Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bakterier
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Rosen (Streptococcus erysipelatos),
Difteri (Bac. diphtheriæ, Tavlen Fig. 13),
Tyfus (Bac. typhi, Tavlen Fig. 8),
Kolera (Microspira comma ell. Vibrio choleræ, Tavlen Fig. 11),
Pest (Bac. pestis, Tavlen Fig. 6 og Tekst-Fig. 2),
Diarréer (Bac. coli),
Stivkrampe (Bac. tetani, Tavlen Fig. 10),
Kighoste (Bac. pertussis),
Syfilis (Spirochæte pallida, Tavlen Fig. 15),
Gonorré (Microc. gonorrhoeæ, Tavlen Fig. 5),
Miltbrand (Bac. anthracis, Tavlen Fig 9),
Bradsot (hos Faar, Bac. gastromycosis ovis),
Raslesyge (Bac. Chauveaui),
Snive (Bac. mallei),
Svine-Rødsyge (Bac. rhusiopathiæ),
Kastning (Bac. abortus) m. fl.
Dertil kommer en Del Sygdomme, der formodes at
have B. ell. »usynlige« Mikrober som Aarsager, men for hvis
Vedk. disse dog endnu ikke er opdagede, som
Mæslinger, Skarlagensfeber, Kopper, Hundegalskab,
der i deres Forløb og Smitteoverførelse stemmer
ganske overens med Bakteriesygdomme.
For de fleste af de nævnte B.’s Vedk. er det
paavist, at de danner Giftstoffer, Toksiner,
af en ganske overordentlig Styrke, som
ved særskilt Indsprøjtning i Organismen kan
fremkalde de samme Sygdomssymptomer som
selve B., og heraf betinges disses Virulens
(ell. Giftighed). Nogle saakaldte ægte
Toksiner, som Difteri-, Tyfus-, Dysenteri- og
Stivkrampetoksinet, udskilles af B. bl. a. ogsaa
i de Næringssubstrater (Bouillon o. a.), hvori de
dyrkes; andre (ell. Endotoksinerne), som
Tuberkelbakteriernes Gift, er saa inderligt
knyttede til Celleindholdet, at de kun kan udvindes
af dræbte B. Saadanne Endotoksiner kan ogsaa
findes i ellers ganske uskadelige B.
Indsprøjtning under Huden af dræbte Prodigiosus
(Vidunder-)-B. fremkalder f. Eks. stærk Feber,
Kulderystelse og alment Ildebefindende.
Toksinerne hører til de kraftigste Gifte, man
overhovedet kender, skønt man aldrig faar dem
i ren Tilstand. Man har f. Eks. fremstillet et
Stivkrampetoksinpræparat, hvoraf 0,00005 mg var
tilstrækkelig til at dræbe en Mus paa 15 g,
hvilket vilde svare til, at et Menneske paa 70
kg og af samme Modtagelighed kunde dræbes
af en Dosis paa 0,23 mg. Men nærmere
Oplysninger om disse Toksiner og de Antistoffer
(Antitoksiner, Agglutininer,
Opsoniner o. s. v.), der dannes som Modvægt
mod dem i den angrebne Organisme, maa søges
under Specialartikler herom. Foruden direkte
giftige Produkter afgiver adskillige patogene
B. ogsaa andre for den inficerede Organisme
skadelige Stoffer, saaledes Aggressin (s. d.),
der ikke i sig selv er giftigt, men lammer
Organismens Forsvarsmidler (de hvide
Blodlegemers Evne til at fortære B. ved Fagocytose
[s. d.] etc.).
Af B.’s Stofskifteprodukter har endvidere de
mange Farvestoffer, de kan danne i
Kulturer, en ikke ringe Interesse, idet de ofte
tjener til at diagnosticere Arten. Paa Agar,
Gelatine, Kartoffelskiver, Ris o. l. fremtræder
mange Kolonier med de skønneste Farver,
røde, gule, grønne, blaalige, violette og ofte
fluorescerende ell. iriserende i alle Regnbuens
Farver. Bekendt i saa Henseende er den ovf.
nævnte Vidunderbakterie (Bac. prodigiosus), der
undertiden uventet optræder paa Brød (ogsaa
paa den hellige Hostie), og dér ser ud som
levret Blod, saa man i gamle Dage betragtede
dens Tilsynekomst som et Jærtegn (Kristi Blod),
der har givet Anledning til megen Overtro, til
Jødeforfølgelse m. m. Velkendt er ogsaa grøn
Materie (Pus), der skyldes Betændelsesbakterier,
gul, rød og blaa Mælk, der skyldes henh.
Bac. synxanthum, erythrogenes og syncyaneum,
og de paa forsk. Substrater optrædende grønt
fluorescerende B. (Bac. fluorescens) samt
Bac. pyocyaneus, der danner et blaat Farvestof.
I næsten alle Tilfælde dannes disse Farvestoffer
som Stofskifteprodukter uden for Cellerne, og
kun hos nogle ganske faa Arter, som de violette
Bac. violacea og janthina, er de knyttede til
Cellevæggen. En Særstilling indtager de røde
Purpurbakterier (s. d.), der fører et
rødt (Bakteriopurpurin) og et grønt
(Bakteriochlorin) Farvestof opløste i
Celleindholdet.
Ved alle Organismers Livsvirksomhed (under
Stofnedbrydning) frigøres et Overskud af
Energi, der giver sig til Kende som Varme.
Dette sker ikke alene ved det normale
Aandedræt, men i endnu højere Grad ved de af B.
fremkaldte, i Reglen langt mere omfattende,
Gæringsprocesser, hvorved saa store Mængder
organisk Stof sønderdeles under Frigørelse af
Energi. Fænomenet er vel kendt fra det dagl.
Liv, fra Møddinger og andre Ophobninger af
organisk Stof (Tobaksgæring), fra den Varme,
som fugtigt Hø og Halm »tager«, og hvori
Temp. ved termofile B.’s Livsvirksomhed, efterfulgt
af kem. Iltningsprocesser, jo endog kan stige
saa højt, at der indtræder Selvantændelse.
Endelig udmærker en hel Del B. sig ved at
kunne producere Lys, saa de bliver
selvlysende. Disse saakaldte
fosforescerende B. ell. Foto-B. forekommer alm. i
Havet, hvor de bidrager til Morildsfænomenet
og ofte optræder paa døde Fisk. De dyrkes let
paa Afkog af disse med Tilsætning af en rigelig
Mængde Salte (især Klornatrium), Pepton og
helst et ell. andet Kulhydrat, idet Lysfænomenet
synes at være knyttet til Aandedrættet og
derfor kun viser sig, naar der ogsaa er fri Ilt
til Stede i saa rigelig Mængde som muligt. I
roligt Havvand lyser B. ikke, men kun, hvor
der bringes Bevægelse i det, ved Aarer,
Kølvand, Bølgeslag o. l. Foto-B. optræder ogsaa
jævnligt paa Landjorden, f. Eks. paa ferskt
Kød, og man har ved Kulturer af dem kunnet
frembringe saa stærkt Lys, at dette har kunnet
tjene til Fotografering (Fig. 19) ell. til kunstig
Oplysning af Lokaler (»levende Lamper«).
Det er tidligere fremhævet, hvor varierende
de Former kan være, hvori en bestemt
Bakterieart kan optræde, men endnu større
Variationer kan paavises i deres fysiologiske
Karakterer. Velkendt er den forsk.
Ondartethed, hvormed den samme af B.
foraarsagede smitsomme Sygdom, som Difteri, Tyfus
o. s. v., kan optræde, hvilket menes at skyldes
en forsk. Grad af Virulens (Giftighed) hos de
Paagældende B. I Mejeribruget (o. a. paa
Gæringer baserede Virksomheder) kender man
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
