Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Balsamering - Balsamfamilien (Burseraceæ) - Balsamgran, se Ædelgran - Balsaminaceæ, se Balsaminefamilien - Balsamine, se Impatiens - Balsaminefamilien (Balsaminaceæ) - Balsamo, se Cagliostro - Balsamodendron, se Commiphora - Balsamtræ, se Commiphora - Balsamum, Balsam - Balsberg, et i Skaaneliggende Højdepunkt - Balser, Mandsnavn, dansk Form af Balthasar - Balsfjord Herred - Balsgaard, Carl Vilhelm, dansk Maler (1812-1893) - Balslev, Carl Frederik, dansk Biskop (1805-1895)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
illusorisk, viser sig allerede af den Omhu,
hvormed Opskrifterne i Reglen anbefalede
»tætsluttende« Blykister. Kun, hvor der fandtes
særlig tørre og godt ventilerede Gravkamre, som
i visse Klostre, navnlig i Italien, lykkedes det at
faa Ligene indtørrede til virkelige Mumier. Mest
Interesse havde man i Middelalderen for de allerede
eksisterende Mumier, idet deres exsudationes,
det vil sige de balsamiske Stoffer, som
fandtes i dem som Følge af B., skattedes højt
som Lægemidler. Senere fortærede man
Brudstykker af Mumierne selv som Medicin, og som
et Surrogat tog man i 17. Aarh. til Takke med
Kødet af Forbrydere. (Smlg. Wiedermann,
»Mumie als Heilmittel« i »Zeitschrift d. Vereins
f. rhein. u. westfäl. Volkskunde«, 1906). Et helt
nyt Grundlag for B. fik man i den nyere Tid,
da man i 17. Aarh. havde lært, at man ved at
indsprøjte Vædske gennem de store Pulsaarer
kunde bringe denne Vædske i lige saa inderlig
Berøring med hver lille Del af Legemet, som
Blodet er det i levende Live. Naar B. en sjælden
Gang ønskes i vore Dage, indsprøjter man, efter
at have aabnet Brystrummet ved at save
Brystbenet igennem paa langs, en »konserverende
Vædske« i Legemets store Pulsaare. De
konserverende Vædsker er saadanne, som dels virker
vandsugende, dels antiseptisk, f. Eks.
Opløsninger af Sublimat, Arsenik, Klorzink, Lerjordsalte
ell. Karbolsyre sammen med Alkohol og
Glycerin o. m. a. (Litt.: G. Elliot Smith, A
Contribution to the study of Mummification in Egypt
[Cairo 1906]; The Archæological Survey of Nubia
Bulletins [Cairo 1908 ff.]; Gannal, Histoire
des embaumements [Paris 1841]; Samme, Lettre
aux médecins sur les embaumements [Paris
1845]).
S. B.
Balsamfamilien (Burseraceæ), tokimbladede
og frikronede Planter af Ordenen Terebinthales,
Træer ell. Buske med uligefinnede ell. trekoblede
Blade og indeholdende Harpiks og Balsamstoffer,
særlig i Barken. I deres Ydre ligner B.
meget Orangerne; men de adskiller sig
væsentligst fra disse ved at have en Stenfrugt, hvis
ydre Lag af Kødet ofte aabner sig ved Klapper,
og som indeholder 1—5 Stene. 320 Arter, der alle
forekommer i tropiske Egne baade i den ny og
den gl. Verden.
A. M.
Balsamgran, se Ædelgran.
Balsaminaceæ, se Balsaminefamilien.
Balsamine, se Impatiens.
Balsaminefamilien (Balsaminaceæ),
tokimbladede og frikronede Planter af
Storkenæbsordenen, alle urteagtige og oftest
eenaarige, med tyndhudede og ejendommelig
gennemskinnelige Stængler; Bladene, som mangler
Akselblade, men ofte har kirtelagtige Legemer ved
Stilkens Grund, er hele og fjernervede, spredte
ell. modsatte. Blomsterne sidder enkeltvis ell. i
smaa Kvaste og er uregelmæssige; af de farvede
Bægerblade er det bagerste uparrede stort og
forsynet med en Spore, medens de fire andre
rykker frem mod Støttebladsiden; de to forreste
af dem er enten ganske smaa ell. helt
undertrykte; de to sidestillede Kronblade er
sammenvoksede, det forreste uparrede frit og af en
anden Form. Naar Sporen vender fremad, beror det
paa, at Blomsten er drejet en halv Gang rundt.
De fem Støvdragere (Kronstøvblade mangler)
har tykke og korte Traade, og Knapperne er
sammenklæbede; i Forening sprænges Støvbladene
af ved Grunden og føres saaledes bort af
de bestøvende Insekter. Støvvejen mangler
Griffel og har fem Rum i Frugtknuden. Klandestine
Blomster kan forekomme. Frugten er en Kapsel,
hvis fem Klapper løsnes fra neden og hurtig
ruller sig sammen, saa at Frøene udslynges til
alle Sider. Frøene mangler Frøhvide.
A. M.
Balsamo, se Cagliostro.
Balsamodendron, se Commiphora.
Balsamtræ, se Commiphora.
Balsamum, Balsam; B. arcaei, Elemisalve;
B. copaiva, Kopaivabalsam; B. de Tolu,
tolutanum, Tolubalsam; B. Dipterocarpi,
Gurjunbalsam; B. Judaicum, Mechæ, Mekkabalsam; B.
peruvianum, indicum, nigrum, Perubalsam; B.
sulfuris, Svovlbalsam; B. sulfuris
terebinthinatum, Haarlemmerolie; B. vitæ Hoffmanni,
Livsbalsam; B. terebinthina communis, alm.
Terpentin; B. terebinthina laricina, veneta, venetiansk
Terpentin.
E. K.
Balsberg [-bærj], et i Skaane, c. 10 km NV. f.
Kristiansstad liggende Højdepunkt, som
hovedsagelig bestaar af Granit.
Balser, Mandsnavn, dansk Form af Balthasar;
Opkaldelse efter en af de hellige tre
Konger (s. d.).
A. O.
Balsfjord Herred, Senjen og Tromsø
Fogderi, Tromsø Amt, (1910) 3322 Indb. Paa begge
Sider af Balsfjorden strækker dette Herred sig
18 km fra Tromsø By ind mod den sv. Grænse;
det danner Hovedsognet af Præstegældet af s. N.
og har sin største Bebyggelse langs Bredderne
af den c. 60 km lange Fjord. Terrainet er i det
hele overmaade kuperet. Herredet er gennemgaaende
veldyrket og Vegetationen paa sine St.
endog forh. rig, Skov findes i fl. Dalfører og
bestaar af Fyr, Birk og Æl; gode Græsgange
dækker Dalsiderne. Beboerne, væsentlig Nordmænd
og en Del Lapper, driver Agerbrug og Fiskeri;
Renernes Antal er kun ringe. Samlet antagen
Indtægt for 1910 305170 Kr. og Formue 906900 Kr.
Herredets Areal er 1222 km2, hvoraf 39 km2
Indsøer og 4 km2 Sne og Is.
M. H.
Balsgaard, Carl Vilhelm, dansk Maler,
f. i Kbhvn 29. Decbr 1812, d. smst. 15. Aug. 1893.
16 Aar gl. blev han Elev af Kunstakademiet,
søgte at uddanne sig til Figurmaler og udstillede
1836—50 Genrebilleder og Portrætter afvekslende
med Blomster- og »Stilllebenstykker«;
efterhaanden samlede han sig dog mere og mere om
Emner af sidstnævnte Art og udfoldede indtil sin
høje Alderdom en meget omfattende Virksomhed
som Frugt- og Blomstermaler. B., der 1858
blev Medlem af Akademiet, foretog fl.
Studierejser til Udlandet og udførte i
Luxembourg-Samlingen smukke Kopier efter fr. Kunstværker;
fra 1864 førte han Tilsyn med Kongens private
Malerisamling; 1867 fik han Professortitlen. Et
af hans Arbejder, der gennemgaaende udmærker
sig ved meget pyntelig Udførelse, er optaget
i Nationalgaleriet i Kbhvn.
S. M.
Balslev, Carl Frederik, dansk Biskop,
f. 10. Jan. 1805, d. 11. Marts 1895, blev 1822
Student fra Odense Katedralskole og 1827 cand.
theol. Efter at have været Lærer i Kbhvn blev
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
