Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Balkanskiske Bugt - Balkarer, Malkarer, Basianer, tyrk. Folkestamme - Balkasch, Sø i russ. Asien - Balke, Peder, norsk Landskabsmaler (1804-1887) - Balkh (Balch ell. Bulch), Hovedstad i Landskabet B. - Balkon - Ball, John, britisk Naturforsker og Rejsende (1818-89) - Ball, Leo Anton Carl de, østerrigsk Astronom (1853- ) - Ball, Robert Stawell, eng. Astronom (1840-1913)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
sandede, flade Bredder, og her er Saltholdigheden
meget stor, saa at kun faa Fisk kan leve
dér. Ved Nordkysten af den b. B. ligger Krasnovodsk,
Udgangspunktet for den transkaspiske Jernbane.
M. V.
Balkarer, Malkarer, Basianer, tyrk.
Folkestamme, der lever paa Nordøstskraaningen
af Kaukasus ved Tereks Bifloder Tschegem og
Tscherek i det saakaldte Terekgebet. B., der
tæller c. 4500 Individer, kom 1822 under Rusland.
De er dels Kristne, dels Muhammedanere
og driver Agerbrug, Kvægavl og Tilvirkning af
Silke, Tøj og Filt.
H. P. S.
Balkasch (kalmykisk Balkaschi Nor ɔ: den
store Sø, kirgisisk Ak Dengis ɔ: hvide Hav), Sø
i russ. Asien paa Grænsen mellem Prov.
Semipalatinsk og Semirjetshensk, 274 m o. H., 18432
km2 stor, har Form af en fra S. mod NØ.
krummet Bue, 693 km lang. Mod S. stiger Bredden
til 80 km, mod N. er den kun 9—17 km. Den
største Dybde, 25 m, findes nær den vestlige
Bred. B. har intet Afløb. Vandet er desuagtet
kun lidet salt, antagelig fordi B. i en forholdsvis
sen Tid kan have haft Afløb til de mod Ø.
liggende smaa Søer Sassyk kul (230 m o. H.),
Ala kul (220 m o. H.) og Ebi nor (210 m o. H.).
I Slutn. af 19. Aarh. var B.’s Vandstand i stærk
Synken, senere har Søen atter været i Stigen.
I den sydlige Bred udmunder Floden Ili, som
danner et stort Delta, og Ø. f. denne Kara tal, Ak su
og Lepsa, som ligeledes danner Deltaer. Langs
Flodløbene findes Krat og Skov, væsentlig af
Poppel (Populus diversifolia), men i kort
Afstand fra Vandet begynder den trøstesløse
Ørken. P. Gr. a. det tørre Klima er Snemængden
om Vinteren ringe, hvorfor mange Kirgisere her
overvintrer med deres Hjorder.
M. V.
Balke, Peder, norsk Landskabsmaler, f. paa
Hedemarken 4. Novbr 1804, d. i Kria 15. Febr
1887. B. fik sin første Undervisning ved
Tegneskolen i Kria, var saa Jakob Munch’s Elev,
studerede senere i Sthlm og var 1844 med
Statsstipendium i Dresden som Prof. Dahl’s
Elev. B.’s Specialitet var Maaneskinsbilleder og
Nordlandsbilleder (efter en Studierejse 1833).
Billeder af ham findes i Bergens Billedgaleri, i
Nationalmuseet i Sthlm og i Göteborg Museum.
B. var indtil 100-Aarsudstillingen i Kria 1914 en
næsten forglemt Kunstner, men her vakte hans
effektfulde Billeder og Skitser megen Opmærksomhed.
E. L-w.
Balkh [balk] (Balch ell. Bulch),
Hovedstad i Landskabet B. i SØ.-Turan omtr. 350 km
ØSØ. f. Merv og over 100 km fra den russ.
Grænse, ligger 5—600 m o. H. ved Bredden af en
Flod, der ndf. B. deler sig i mange Kanaler, der
overrisler og frugtbargør Omegnen. I B. lever
15000 Indb., der for en Del er indvandrede fra
Kabul i senere Tider. Industrien er ikke ringe,
der er bl. a. Væverier (mest Silke). Uden for B.
bor om Vinteren et Par Tusinde Afghanere, der
om Sommeren drager højere op i Bjergene. Her
findes ogsaa vidtstrakte Ruiner, der har en
Omkreds af henved 30 km. Der er Rester af Moskeer
og af talrige Huse, opførte af soltørrede Mursten.
Alle disse Ruiner tilhører den muhammedanske
Tid, og fra forudgaaende Tider er der
hidtil ikke paavist nogen Levning i B.; men i
Landskabet paa fl. St. Af den gl. Litt. og af Fund
fra andre Egne faar vi en Del Oplysninger om B.
i ældre Tider. B. er Oldtidens Baktra,
Hovedstad i Baktrien, der var beboet af en arisk
Befolkning. Det hørte til det gl. Perserrige,
vistnok fra Kyros’ Dage. Derimod vides der intet
om, at allerede Assyrerne skulde være trængte
frem hertil. Hvad vi læser hos gr. Forf. om
Ninos’ og Semiramis’ Tog til Baktra, er Fabel.
Landet nævnes ogsaa som et af Hjemstederne
for Zoroaster’s Lære; man har endog ment, at
det var Zoroaster’s Fødeland; Stammelandet
for Zoroaster’s Lære maa dog snarere søges
noget længere mod SV., i Persien. I Landet
omkom den sidste Perserkonge, Dareios, ved
Bessos’ Forræderi. Alexander den Store grundede i
Landet 12 Byer, til hvilke han førte 14000
Grækere som Kolonister. Efter ham stod Landet en
Tid under Seleukiderne; fra 255 dannede det
et eget Rige under gr. Herskere, som vi bedst
kender af deres Mønter. De trængtes haardt af
deres Naboer, Indoskyther o. a. Det gr.
Herredømme svækkedes efterhaanden og fik omsider
helt Ende. Omtr. fra 100 f. Kr. spores indisk
Indflydelse i Landet. Buddhismen trængte sig frem
overalt og fik Overhaand over Zoroaster’s Lære.
I Landet skal der, ligesom i Indien, findes Rester
af »Toper«, taarnagtige Bygninger, Mindesmærker
fra Buddhismens Dage. Efter Sassaniderigets
Fald (642) har B. været afhængig af Muhammedanere,
Arabere, Mongoler, Tyrker o. s. v., men
har ofte skiftet Herskere.
V. S.
Balkon [-↱kåŋ] (fr. balcon, ital. balcone), en
fremspringende, ikke overdækket Udbygning,
anbragt i Gulvhøjde med en Etage i en Bygning
med direkte Adgang fra et Værelse, som oftest
uden for en enkelt Dør ell. et til Dør forlænget
Vindue, undertiden strækkende sig langs en
større Del af Façaden. B. har et Rækværk af
Træ, Jern ell. Sten, alt efter Bygningens Stil og
mere ell. mindre monumentale Karakter; den
bæres af Søjler ell. Karyatider, Kragsten ell.
Konsoller. I den moderne Bygningskunst anvendes
ofte Jerndragere, fæstnede til Bjælkelaget
ell. armeret Beton, som bærende Led. Paa
Tilskuerpladsen i et Teater benævnes et omløbende
Galeri Balkon.
(E. S.) C. B-r.
Ball [bå.£], John, britisk Naturforsker og
Rejsende (1818—89), har gjort sig bekendt ved
sine Rejseskildringer, bl. a. fra Alperne (Alpine
Guide [1863—68] i fl. Bd), fra Marokko (Morocco
and the Great Atlas [1879], forfattet i Forening
med Botanikeren Hooker) og fra Sydamerika
(Notes of a naturalist in South America [1887]).
Ball [bal.], Leo Anton Carl de, østerrigsk
Astronom, f. 23. Novbr 1853 i Lobberich, blev
1891 Direktør for det Kuffner’ske Observatorium
i Wien og har udg. »Zonenbeobachtungen
zwischen 5° 50′ und 10° 10’′S. D.«, hvis Resultater
er samlede i »Katalog von 8468 Sternen« (1904).
Af B.’s øvrige Arbejder nævnes:
»Refractionstafeln« (1906) og »Lehrbuch der sphärischen
Astronomie« (1912). I Fagtidsskrifter og
Wien-Akademiets Publikationer har B. meddelt
enkelte mindre Afh., hovedsagelig af teoretisk
Indhold.
J. Fr. S.
Ball [bå.£], Robert Stawell, eng.
Astronom, f. 1. Juli 1840 i Dublin, d. 25. Novbr 1913 i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
