Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bang, Ivar Christian, norsk Læge og Fysiolog (1869- ) - Bang, Jacob Peter, dansk Teolog (1865- ) - Bang, Jens, dansk Handelsmand ( -1644) - Bang, Knut Sevaldsen, norsk Præst og Forf. (1633-94) - Bang, Niels Haarup, dansk Skolemand (1857- ) - Bang, Oluf Lundt, dansk Læge (1788-1877)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
1869, Student 1888, cand. med.. 1895. Efter at
have været Assistent ved det fysiol. Institut i
Kria (1895—96) studerede han under et treaarigt
Ophold dels i Tyskland, dels i Upsala fysiol. og
med. Kemi. 1902 blev han konstitueret som Prof.
i med. Kemi ved Lunds Univ. og efter en
Konkurrence 1904 udnævnt til ordinær Prof. i samme
Fag ved dette Univ., hvor han senere har virket.
1905 blev han Dr. med. hon. c. ved Lunds Univ.
B. har dels i norske, dels i tyske Tidsskr skrevet
en lang Række Arbejder over fysiol.-kem.
Spørgsmaal. Hans første Undersøgelser gjaldt
Nucleoproteïderne og Nucleïnsyrerne, senere
har han særligt beskæftiget sig med Hæmolysen
og Hæmolysinerne, med Lipoidsubstansernes
fysiol. Kemi, med Sukkerdannelsen i Leveren og
Sukkeret i Blodet. Han har til Bestemmelsen af
Sukkeret udarbejdet Metoder, som har fundet
alm. Udbredelse.
S. T.
Bang, Jacob Peter, dansk Teolog,
f. 13. Jan. 1865 i Rønne. 1888 tog han teologisk
Embedseksamen, og Aaret efter vandt han Univ.’s
Guldmedaille. 1890—91 var han med offentlig
Understøttelse paa Studierejse i Italien og Tyskland,
og 1894 erhvervede han Licentiatgraden ved
en Afh. »Om Trosartiklens Begreb; en Undersøgelse
af den synkretistiske Strids dogmatiske Problem«.
Straks derefter blev han Privatdocent ved Univ.
og udfoldede efterhaanden en betydelig
litterær Virksomhed. Han viste sig til en Beg.
paavirket af Ritschl’s Teologi, men har i
Aarenes Løb hermed kombineret grundtvigske
Anskuelser. Han har vist sig som varm Talsmand
for dansk Teologi og dansk Kultur. I Studenterlivet
har han taget megen Del. 1903 blev han
Redaktør af »Dansk Kirketidende«, 1904
midlertidig Docent i nytestamentlig Eksegese og
1909 Prof. i Dogmatik. Foruden et stort Antal
Artikler i Tidsskr og Leksika har han skrevet flg.
Værker: »A. Ritschl’s Theologi« (1893), »Den
kristelige Glæde, en etisk Studie« (1895), »Paulus
og Troens Ord« (1900), »Kristendom og
Nationalitet« (s. A.), »Om Kristendommens Væsen«
(1902), »Paulus« (1911), »Det religiøse Sjæleliv«
I—II (1911—12) og »Om Forsoningen i Kristus«
(1914). B. er en betydelig kirkelig Journalist og
en ivrig Polemiker.
A. Th. J.
Bang, Jens, dansk Handelsmand, d. 1644.
Hans Forældres Navne og hans Fødselsaar er
ubekendte. Han nævnes første Gang, da han Aar
1600 optoges i »Guds Legems Lav« i Aalborg, hvor
han altsaa maa have tjent som Købsvend. 1605
tog han Borgerskab i samme By og drev her lige
til sin Død en Handelsforretning, der til en Tid
var overordentlig omfattende og indbringende.
Paa sine egne Skibe hentede han Hør og Hamp
fra Riga, førte fra Norge Tømmerladninger til
Spanien og hjemførte herfra og fra Frankrig Vin
og Salt, medens han samtidig sendte store
Øksendrifter til Tyskland. I sine Velmagtsdage
byggede han 1623—24 den pragtfulde Bolig, »Jens
Bangs Stenhus«, det nuv. Svaneapotek, der den
Dag i Dag, trods Forandringer p. Gr. a. Vanrøgt
og senere Tiders Krav, udgør en af Aalborgs
mærkeligste Seværdigheder. Overmodig og
trættekær, var han hele sit Liv indviklet i en Mængde
Retstrætter. Sluttelig gik det stærkt tilbage for
ham, dog ejede han Gaarden, om end betydelig
forgældet, til sin Død. Sagnet har da Uret, naar
det lader ham ende som Lem i det af ham selv
oprettede Fattighus »Jens Bangs Stiftelse«. (Dette
Sagn er videre udført i St. St. Blicher’s:
»Vinhandleren og Herremanden«). (Litt.:
D. H. Wulff, »J. B.« [Aalborg 1885—86]).
Tr.-L.
Bang, Knut Sevaldsen, norsk Præst og
Forf. (1633—94), dimitteredes 1656 fra Sorø
Skole, blev 1662 Sognepræst til Toten, 1690
Provst i Hadeland. Han skildres som en dygtig
og nidkær, men stridbar Mand. Han udgav
»En ny Psalmebog for Guds Børn i Totens Menighed«
(1679) og Katekismusforklaringen »Dend
søde og velsmagende Catechismi Brøst-Melck«
(1681, optrykt paany ved C. P. Caspari i »Theol.
Tidskr.« VIII og særskilt, Kria 1865). B. var en
af de første norske Kobberstikkere.
K. V. H.
Bang, Niels Haarup, dansk Skolemand,
f. 2. Febr 1857 i Roskilde, Student 1874, cand.
theol. 1880; Lærer ved Kostskolen i Birkerød
1881—85, ved Helsingør Latin- og Realskole 1885—90,
ved Privatskoler i Kbhvn (Frederiksberg
Latin- og Realskole, Sloman’s Skole, Femmer’s
Kvindeseminarium) i de flg. Aar. Paavirket af
Prof. Rasmus Nielsen dyrkede han Filosofi under
hele sin Lærergerning. En Frugt af disse Studier
var »Begrebet Moral«, som han skrev for den
filosofiske Doktorgrad 1897. Hans Virksomhed
som Seminarielærer i Pædagogik fremkaldte
»Oversigt over Opdragelsens og Skolens Historie«
(1899, 4. Udg. 1912; oversat paa Svensk).
Siden 1904 redigerer han Tidsskr. »Vor Ungdom«;
heri findes en Del Afh. og Anmeldelser fra
hans Haand. Apr. 1900 udnævntes han til
Viceskoledirektør for de private Skoler i Kbhvn.
Resultaterne af en pædagogisk Studierejse
i Amerika 1906 har hidtil kun foreligget i
Form af Foredrag. B. har lagt et stort Arbejde
ind i Oprettelsen af Faglærerindeeksamen samt
i Fortsættelsesundervisningen for Ungdommen i
Kbhvn.
Fr. Th.
Bang, Oluf Lundt, dansk Læge, Søn af
ovenn. F. L. B., f. i Kbhvn 27. Juli 1788, d. 12.
Oktbr 1877. Han blev Student 1804 og maatte
allerede 1807 under Bombardementet af Kbhvn
fungere som Læge ved Studenterkorpset. 1810
fik han Univ.’s Guldmedaille, tog s. A.
Licentiatgraden og 1813 Doktorgraden i Medicin. 1814
blev han Adjunkt i det med. Fakultet, og han
var Lærer derved i 60 Aar. 1825—41 var han
Overlæge ved Frederiks Hospital. — B. var en
overordentlig anset Læge, der havde en meget
stor Praksis i Kbhvn og endogsaa et Par Gange
kaldtes til Udlandet til fyrstelige Personer. Han
spillede desuden en betydelig Rolle, fordi der
efterhaanden betroedes ham en Mængde forsk.
Hverv. Som Videnskabsmand var han ikke
meget betydelig; men han havde et genialt Blik
for sine Patienters Sygdomme — en Gave, der
i Tidernes Løb blev hans Svaghed, da han
stolede for meget paa sin Genialitet og forsømte
Undersøgelsen af sine Patienter. Som Lærer for
de Studerende vil han længe mindes, fordi han
genindførte den kliniske Undervisning, der er
af allerstørste Vigtighed. Han havde ogsaa en
væsentlig Indflydelse paa Sammensmeltningen
af kirurgisk Akademi og Univ. Han ivrede mod
alt for stærk Medikamentbrug, beraabte sig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
