Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Balfe, Michael William, eng. Komponist (1808-70) - Balfour, Arthur James, eng. Statsmand (1848- ) - Balfour, Francis Mait1and, eng. Zoolog og Embryolog (1851- )
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
1825 med en Velynder til Italien og studerede
den samtidige ital. Operamusik, der blev
Forbilledet for hans egne Frembringelser. 1828
besøgte B. Paris og blev af Rossini engageret som
Sanger ved den ital. Opera; her og senere i fl.
ital. Byer virkede B. nu med stort Held baade
som Sanger og Komponist, indtil han 1835 vendte
tilbage til England. Her skrev han en Række
Operaer, der næsten alle gjorde Lykke; 1840
havde B. overtaget en selvstændig Operascene
(Lyceum), men dette Foretagende mislykkedes,
og B. tog til Paris, hvor han atter med Held lod
opføre nogle Operaer til Scribe’ske Tekster,
bl. disse en af B.’s bekendteste, Les quatre fils
d’Aymon; 1843 fulgte B.’s populæreste Værk,
The Bohemian girl, skrevet for Drury-Lane-Teatret.
Fra 1864 til sin Død levede B. i Ro paa
Landet, dyrkende paa een Gang Tonekunsten og
Agerbruget. — B. skattes højt af sine
Landsmænd, og han er en af de faa engelskfødte
Komponister, der har faaet et europæisk kendt
Navn; men for øvrigt er hans Værker (Operaer
og Kantater) gaaet i Glemme, kun de to ovenn.
kendes endnu, og det næsten kun af Navn. B.
besad en stor Lethed til at skrive, havde megen
melodisk Evne og harmonisk Sans; men han
manglede Originalitet og var lidet kritisk og
samvittighedsfuld med sit kunstneriske Arbejde.
W. B.
Balfour [↱bä£fə ell. -fu.ə], Arthur James,
eng. Statsmand, f. 25. Juli 1848, siden 1874
Medlem af Underhuset. Han var 1878—80
Privatsekretær hos sin Morbroder, Salisbury,
og fulgte ham til Kongressen i Berlin om
de tyrkiske Spørgsmaal. Derefter hørte han til det
saakaldte »fjerde Parti« sammen med Randolph
Churchill, men sluttede sig senere til det konservative.
Han angreb 1882 Gladstone skarpt for hans
Overenskomst med de irske Partiførere og sluttede
1885 paa sit Partis Vegne Aftalen med Lord
Hartington, den senere Hertug af Devonshire, om
den ny Valgkredsinddeling. Juni 1885 optoges han
i Ministeriet som Præsident for den stedlige
Forvaltning indtil Jan. 1886, og da Salisbury Juli
1886 paa ny kom til Magten, blev han
Statssekretær for Skotland og Marts 1887 for Irland.
Medens han hidtil nærmest var regnet for en
forfinet og magelig Kavaler og en filos. Drømmer,
viste han sig til alm. Forbavselse som en kraftig
og dygtig Statsstyrer. Med fast Haand holdt han
de irske Nationalisters Oprørslyster i Tømme,
straffede strengt de agrariske Forbrydelser og
betænkte sig end ikke paa at lade
Underhusmedlemmer fængsle for deres voldsomme
Agitation (fik derfor ogsaa Øgenavnet »den blodige B.«),
men udfoldede ved Siden heraf stor Iver for
at fremme Landets Velstand, oprettede 1890 en
egen Forvaltning for de overbefolkede Egne og
gennemførte 1891 en vigtig Landbolov til
Udvikling af Selveje. Efter W. H. Smith’s Død blev
han Oktbr 1891 første Skatkammerlord og
dermed »Underhusets Leder« indtil Ministeriets
Afgang Aug. 1892. Som sit Partis Ordfører
ledede han Kampen mod Gladstone’s ny Plan om
Irlands Selvstyre, og indtog Juli 1895 efter
Rosebery’s Afgang sin tidligere Stilling, som han
havde inde i over 10 Aar, siden Juli 1902 som
Førsteminister i Morbroderens Sted. Under hans
Ledelse førtes 1901, midt under Krigen i
Sydafrika, den store Valgkamp, der gav de
forenede Unionister en glimrende Sejr, og 1902
gennemførte han en meget omstridt Folkeskolelov,
hvorefter de særlige Skoleraad bortfaldt, og
hele det lavere Skolevæsen samledes under
Kommunalraadenes Styrelse, medens der sikredes de
mangfoldige, fortrinsvis højkirkelige Skoler et
sømmeligt Statstilskud lige saa vel som de
kommunale, til Dels konfessionsløse Skoler.
1903 udstraktes disse Grundsætninger ogsaa til
Londons Skolevæsen, og 1904 fik han vedtaget en
ny Ordning af Udskænkningsretten, hvorved Tallet
paa Udskænkningssteder indskræakedes imod et
Vederlag til tidligere Indehavere af saadanne,
udredet af de andre vedblivende Beværtere.
Derimod vilde han ikke tage aaben Stilling over for
Chamberlain’s Plan 1903 om ny Toldbeskyttelse
af Hensyn til Kolonierne, men vilde kun gaa med
til forhøjede Toldsatser over for de Lande, som
søgte at hindre den eng. Industris Afsætning ved
ufine Midler det saakaldte »Gengældelsessystem«.
Den Splittelse, som Chamberlain’s
Optræden medførte i Unionisternes Rækker,
fremkaldte B.’s Afgang som Minister Decbr 1905 og
Partiets derefter flg. Nederlag ved Valgene Jan.
1906. Han faldt endog selv igennem i sin gamle
Kreds, Øst-Manchester, som han havde haft
siden 1885, men fik Oprejsning ved straks efter
at vælges i Londons City. Han nyder Ry som
en ypperlig Taler, altid slagfærdig, med skarp
Logik og bidende Vid. Novbr 1911 trak han sig
af Helbredshensyn tilbage fra Stillingen som det
konservative Partis Fører, som derefter
overdroges Bonar Law. Dog hører B. vedblivende til sit
Lands ledende Statsmænd. Siden 1891 har han
været Kansler for Edinburghs Univ. og desuden
til forsk. Tider haft Hvervet som Rektor ved de
fleste andre eng. og skotske Univ. Han har udg.
fl. filos. Skr, A defence of philosophical doubt
(1879, 2. Udg. 1894), og The foundations of belief
(1895, 8. Udg. 1901. oversat paa Norsk 1895).
E. E.
 |
| A. J. Balfour. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
