf han
Sommeren 1896 Fridtjof Nansen paa Tilbagevej
fra hans Nordpolsfærd og førte ham til Norge.
K. V. H.

Baden-Powell [beidn-↱pa^uə£], Robert
Stephenson Smyth
, eng. General, f. 1857,
traadte 1876 ind i Hæren og var tjenstgørende
i Afghanistan, Sydafrika og paa Malta. Som
Oberstløjtnant førte han i Aschanti-Krigen
Kommando over indfødte Tropper, var
Generalstabschef i Matabele-Krigen 1889 og blev 1897
Chef for 5. Gardedragonregiment. Særlig
berømt er B. for sit lange (217 Dage) Forsvar af
Mafeking i Boer-Krigen. Efter denne Krigs
Slutning blev han Generalmajor og Chef for
Politikorpset og 1903 Generalinspektør for det
britiske Rytteri. 1908 udnævntes han til
Divisionsgeneral og ophøjedes 1909 i Ridderstanden.
1910 tog han sin Afsked for udelukkende at
hellige sig Spejderbevægelsen, der
første Gang kom frem under Mafekings Belejring.
Da det her kneb med at udfylde de Huller,
som Sygdom og Død frembragte i den faatallige
Besætning, fik B. den Tanke at oprette et Korps
af Byens Drenge og at indøve dette Korps i
Ordonnans- og Meldingstjeneste. Drengene
gjorde god Fyldest. Med en utrættelig Energi
har B. senere virket for Spejderbevægelsen, der
har fundet Udbredelse over saa at sige hele
Verden. 1910 besøgte B. Kbhvn for at gøre sig
bekendt med Bevægelsen herhjemme. Han har
været den danske Spejderbevægelse en
uvurderlig Støtte og altid været rede med Raad og
Vejledning. B. har udfoldet en ret betydelig
Virksomhed som Forf. Han har saaledes bl. a.
udg. Reconnaissance and Scouting (1890),
Vedette (1890), Cavalry-Instruction (1895),
The Matabele Campaign (1889), Aids to Scouting (1899),
War in Practice: Tactical and other lessons
of the Campaign in South-Africa
(1903). (Litt.:
Begbie, Story of B.-P. [London 1900],
Aitken, B.-P. [London 1900]).
B. P. B.

Badenweiler [ba.dən↱va^ilər], Landsby og
Badested i Baden (Kreds Lörrach), ligger 5 km

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:47:37 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/2/0536.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free