Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bakteriefilter - Bakteriegift, se Toksin - Bakteriepræcipitin - Bakterier
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Hoveddele: 1) det egl. Filter og 2) den til Optagelse af
den filtrerede Vædske nødvendige Recipient.
Filtreringen kræver Trykdifferens mellem Indholdet
i Filtret og Indholdet i Recipienten. Dette kan
enten opnaas ved, at Vædsken i Filtret presses
igennem under Tryk, ell. derved, at Luften i
Recipienten fortyndes ved Sugning. Det første
B. konstrueredes af Tiegel (1871) af
brændt Ler. Mest anvendes nu Filtre af
Biskuitporcellæn, de saakaldte Chamberland-Filtre
(meget fint porøse) ell. af Infusoriejord,
saakaldte Berkefeld-Filtre (grovt porøse). Til
Filtrering af større Mængder Vædsker egner
sig særlig de af brændt Kaolin forfærdigede, ret
grovt porøse Pukall-Filtre. Jo finere porøst
Filtret er, desto større Sikkerhed yder det
selvfølgelig for Opnaaelse af sikker Tilbageholdelse
af alle Bakterier, paa den anden Side vanskeliggør
den tætte Filtermasse Filtreringen, og en
ikke ringe Del af de opløste Stoffer holdes
tilbage i Filtret, idet de ved Adsorption bindes til
Filtermassen. Filtrene har som Regel Form som
et Lys; de er hule indvendig, og Hulrummet
sættes lufttæt i Forbindelse med Recipientens
Rum. Vædsken, der skal filtreres, anbringes i
et cylinderformet Glas, der som en Kappe
omgiver Filtret. Ved Trykforskellen fyldes Filtrets
Hulhed med Vædske, medens alle formede
Bestanddele (herunder Bakterier) holdes tilbage
paa Filtrets Overflade og i Porerne.
Ved B. er det muligt at skille de i Bakteriekulturer
dannede opløste Giftstoffer (Toksiner)
fra Bakterierne selv. Herved kan man fremstille
stærkt giftige og samtidig sterile Opløsninger,
hvis Giftstyrke nøjagtig kan maales. Saadanne
Giftopløsninger (f. Eks. Difteritoksin) anvendes
til Indsprøjtning paa Dyr, der som Reaktion
mod Toksinet producerer ofte meget betydelige
Mængder Antitoksin, der kommer til Anvendelse
i Behandlingen af forsk. Infektionssygdomme.
Man kender en Gruppe af Infektionsstoffer, der
maa antages at være levende Mikrober, og som
dog passerer selv de fineste Filtre. Disse
formodede Mikrober, der p. Gr. a. den nævnte
Egenskab benævnes filtrerbare Virusarter,
er saa smaa, at det hidtil ikke har
været muligt at gøre dem synlige selv med de
stærkeste Mikroskopsystemer, hvorfor de ogsaa
ofte kaldes ultravisible. Hertil hører
de sorte Koppers, Vaccinens, Hundegalskabens,
Børnelammelsens, Mund- og Klovesygens og
enkelte andre Sygdommes Virus. Disse Virusarter
findes saa godt som aldrig som tilfældige
Forurensninger i de Vædsker, man ønsker at filtrere,
og kommer derfor i Alm. ikke til at kompromittere
Resultatet af en Filtrering, hvor man ønsker
et sterilt Filtrat.
O. T.
Bakteriegift, se Toksin.
Bakteriepræcipitin. I Serum af Dyr (ell.
Mennesker), der er inficerede med en bestemt
Bakterie, findes ofte den ejendommelige
Egenskab, at Serum, naar det tilsættes til en filtreret
Bouillonkultur af den paagældende Bakterie,
fremkalder en Uklarhed ell. Fældning
(Præcipitation) i den forhen klare Vædske. Denne
Reaktion er specifik, ɔ: Serum af det inficerede Dyr
indeholder kun Præcipitin for den Bakterieart,
der har været virksom ved Infektionen, ikke for
andre. Fænomenet er først iagttaget af
R. Kraus (Wien). Se i øvrigt Præcipitin.
O. T.
Bakterier (af gr. βακτήρίον, en lille Stav
ell. Stok) er Fællesbetegnelsen for en stor
Gruppe af Smaavæsener (Mikrober), hvis
systematiske Plads vel endnu ikke er sikkert afgjort,
men som dog i de senere Aar alm. har været
regnede til Planteriget. Men rigtigst vilde det
vist være foreløbig at lade deres Plads inden
for den levende Natur staa hen som et aabent
Spørgsmaal, idet nogle synes nærmestbeslægtede
med blaagrønne Alger (Svovl-, Jernbakterier o. a.),
andre med Svampe (Tuberkel-,
Spedalskheds-, Difteriti- og Snivebakterierne) og
atter andre med lavere Dyr, Protozoër (som
Syfilisbakterien, Spirochaete pallida o. a.
Spirochaeter).
Fælles for B. er imidlertid, at hvert Individ
kun bestaar af en enkelt, meget lille Celle, der
i Reglen har Form af enten en Kugle (coccus,
micrococcus), en Stav (bacterium, bacillus) ell.
en Skrue (spirillum, vibrio, spirochaete) og kun
i sjældnere Tilfælde vokser ud til en ofte grenet
Traad, undertiden med kølleformede
Opsvulmninger o. a. uregelmæssige Dannelser
(Involutionsformer). Noget andet er, at fl. selvstændige
Celler ofte hænger sammen i Kæder
(Streptokokker, Streptobaciller o. s. v.), to og to
(Diplokokker) og fire og fire (Tetrader), ell. danner
Pakker (Sarcina), Plader ell. uregelmæssige
Hobe (Staphylokokker). Disse Formforskelligheder
benyttes bl. a. til den systematiske
Inddeling af B. (Se farvetrykt Tavle).
B.’s Størrelse gaar nedad til de yderste
Grænser for vor Synsevne, selv naar denne er
forstærket ved det kraftigste Mikroskop (der
kan give c. 2500 Ganges Forstørrelse), og
muligvis langt derunder. Det menneskelige Øje
er nemlig ikke i Stand til at skelne to Punkter
fra hinanden, som ikke er adskilte i en større
indbyrdes Afstand end 0,25 μ (= 0,00025 mm)
(1 μ ell. Mikromillimeter = 1/1000 mm), saaledes
at forstaa, at en mikroskopisk Forstørrelse paa
over c. 2500 Gange ikke vil kunne hjælpe os til
at opfatte et virkeligt Billede af Genstande, der
har en mindre Udstrækning end den nævnte.
Og kun et forholdsvis ringe Skridt herudover
er man naaet gennem Mikrofotografi ved
ultraviolet Lys (efter Köhler), der kan give en
Forstørrelse af c. 4000 Gange. Imidlertid ved
vi, at der gives levende Væsener af endnu
ringere Størrelser end de nævnte, hvis
Dimensioner man kan beregne dels efter Porevidderne
i de Filtre, der henholdsvis tillader dem at gaa
igennem ell. holder dem tilbage, dels efter
Klarheden af det Lys, de reflekterer i et
Ultramikroskop (i saakaldt
Mørkefeltbelysning), hvor de fremtræder som smaa,
lysende Punkter uden Udstrækning i Fladen
(paa lgn. Maade som Fiksstjerner i en astron.
Kikkert). Saadanne usynlige Mikrober,
om hvis systematiske Stilling man selvsagt
ved endnu mindre end om de virkelige B.’s,
vides at være Aarsag bl. a. til en Lungesygdom
(Peripneumoni) hos Oksen, til Mund- og
Klovsygen, den gule Feber, Børnelammelse, en
afrikansk Hestesygdom, til Hønsepest o. fl. a.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
