Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind II: Arbejderhaver—Benzol / 553 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Balanoglossus, ormelignende Havdyr - Balanophoraceæ - Balantidium, Infusionsdyr - Balard, Antoine Jérôme, fr. Kemiker, (1802-1876) - Balart, Federico, sp. Kritiker, (1831-1905) - Balaschov, By i det russ. Guv. Saratov - Balasor (Balasore, Balasur), Distrikt i den indobritiske Prov. Bihar og Orissa - Balassa-Gyarmat, Hovedstad i det ung. Komitat Neograd - balastri

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

lever paa Sandbund, hvori den bevæger sig ved
at udvide og sammentrække Snablen og
trækker derved Kroppen efter sig. Munden kan ikke
lukkes, saa Sandet gaar under Bevægelsen
gennem Tarmkanalen, og Dyret lever af de
organiske Dele deri.
T. K.

Balanophoraceæ, Fam. af tokimbladede og
frikronede Planter af Ordenen Santalales. De
udmærker sig ved højst ejendommelige Former,
men viser i øvrigt stor Overensstemmelse i
Vegetationsorganernes Bygning, der præges af de
fælles biol. Forhold, hvorunder B. lever; de er
nemlig alle bladgrøntløse Snyltere
paa andre, særlig træagtige Planters Rødder.
Det underjordiske Rhizom er mest knoldformet
og ganske rodløst, men nøje sammenvokset med
en af Værtplalntens Rødder, hvorigennem
Ernæringen foregaar. Direkte fra Rhizomet
udspringer de; tykke, blomsterbærende Akser, der er
gullige ell. røde og besatte med skælformede
Lavblade; Løvblade udvikles overhovedet ikke.
Blomsterstandene er hoved- ell. kolbeformede,
Blomsterne smaa og enkønnede. De hanliges
Bloster er 2—8-talligt, og Støvdragernes Antal
svarer hyppigst dertil; de hunlige Blomster er
gerne nøgne, og Æggene er uden Hinder. Af
anatomiske Ejendommeligheder fremhæves
Cellernes Indhold af et voksagtigt Stof
(Balanoforin) og Manglen paa Spalteaabninger.
B. hører næsten udelukkende hjemme i Troperne
og bebor Bunden af humusrige Urskove. Fam.
omfatter c. 40 Arter. Den talrigste Slægt er
Balanophora Forst. med 11 Arter. Deres Rhizom
indeholder saa meget Balanoforin, at det ved
Antændelse brænder med stor Klarhed.
Knoldene af B. elongata Bl. gaar derfor som
Handelsartikel paa Java og i Columbia; Knoldene
stødes til en Grød, der paasmøres tynde
Bambuspinde; disse tjener da som Fakler. B.
involucrata Hookf (se Fig.) har kransstillede
Lavblade og hvide, røde ell. gullige Blomster, den
vokser i det østlige Himalayas Skove paa
Rødderne, af Eg, Ahorn o. a. Planter.
A. M.

Balanophora involucrata.

Balantidium, Infusionsdyr, der snylter i
Tarmen, navnlig hos Amfibier og Orme. Legemet
er hyppigst ovalt, jævnt beklædt med korte
Fimrehaar, der er ordnede i Længderækker;
Formeringen sker ved Tvedeling i det Frie.
B. coli træffes hos Svin og Mennesker; Svinet
synes at være den normale Vært; den findes
her i ofte stor Mængde i Tyk-, Blind- og
Endetarmen og synes ikke at volde noget Besvær.
Den synes kun at optræde hos Mennesker, der
i Forvejen har Tarmlidelser, og kan da
undertiden forværre disse, bl. a. ved at trænge dybt
ind i Tarmvæggen.
T. K.

Balard [ba↱la.r], Antoine Jérôme, fr.
Kemiker, f. 30. Septbr 1802, d. 31. Marts 1876,
begyndte som Farmaceut og kem. Præparatør i
Kemi ved Fakultetet i Montpellier, men blev
senere Prof. i Kemi, fra 1840 som Thénard’s
Efterfølger ved Sorbonne og fra 1850 som
Pelouze’s Efterfølger ved Collège de France i
Paris. B. opdagede 1826 Grundstoffet Brom i
Moderluden fra Kogsalt, udvundet af Havvand.
R. K.

Balart [wa↱lar(t)], Federico, sp. Kritiker,
f. i Pliego (i Prov. Murcia) 1831, d. i Madrid
11. Apr. 1905. Fra 1861 begyndte han at skrive
Artikler om Litt. og Kunst i forsk. Hovedstadsblade,
saaledes El Globo og (senest) El Imparcial,
hvor hans Mandagsfeuilletoner læstes meget;
en Tid lang redigerede han Vittighedsbladet
Gil Blas. B. blev fra alle Sider anerkendt som en
ualmindelig begavet Kritiker, omhyggelig og
kundskabsrig, med skarpt Blik og klar og livlig
Form. Tidligere indtog han et udpræget
Venstrestandpunkt, bl. a. i religiøs Henseende; men
ved sin Hustrus Død slog han om, hvad der
straks lagde sig for Dagen i den Digtsamling,
han udgav til Minde om hende, med Titlen
Dolores (1895), og som er fuld af kristelig
Mysticisme. En flg. Samling, Horizontes (1897),
var ikke saa værdifuld. I sine sidste Aar skrev
han meget lidt. Han var kort før sin Død blevet
Medlem af det sp. Akademi.
E. G.

Balaschov [b_a£a↱∫åf], By i det russ. Guv.
Saratov, paa venstre Bred af den her sejlbare
Choper, Knudepunkt paa Jernbanen
Tambow—Kamyschin, har (1907) 22800 Indb., Garverier,
Sæbesyderier og en betydelig Kornhandel.
G. Ht.

Balasor [eng. bä£_ə↱so._ə] (Balasore, Balasur),
Distrikt i den indobritiske Prov. Bihar og
Orissa, Divisionen Orissa, ligger ved den
bengalske Havbugt, er 5350 km² med (1911) 1055568
Indb., næsten alle Hinduer. — Hovedstaden
af samme Navn ligger ved Floden Burabalang,
11 km fra dens Udløb i den bengalske Havbugt,
der herudenfor danner en Bugt. Byen har
(1911) 21362 Indb., der driver Handel med Ris
og Silke. I B. grundlagde Englænderne (1642) et
af deres største Faktorier i Forindien; men først
1803 kom B. tillige med det øvrige Orissa i
Englændernes Eje. Ogsaa Hollænderne,
Portugiserne og de Danske havde Faktorier i B.; de
sidste solgtes til Englænderne 1846.
M. V.

Balassa-Gyarmat [↱bålå∫.å-↱dзårmåt],
Hovedstad i det ung. Komitat Neograd, det nordl.
Ungarn, ligger ved Ipoly (Eipel), har (1901) 8580
Indb., mest Magyarer, som driver Frugt- og
Vinavl. 1626 sluttedes i B. Fred mellem Østerrig
og Tyrkiet.
G. Ht.

balastri, Gyldenstykkestøjer, der væves i
Venedig og især benyttes i Orienten.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>