Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Balle, i Papirhandelen et Kvantum - Balle, Carl Gustav, dansk Officer (1854-1913) - Balle, Nicolaj Edinger, dansk Biskop (1744-1816)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Papir af alle Slags i 10 Ris à 100 Hæfter à 10
Ark, saaledes at en B. bliver = 10000 Ark.
Ved B. betegnes desuden ganske alm. i
Varehandelen en Form for Indpakning, der navnlig
anvendes ved Varer, som ikke tager Skade af
Stød og Tryk, og som for at kunne
transporteres billig og hensigtsmæssig og ikke indtage
for stort Rumfang maa sammenpresses stærkt,
saasom raa Bomuld, Sække, Tvistaffald, Hør,
Humle og andet; efter passende Sammenpresning
indsys de i Maatter, Lærred ell. et lgn. Stof
og omsluttes med Jernbaand, Staaltraad ell.
Tov, for at bevare Sammenpresningen. — Den
saaledes fremkomne B. er i Reglen firkantet med
meget stærkt afrundede Kanter, og er i Alm.
temmelig stor, saa at dens Vægt ofte udgør fl.
Hundrede kg. — En B. Humle vejer c. 100 kg,
en B. raa Bomuld vejer fra 175—250 kg.
— Hø og Tørvesmuld forsendes som
firkantede, pressede B., omvundne med
Staaltraad, ofte uden nogen yderligere Indpakning.
— Ogsaa Læder og Huder forsendes i B. (ell.
Bundter), men uden Sammenpresning. — En
B. Flæsk bestaar af 4, stundom 6, saltede
Flæskesider, saaledes som de fra Danmark, Irland og
andre Lande udføres til England (se Bacon).
(C. V. S.). Th. O.
Balle, Carl Gustav, dansk Officer, f. 26.
Apr. 1854 i Aversie, d. 7. Septbr 1913 i Kbhvn,
blev Sekondløjtnant ved Gardehusarregimentet
1875 og avancerede gennem Graderne, indtil han
1909 blev Generalmajor og Generalinspektør for
Rytteriet. 1903—05 var han Chef for 4.
Dragonregiment, 1905—09 Stabschef ved 2.
Generalkommando; 1895 og 1907 var han
udkommanderet til Frankrig, 1901 til Tyskland og
Østerrig. B. var Rytteriets Medarbejder ved
Udarbejdelsen af Fægtningsinstruktionen af 1907, og
under ham som Generalinspektør indførtes
Eksercerreglement for Rytteriet af 1913. Han havde
den rette Opfattelse af, at Rytteriets Kamp til
Fods er lige saa vigtig som dets Kamp til Hest,
og under ham som Generalinspektør paabegyndtes
Indførelsen af Ryttergevær 1889 og en
Uniformering, der i Marken skulde gøre det
vanskeligt for Fjenden at skelne mellem Fodfolk
og afsiddet Rytteri. B. var Foregangsmand i
Danmark m. H. t. Sportsridningen, der endnu i
1880’erne var saa godt som ukendt herhjemme.
Han virkede, fra han var Løjtnant, for den
militære Ridesport, der nu overalt anses for en
Livsbetingelse for Rytteriet. Han var selv en
ivrig og dygtig Ridesportsmand, og han fik som
Generalinspektør indført meget væsentlige
Forbedringer af Vilkaarene for Rytterofficerernes
Sportsridning. B. oversatte, sammen med
Egede-Lund, Wrangel’s »Haandbog for Hestevenner«
og fremsatte ofte i Artikler og Smaaskrifter sine
Anskuelser om Ridning og Hestevæsen.
O. P.
Balle, Nicolaj Edinger, dansk Biskop,
f. 12. Oktbr 1744 i Vestenskov paa Lolland, hvor
Faderen var Degn, d. 19. Oktbr 1816. B. gik
først i Nakskov Skole; men efter Faderens Død
kom han til Slagelse, hvor han levede af nogle
Borgeres Godgørenhed, Herfra dimitteredes han
1762 til Univ., rigt udstyret med Stipendier,
men en dyb Skygge kastedes over hans Rusaar,
idet hans Moder s. A. tog sig af Dage i et Anfald
af Tungsind. Efter et flittigt og roligt Studium
tog han teol. Embedseksamen 1765 og rejste til
Tyskland, hvor han ved Univ. i Leipzig, Halle
og Göttingen lærte den rationalistiske Teologi
og dens Koryfæer at kende. I Leipzig holdt
han Forelæsninger efter at have
faaet Magistergraden fra Kbhvn’s Univ., og
der blev tilbudt ham Plads ved Universitetet i
Göttingen; men da man tilbød ham et Dekanat
paa Kommunitetet og Borch’s Kollegium,
vendte han 1770 tilbage til Kbhvn.
Aaret efter blev han Sognepræst for Kjettrup
og Gjøttrup i Aalborg Stift, 1772 blev han teol.
Prof. ved Univ. og 1774 Dr. theol., og 2. Hofpræst.
De Unge haabede, at der med B. skulde komme
nyt Liv i det teol. Studium, han var jo selv
paavirket af Tidens Tanker, og de sluttede sig i
Beg. til ham; men det viste sig snart, at han
med sin jævne og konservative Natur ikke vilde
være Bannerfører for Voltaire’s og Rousseau’s
Tanker. Hans Jernflid og ædruelige Fromhed
kunde ikke bøde paa Manglen af den tændende
Gnist, og de Unge, der havde det revolutionære
Sprængstof inde, om end mest i Munden, vendte
snart deres skarpeste Skyts imod ham. Efter
en kort Tid at have været adjungeret sin 2.
Kones Fader, Biskop Harboe, blev han 1783
Sjællands Biskop. Aaret efter styrtedes hans
Ven, Statsminister Guldberg, hvis Styrelse ret
havde været efter B.’s Hjerte, og nu stod han
paa sin udsatte Post, angrebet fra alle Sider,
beskyttet fra ingen. Undertiden overvældedes
han af Mismod, saa han tænkte paa at gaa til
Tyskland, men han var sig sin Stillings Ansvar
fuldt bevidst, og han var en modig Mand.
B. vilde nok Reformer, især paa Liturgiens
Omraade (han afskaffer 1783 Eksorcismen og laver
den nuv. Daabsformular), men fra Biblens Lære,
saaledes som den var foredraget af Jesus selv
og fortolket af hans Apostle, vilde han ikke vige
et Haarsbred. Han søgte at modarbejde Vantroen
ved i en Række af Aar Søndag Aften at
holde Bibellæsninger i Vajsenhuskirken, efter
dennes Brand i Garnisonskirken. Imod Student
Malthe Møller’s Angreb paa Præsterne i
»Repertorium for Fædrelandets Religionslærere«
(1795) optraadte ham i sit Blad »Pligtankeret«,
og imod O. Horrebow’s Angreb paa Kristendommen
i »Jesus og Fornuften« (1796) tog han til
Genmæle i »Biblen forsvarer sig selv«. I den
religiøse Diskussion hævdede B. uforbeholdent
Ytringsfrihed; men da M. C. Bruun i
»Aristokraternes Katekismus« (1796) ogsaa angreb
Suveræniteten, holdt han det for sin Pligt som
 |
| N. E. Balle. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
